Fotos fra vores liv i Frankrig/Photos from our life in France

Tuesday, November 22, 2005

Clement, 2 1/2 år


Clement har rundet de 2,5 år, og har lært rigtig mange ting.

Han synger mange små sange på både dansk og fransk. Det er jo ingen sag, når man selv kan sætte CD'er på og øve sig. At CD'erne så ikke har ret godt af at blive tabt på gulvet konstant er en anden historie.

Musik er i det hele taget et meget stort hit hos os. Man kan lytte til det selvfølgelig, men man kan også tegne alle instrumenterne, der her i huset alle kommer i tre størrelser: Den lille violin, den store violin og så violinen uden størrelsesangivelse. Udover at vi kan tale om dem, kan vi også tegne dem, og så kan vi synge dem. Den store cello taler således med meget dyb stemme, og den lille cello med en meget høj stemme. Clement har styr på, tror jeg da, alle instrumenterne efterhånden, men vi bruger også ret meget tid på beskæftige os med dem.

Han bruger sin lille tromme og sin xylofon hver eneste dag samt fløjterne, der af en eller anden grund altid befinder sig sammen med bøgerne.

Jeg har da også liggende i baghovedet, at Clement skal begynde i skole til næste år, og jeg fornemmer, at det måske kan hjælpe han lidt at være vant til at lytte. Udover at lytte til musik hører vi også fortællinger, og han kan nemt sidde i 20 minutter og lytte til "Dyrene i Hakkebakkeskoven" eller "Pippi". Hvis det er sidst på dagen.

Video er stadig reserveret til sengetid, og der kører yderst sjældent andet end "Kaj og Andrea". Clement ler højt og hjerteligt, når Keld og Poul klumrer rundt. Falder i vandet, løber væk fra køerne, løber om kap med bilen og andre helt vildt underholdende gags. Han synes også, det er fantastisk morsomt, når Andrea prøver at stille et æg på højkant, og det bliver ved med at vælte.

"Teletubbies" er stort set sendt på pension nu, "Ouioui/Noddy" ryger i videoen en sjælden gang, og "Bamse og Kylling" er også godt, men det slår aldrig "Kaj og Andrea".


Clement er ikke den store udedreng. Børnene i vuggestuen er aldrig ude, det vil ændre sig i skolen, heldigvis. Vi går tur efter vuggestue, men der sidder han normalt i klapvognen og hviler sig. En enkelt lille løbetur i vinmarkerne eller skoven bliver det også nogle gange til.

Vi har lært en lille hund at kende, som vi nogle gange går tur med. Den hedder Vasco, og det er en lille yorkshire terrier, der altid er meget glad og hopper op. Det bryder Clement sig ikke om, jeg tror faktisk, han er lidt bange for den. Her de seneste uger er jeg begyndt at invitere Vascos "mor" ind på te efter gåturen, og først nu - efter at have kendt hunden i et års tid - begynder Clement at viser Vasco små ting i huset: "Viens Vasco" (Kom, Vasco).


Jeg ønsker sådan for Clement, at han kan finde sig en lille kammerat, i hvert fald når han begynder i skolen. Indtil da har vi kun børn i huset, når vi decideret inviterer på middag eller noget andet, og jeg synes godt, at jeg kan mærke, at Clement ikke er vant til at lege herhjemme. Det er som om, at han skal lære det. Heldigvis er der et par store kusiner, Marie-Julie og Anne-Lise, der er gode til at trække ham med og lære fra sig. Vi har også lært en række andre dansk-franske familier at kende, der alle har mindre børn, og oven i købet er der flere drenge på Clements alder.

Clement har bemærket, at Alain står op og tisser, og det er han nu også begyndt på. Han har dog ikke luret tricket med at man kan styre strålen ved at holde fast i tissemanden, men det kommer vel. Han går helt fast på potten nu i forbindelse med hvert bleskift, og der er næsten altid en tår til potten nu, og han er skam stolt, når han har leveret "un gros pipi".

Ellers er han begyndt at tale noget dansk med mig. Han blander meget fransk i det danske, noget mindre den anden vej, tror jeg nok, men dansk, det er det. Han er i øvrigt også begyndt at være helt dygtig til at tale med folk. Jeg skal tage mig selv i at svare på hans vegne, for han kan faktisk godt besvare simple spørgsmål selv nu.

Der er flere lege, Clement holder meget af: "Les sacs" går ud på at finde alle plasticposerne og fylde dem op med kolonialvarer som pakker med ris, krydderier, pasta og lignende. Det er lykkedes at lære ham at rydde det op igen.

Vi er også begyndt at lave små simple puslespil og andre meget lette spil.

Han er stadig meget glad for at lege med sine små plasticdyr, og han kender navnene på dem allesammen. Nogle gange er de imponerede i vuggestuen over at han ved, hvad en søhest eller et næsehorn hedder, men hvis de ved jo heller ikke, hvor meget tid vi bruger på at nævne dem alle ved navn, give dem mad og lægge dem til at sove.

Clement elsker også at "læse bog", og her er det altid det danske udtryk, han anvender, fordi det normalt er ham og mig, der læser bøger sammen. Jeg fortæller dog sjældent en hel historie for ham, det går normalt ud på at tale om billederne, men det er også fint. Jeg kan høre, at det virker, for han genkender rigtig mange ting "ude i virkeligheden". Han kan beskrive, hvad han ser på billederne i lægens venteværelse, hvad han ser i et butiksvindue osv.

Begrebet "bange" er blevet en del af Clements forestillingsverden. Han nævner hver eneste dag den række af ting, han er bange for: Tordenvejr, løver, grise. Hvordan grisebasserne er blevet så frygtelige, er jeg ikke helt klar over. Jeg prøver at tale med ham om, hvorfor han er bange, men har ikke fundet nogen sammenhæng i noget. Jeg har på fornemmelsen, at han prøver at finde ud af, hvad "bange" egentlig er for noget, og hvornår og hvordan det kommer over en. I sommer oplevede han fyrværkeri til Sankt Hans, og det gjorde ham bange. Han talte om det i måneder efter.

Sunday, November 06, 2005

Havearbejde


Højst utroligt som min indstilling til havearbejde er skiftet 180 grader efter at jeg har fået min egen have. Lige pludselig er det blevet spændende, hvad der egentlig gror i vores jord, og ligeså interessant er det at udvide sortimentet af blomster og nytteplanter. Jeg vil gerne have alle sanser stimuleret i min have. Den skal både ses, spises og duftes.

Incredible as work in the garden as become interesting now that I have my own garden for the first time ever. Now it is quite exciting to know what grows there and just as exciting to let more plants grow. I want all my senses stimulated in my garden. It must be visible, eatable and have fragrances.


Det første år har jeg - og min have vejleder, det er min mor - arbejdet mest i det store bed. Det er der de fleste af roserne er, julerosen, og de få stauder, der var i haven. Nu er der også torskemund, en hel masse blomsterløg, morgenfruer, der skal væk, lidt stokroser, rølliker og en stribe nye stauder, bunddække og løg. Samt dække af flis for at give jorden næring og undgå bare noget af ukrudtet.

The first year I - and my garden tutor, my mother - mainly worked in the big bed. This is where most of the roses grow, the Christmas flower and the few perennials we found in the garden. Now we have added common toadflax, a lot of bulbs for the spring, marigolds, that I want somewhere else now, and several new perennials and some bulbs and low plants to cover the soil eventually. I have covered the floor with wooden chips to avoid some of the weeds and to enriche the soil a bit.


Stenbedet på den anden side af trappen har også fået lidt nyt. En edelweiss, flere løg, en mynte fra Algeriet, som jeg har fået af en nabo.

On the other side of the garden staircase there are a few news too. An edelweiss, more bulbs and a mint from Algeria, that was given by a neighbour.


Dette efterår har det store arbejde ellers været i den høje have. Alain fældede den grimme hæk ind til naboen, der var gået ud. Det har givet en masse plads.

The big task this autumn has been in the high garden. Alain has taken down the ugly hedge between us and the neighbour, which has left us with a lot of new space.


På de seks kvadratmeter, vi således har fået forærende, skal vi have bærbuske. Clements absolutte favorit, hindbær, har vi hentet en kvadratmeter af hos Josette. Stikkelsbær, solbær og klatreplanter som jasmin og kaprifol har vi måttet købe os til. Jeg glæder mig sådan til der kommer bær på dem.

On the six squaremetres we have gained from the dead hedge we will put berries. Clements favourite is raspberries and we have gotten one squaremetre from Josette. The others, blackcurrant and gooseberries, and climbers such as yasmine and honey suckle, we have had to buy.


I det genoprettede surbundsbed har vi plantet blåbær

In the restored acid flower bed we have put blueberries


og rhododendron og azalea.

and rododendron and azalee.


Langs muren ind mod den modsatte nabo er vi begyndt at grave de sørgelige rester af græsplæne op, og her har to frugttræer i espalier fundet plads. Et æbletræ og et pæretræ.

Along the wall of the opposite neighbour we have started to dig up the sad remains of the lawn. We have put two fruittrees in espalier. One with apples and one with pears.


I gården er den vin, vi satte i foråret, begyndt at brede sig fint. Den fylder over fire kvadratmeter allerede, og bladene har også fået fine efterårsfarver.

In the yard the vine that we planted in spring is spreading fine. It covers more than four squaremeters, and the leaves have beautiful autumn colours.


Græskar, gummitræ og havens sidste tomater.

Pumpkin, plant and the last tomatoes of the garden.


Potter med forårslåg. Clement har lavet de små. Han holder meget af at fylde jord op.

Pots with pulps for the spring. Clement has prepared the little ones. He likes to work with the soil whenever there is something to do.

Followers

About Me

My photo
Champagne. champagne. Contact me. Denmark. France. French man. Frenchmen. Internet. Journalist. Julekalender. LinkedIn. Radio. Verzy. Village. Vineyards. Winegrower. Winetalking. Winetasting. Writing.