Jeg vidste godt, at fløjtepigerne og cellopigerne nok havde øvet sig på at spille noget, da jeg var til stede, da to af mødrene aftalte det. Alligevel var det et af de rigtig stærke øjeblikke, man af og til får i sin karriere som mor, at opleve de fire børn - hvoraf en endda havde taget sin stol med hjemmefra for at sidde ordentligt, de har jo kun spillet siden september.
Resten sang "happy birthday" og det hele under Sophies kyndige vejledning. Hun er mor til Clements veninde, og desuden cellolærer. Jeg tror nok, at alle syntes, at det var rigtig sjovt og hyggeligt at lave, og som Sophie sagde: Næste år spiller vi allesammen med.
En anelse svært, en anelse kaotisk men åbenbart også ok, for da jeg spurgte Clement om aftenen, var dette indslag faktisk det sjoveste, og børnene brugte da også rask væk en times tid, hvor de bestemt ikke så ud til at kede sig.
Spørgsmålene skulle til sammen dække lidt af hvert fra børnenes dagligdag med musik, lidt om hvad de har lært i skolen, noget fra deres baggrund. Clement er jo dansk, men klassen rummer også rødder i Cameroun, Marokko, Madagascar, Grækenland, Tyskland og så bor Victorias tante i Skotland.
De kan allesammen godt lide chokoladekage og en hel del af dem også min fynske brunsviger, Cham-pomy er obligatorisk i Champagne, også selvom en hel del børn faktisk hellere vil drikke vand.
