
Massivet er fyldt med løgplanter. Ikke helt så mange som jeg syntes, vi burde se, men trods alt mange: Her er masser af blå anemoner, hyacinther, der dufter fantastisk, gule påskeliljer, tulipaner på vej i forskellige farver og blå perleløg. Der er også andet på vej frem. Pæonen skyder smukt, der er en hel del aurikler, der er meget almindelíge græsplæneblomster hernede og så violer og forglem-mig-ej'er, der er så hyppige som ukrudt.

Forglem-mig-ej'erne er fremme.

Disse små lilla blomster kender jeg ikke: Hjælp. De var der ikke sidste år, mor, hvad hedder de? De ligner violer, men mine violer er mere blå.



Roserne skyder også flot nu. Julerosen har takket af nu, men den har godt nok også holdt skansen længe, og af det tidlige forårs krokus og vintergæk er der nu ikke andet end bladene tilbage.

Surbundsbedet hen mod Thills mur. Stenbrækken er så flot i blomst. Hortensiaen er også på vej, jeg håber, den får blomster i år, jeg voldklippede den for halvandet år siden, og jeg ved endnu ikke, om den har tilgivet mig nu. Men jeg kan godt se, at man bare skal lade den være, det visne forsvinder af sig selv.

Surbundsbedet den anden vej. Aurikler langs kanten. Løgplanter. Nærmest usynlig en Azalea. Vi har også en rhododendron, men jeg ved ikke om den har klaret vinteren. Den ser ikke fantastisk ud.

Vores to blåbærbuske. Mette, de bliver 60 centimeter høje, og hedder noget på latin, der dog ikke ser ud til at have noget med "amerikansk" at gøre.

Massivet kanter trappen op på den ene side, og det smalle stenbed på den anden side. Her blomstrer lyngen nu. Der er masser af perleløg lige nu og forglem-mig-ej på vej. Allergladest er jeg dog for at se, at min Edelweiss ser ud til at komme.