Vores første juletræ

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Denne her er jeg specielt glad for. Jeg kender ikke ret mange mennesker her i byen, men denne her har Isabelle broderet til mig, jeg blev meget overrasket og meget glad. Det er hende, der sætter mig ind i det franske skolesystem og meget andet, og til gengæld interesserer sig for vores måder og gøren og laden i det hele taget.

Marcel

 

 

 

Lige siden Marcel, min svigermors dansemakker, afslørede, at han ejer en harmonika, har jeg plaget om at vise Clement den.

Han er det mest beskedne mennesker i verden, og - indrømmet - fingrene var lidt rustne, men vi kunne tydeligt høre, at de har danset rundt på tangenter og knapper og klaret både den ene og den anden musette i mange, mange år.

Marcel spillede til bal engang.

Det gør han ikke mere. Men nu har han lovet at vise Clement, hvordan man gør om nogle år, når drengen har lidt kræfter: "Du kan nok mærke, den er tung, man er nødt til at være stærk for at holde den."

Og det er da muligt, at det ikke forløb helt ligeså glat som det kvarters harmonika med dans, der er på tv hver lørdag ved middagstid, men et rigtigt instrument er bare så meget mere magnetisk end en hvilken som helst tv-skærm.

Så jeg var meget meget glad over at Marcel endelig lod sig overtale, og jeg håber meget, at han vil gøre det igen. Jeg skal nok huske ham på det hver evigt eneste gang, jeg ser ham. Nu endnu mere efter at jeg har hørt, at han kan.

Jul i Soulieres

 

Pakkerne tjekkes af allerede fra morgenstunden, så de har tid til at lege med dem i løbet af dagen.

 

Til Eva havde Papa Noël blandt andet et lille køkken, som begge børn straks tog i brug. Clement har altid været ret glad for legekøkkener og legemad, og Eva følger jo troligt i hans fodspor, nærmest uanset hvad. Hun fik i øvrigt også sin første trotteur i form af en lille traktor med anhænger. Landet forpligter vel.

 

Julemanden gjorde i weekenden ophold i Soulieres. Han havde en stor drengecykel med til Clement, som næsten ikke kan løfte den op og end af den forhøjning, der er udenfor Mamies hus, det må han så lære sig trods piven. Man kan også vælte på den, det prøvede han også. Til gengæld var det super at se, at han nu har også har kræfterne til at træde ordentligt i pedalerne. Han kommer faktisk fremad, så når han får smidt støttehjulene er det faktisk til at få øje på de første cykelture i horisonten.

Der er også noget Lego, en lær-at-skrive-maskine til Clement, en interaktiv bog til Eva samt tusser og en fantastisk kaninrobot, der gemmer øjene bag ørerne og bagefter leder efter sin gulerod. Den hygger de sig begge ret godt med.

Frokosten består af: Alt godt fra havet, helleflynder med hvid opbagt sovs med muslinger og rejer i, roastbeef med ærter, oste og chokoladekage. Så har vi heller ikke spist andet i dag.

Eva overraskede med at sætte stor pris på krabbekød, Clement syntes rigtig godt om de store rejer fra havfadet og blev ved med at insistere på at få flere. Chokoladekagen gled også ned uden problemer, men det var mindre overraskende.

Julepynt i vores hus

 

 

 

 

 

 

Havregrynskugler

 

Musikbazar hos Clement

 

En nat lavede nisserne bazar i Clements værelse. Da han vågnede næste morgen, var dyrene i fuld gang på alle hans instrumenter. Omhyggeligt arrangerede Alain det hele i løbet af aftenen. Så sødt.