Fotos fra vores liv i Frankrig/Photos from our life in France

Sunday, July 09, 2006

Little drummerboy






Clement får mange idéer, og han er ikke sen til at gøre noget ved det. På det seneste er han begyndt at bygge sit eget trommesæt. Besætningen varierer, men bongotrommerne og børnetrommen er selvfølgelig selvskrevne. Ulempen ved at købe gode instrumenter er, at de absolut giver lyd fra sig. Og da Clement trommer til sin CD med latinamerikanske rytmer, og han anvender trommestikker på bongotrommen, er lydniveauet så betragteligt, at jeg fortrækker udenfor - hvis det regner til toilettet - hvis jeg taler i telefon. Ellers kan jeg faktisk intet høre.

Jeg har overvejet naboernes eventuelle indstilling til det, men der foreløbigt landet på, at vi hverken holder abefester, spiller højt - undtagen når jeg finder en gammel D:A:D-disc - så de må finde sig i Clements musikalske udfoldelser. Til Vladis og Jocelyne umiddelbart ved siden af os har jeg dog forklaret lidt mere detaljeret, hvad den unge herre foretager sig.

Nogen gange synger jeg et eller andet, som han spiller til, andre gange spiller jeg med på de nye seje maracas, guiro'en eller en af de andre mange percussion-dimser, han efterhånden har i samlingen.

Hvor gamle mon børn skal være, før de kan begynde med et trommesæt? Jeg kan høre, at han kan holde rytmen ret godt. Han eksperimenterer også lidt med lidt mere avancerede rytmer... men det er noget sværere.

Foreløbigt holder vi den musikalske hest, udover at lege videre herhjemme og så en musikalsk aktivitet med andre landsbybørn - det er i Sillery nede på sletten - kommer vi ikke til at lede efter rigtig undervisning endnu.

No comments:

Followers

About Me

My photo
Champagne. champagne. Contact me. Denmark. France. French man. Frenchmen. Internet. Journalist. Julekalender. LinkedIn. Radio. Verzy. Village. Vineyards. Winegrower. Winetalking. Winetasting. Writing.