Karneval i Verzy

 

 

Det store karnevalsbillede i skolegården i Verzy. Især Clement og hans små venner fra moyen section i Maternelle har svært ved at holde sig i ro. Pigerne har grupperet sig omkring deres Maitresse, klædt ud som lille Rødhætte efter længere tids gennemgang af eventyr med ulve, herunder Rødhætte og De 3 små grise.

 

 

 

Optoget ender ved et stykke jord nær en af skolerne. Her bliver hr Carnaval sat ind og sat ild til. Ritualet, som ingen kender forklaringen på, minder om dansk Sankt Hans. Han er fyldt med heksehyl, hvilket forhøjer uhyggen.

 

 

 

Clement og hans moyen-drengevenner: Eliot, Maxence og Lucas.

 

 

Karnevalgsoptoget er flot. Fyldt med udklædte børn, trut fra fanfaren, som det åbenbart er lykkedes at tiltrække nyt blod til.

 

Eva er også med i optoget. Men hun går ikke rundt som de andre, og det er skam en gåtur, der vil noget: 1,5 time gennem Verzy kan godt slå benene væk under en og anden person.

Karneval i Soulieres

 

Fransk dansk t/r

Clements sprog tipper mod fransk, ser det ud til.

Hidtil har han valgt sprog efter, hvem han primært var sammen med. Alain eller mig.

På det seneste har jeg bemærket, at han er begyndt at lege visse lege på fransk, også selvom Alain ikke er der. Det er lege, han har importeret fra skolen. Biler f.eks. har han aldrig leget med, men det er kommet nu, fordi der er god gang i billeg fra skolen. Det er også den første leg, hvor han i ord kommenterer legen. Altså selv siger, hvad de forskellige biler siger til hinanden mv.

Jeg har bemærket, at han i kølvandet på import af lege fra skolen, primært leger på fransk med Eva. Uanset at jeg er der. Det irriterer mig lidt, men jeg prøver ikke at lade mig mærke med det. De skal trods alt selv bestemme, hvornår de vil tale hvilket sprog. Nu har jeg heller ikke den store mulighed for at påvirke men alligevel.

Forhåbentlig kan vores hyppige ture til Danmark også hjælpe.

Indtil videre taler Eva hverken det ene eller det andet.

Petit escargot

 

Påske

 

 

 

 

 

 

 

Æggejagt. I Frankrig kommer klokkerne - les cloches - med påskeæg. Man leder efter dem i haven. Alain havde forklaret Clement, at æggene først var klar til afhentning efter at klokkerne har ringet. Clement var nemlig første mand oppe - efter svigermor Josette selvfølgelig - i morges, ivrigt efterspørgende æg. I Soulieres ringer klokkerne imidlertid kun, hvis der er en inde i kirken, der personligt hiver i snoren. Hvordan det foregik, kunne alle, der deltog i Evas barnedåb se. Men Clement brokkede til ikke over manglende klokker. Han spurtede haven rundt og fandt æg, der ikke var bedre gemt end at Eva også kunne være med. Nu er der chokolade nok til de næste par måneder.

 

Clement fortæller Dominique om New York. Det er temmelig fascinerende at høre på, han er god til at fortælle og husker mange detaljer. Støttet af en smuk billedbog, vi købte, som indeholder billeder af ganske mange af de oplevelser, vi havde.

 

 

 

Alle bænket om påskebordet i år for første gang dekoreret af Clement og Eva. Clement leger, Eva sover. Ellers Alain, hans storesøster Dominique, hans mor Josette og på det andet billede storesøster Martine, hendes mand Roger og Marcel. Et sted under bordet pisker tæppepisseren Loulou rundt. Kraftigt opkørt af Clement.

 

Tour de pays, rundtur i Soulieres er hurtigt overstået, hvilken vej gik I, spørger Alain, temmelig overflødigt. Her er fantastisk smukt, forårsblomster og friske, saftige farver overalt.