Skolernes karneval blev holdt i Verzy lørdag formiddag. Det foregår sådan, at de små børn samles i
Maternelle-skolen og de store i
Primaire-skolen. Alle mødes i skolegården og går derfra - godt beskyttet af voksne i neonveste, der dirigerer trafikken - med byorkesteret i spidsen, to store karnevalsfigurer i papmaché på ustyrlige gamle barnevognshjul og endelig
monseiur Carnaval, lavet af strå, som får en trist skæbne senere på dagen.
Hele byen rundt, stive to timer, spadserer de fleste af de små, ind i mellem hjulpet af forældrenes skuldre - dog ikke Clement, han har virkelig lært at gå - de store børn ringer på overalt. De sælger
beignets, dejen sponsoreret af bageren, og kogt af mødre lørdag morgen.
Sidste stop inden morgenens gouter i
primaire-skolens moderne bygning er indelukket bag kooperativet, hvor
monseiur Carnaval bliver brændt af. Han brænder godt, da han jo altså er af strå iklædt gammelt tøj. Ingen - heller ikke læreren - ved, hvorfor man har denne tradition. Barbarisk, synes jeg, der kommer fra landet, der slår katten af tønden. Blot ved man, at karnevallet er slut, når den herre er brændt.
Gouteren er varm kakao, brioche til børnene og en lille
coup til de voksne. Vi får således lejlighed til at smage endnu et af Verzys champagnemærker. En glimrende
brut.