Vi holdt Clements fire års fødselsdag i Soulieres. Om morgenen spiste vi alle croissanter sammen med mormor Birte og bedstefar Carl, pakkede gaver ud, herunder et dejligt byg selv tuba-trompet-horn med meget mere. Til frokost kom Thierry og Michelle og Theo, Mathis og Aurel, Carole og Didier med Fanny og Solene, Sandrine og Benoit med Apolline og Gregoire, Susanne med Cléophée og Alexis samt Martine, Roger og David. Siden sluttede Anne og Patrice og Antoine, Lisa og Adrien sig til selskabet. De modige - og det var de fleste af de voksne - spiste dansk rugbrød med marinerede sild og varmrøget laks. Det sidste var ikke så svært at turde spise, var alle vistnok enige om. Fødselsdagsbrunsviger havde Clement pyntet og bagt sammen emd mormor, og de brugte også en del tid på at lave slikposer, som blev uddelt til de heldige vindere og uheldige tabere af tovtrækningskonkurrencen. En enkelt familie blev og snuppede aftenens store fodboldkamp med og så var en dejlig fødselsdag slut. Clement var lykkelig hele dagen... mandagen efter delte han ud i skolen: Kage med lys og en lille æske mini-smarties til hver af de 25 børn.








Gaverne var blandt andet: En dejlig tamburin fra moster Hanne, som Eva også godt kan bruge. Brio tog fra moster Fie, en skøn tuba-trompet og special trommestikker til trommesættet samt Min mormors gebis af STrid fra mormor og bedstefar, en trampolin fr mor og far og en hel del af gæsterne, Playmobil pirater fra Susanne, Cléophée, Alexis, Suna, Karen og Mads, ghettoblaster fra Mamie Josette, memory fra Marianne, Allan, Jakob, Ellen og Tim, Lille Nørd DVD fra Anne-Mette, Peter og Bjørg, bøger fra Didier og Carole og Fanny og Solene, ordspil fra Sandrine, Benoit, Apolline og Gregoire med mere...
Alt i alt en dejlig fødselsdag for alle og i særdeleshed Clement, der var klar til at blive fem år allerede mandagen efter...
No comments:
Post a Comment