Skoleudstilling

Skoleåret lakker mod enden, og det er lige før, vi får udleveret alle årets kreative frembringelser. De er mange, for både Clements lærer og den billedkunstlærer, som den lille og den store skole deler, er superkreative, hvilket måske fremgår af disse billeder fra den årlige udstilling. På billederne optræder med undtagelse af det nederste billede kun kreationer fra Clements klasse, moyen section.

I år sat op som en kunstudstilling. Jeg fandt det igen imponerende.

Clements klasse har blandt andet arbejdet med eventyr med ulve: Rødhætte og De 3 små grise og Guldlok, og de har derfor både malet ulve og formet ulve i ler. De har også lavet en collage, som ikke er med på billederne her, men som vi så på en miniudstilling, da der var karneval i byen i marts.

 

 

 

 

 

 

 

 

MacDo'

 

 

 

Så oprandt dagen endelig, hvor Clement på vej tilbage fra musik onsdag middag sagde: Se, der er MacDonald, og jeg i stedet for sige ja, sagde ja, skal vi køre derind og mødes med nogle af vores venner.
Vi lærte blandt andet, at Eva nu ikke længere forsager fritter. Hun er ellers det eneste barn, jeg har hørt om, der afviste pommes frites. Det gør hun ikke længere. Men børneburgeren gad hun ikke. Det forstod jeg godt, da jeg havde smagt en bid af den. Clement gad til gengæld godt, han var lykkelig. Både for maden, selskabet og en tur i legelandet. Pigerne Ingrid og Sonia er vores gode venner i Verzy. Vi er kede af, at de snart flytter, og glade for, at vi så har gode venner, der bor i Alperne i Haute-Savoie.

Clement har bygget MacDonalds'er i skolen sammen med Maxence de sidste tre-fire måneder. Nu ved han omsider, hvad det er, og hvad han nok havde luret allerede ved at have kørt forbi hver onsdag: Det' sjovt, det' for børn.

Kermesse

 

Kermesse er den årlige skoleafslutning. I år var vi med børn i Maternelles to mindste klasser blevet bedt om at stille med børn udklædt som klovner. Først troede jeg, det var frygtelig svært, men Clement endte som flot klovn helt uden nyinvesteringer.

 

Læreren Brigitte sagde, at hun var helt rørt over, så fine børnene kom. Alle var klædt ud, de fleste havde også sjov make-up.

 

Entréen foregik til sjov cirkusmusik. Børnene kom ind - en af gangen - og en af gangen gik de frem og gjorde sjove klovnegrimasser i billedrammerne, de fleste klarede det foran en sal med et par 100 mennesker. Gæt hvem, der gik forrest, og gæt hvilken forælders hjerte, der bankede ekstra hurtigt og varmt ved det syn.

 

Efter entréen satte alle børn sig ned forrest på scenen. Og så kom vi til en stur stur nummer med mange aktører.

 

 

 

Nummeret er et cirkusnummer, hvor Eliot tryller en hvid kanin op af sin høje, sorte hat. Clement spiller stolt på kontrabas, Maëlys og Clementtine svinger en rød snor i spiraler, en flok andre moyen-børn blæser sæbebobler gennem rammerne, og da tryllekunstneren er færdig, hopper de små petit-børn scenen rundt som små frøer fra hulahop-ring-tilk hulahop-ring udlagt på gulvet. Et imponerende værk, idet mange børn står og klarer deres egen opgave, næsten alle tilsyneladende uden lampefeber. Uha, hvor vi forældre er stolte.

 

Så når vi frem til en dans. Sørme om ikke også de har korsang på programmet. Clement synger med synlig stor glæde. Sikkert også, fordi han sidder ved siden af sin gode ven Eliot.

Bagefter er der leg i skolegården. Diverse aktiviteter, der koster billetter, som forældrene kan købe - det gør man jo, 10 for 5 euro til støtte for skolen - og så kan ungerne fiske ænder, fiske gaver - det koster tre billetter, frem med pungen, Audrey (Eliots mor) - vælte dåser, og hvad der ellers er af morsomme lege. Så nu er vi godt forsynet med billigt plasticlort igen... nu er reserverne fra fest og loppemarked i Verzy også ved at være forlist, ødelagt, opbrugt.

 

 

 

 

Eva og Clement

 

Eva og Clement laver masser af ting sammen efterhånden. Det hjælper helt klart, at Eva ikke sådan lader sig gå på af sine 80 centimeter. Hun er overbevist om, at hun er fem år ligesom Clement, og dermed kan gøre det samme.

 

 

Sandkassen hos Mamie er rigtig god, fordi der er masser af sand. Grus er også godt. Og et bad bagefter.



 

 

Clement har altid elsket Mamie Josettes hindbærbuskads. Eva kan også godt lide at fouragere der.