Fotos fra vores liv i Frankrig/Photos from our life in France

Tuesday, July 17, 2007

Evas første fødselsdag

 
Posted by Picasa
Eva, 1 år, på Bastille-dagen den 14. juli.

 
Posted by Picasa
Aperitif i svigermors have, der havde skygge på denne meget varme dag. Gæsterne er mormor, bedstefar, Mamie, Marcel, moster Hanne, tata Dominique, tata Martine, Roger, Nathalie og kusinerne Anne-Lise og Marie-Julie, Josettes søster, Monique, og onkel Michel, Mette, mor og papa. Selskabet - eller dele af det - en anelse slapt efter festen aftenen før.

 
Posted by Picasa
Gaverne, gaverne... Eva får hjælp til at flå papir - spændende - af Clement og kusinerne Anne-Lise og Marie-Julie, der godt ved, hvad det handler om. I pakkerne er der nye Duploer, et legemøbel, en stor legepude, Rasmus Klump-sengetøj, tøj: lyserøde bukser, pige t-shirts med glimmer, cowboyspencer, pigebil, stablebægre, træk-kanin med blød hale og blafreører, baby-harmonika og penge. En pæn høst, der tilgodeser Evas behov for ikke altid at iføre sig blå bukser, at hun er en rigtig tumler, og nu kan deltage i Clements duplo-klodser på ligefod efter at have bidraget med en krokodille, der kan åbne munden, og en lian, der er god at gumle på.

 
Posted by Picasa
Fødselsdagsbarnet sov, da lysene skulle pustes. Der blev indkaldt forstærkning til at puste lyset ud, i form af Clement og kusine Anne-Lise.

 
Posted by Picasa
Kagerne skæres for. Mette klarer sin valnøddelagkage efter mors opskrift, et midterstykke i form af en cirkel og resten i almindeligt lagkagesnit. Brunsvigerbamsen uden specielle hensyn.

 
Posted by Picasa
Nogle af gæsterne ved bordet i Mamies vendangeoir.

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa
Legene på græsplænen bag Soulières salle de fête. Blandt andet kaninlegen, der sikkert er dyrplagerisk, og desuden er der snyd med, da jeg debuterer med en jeton med et 4-tal og først siden finder ud af, at hus nummer 4 ikke er med. "Vi kunne ikke finde det", forklarer frivillig brandmand, Yves. Nå ja. På bænken i selskab med sine tømmermænd, familie og venner funderer vi over udtrykket "dum som en dør". Kunne det ikke lige så godt hedde "dum som dild". Tjoh, hvorfor ikke. Det går i øvrigt på den stakkels kanin, der aldrig kan finde ind i det rigtige hus. Den kvitterer i øvrigt ved at rive Mette en ordentlig flænge på armen, da hun absolut må lege kattekilling med den.

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa
Jeg har længe gerne villet give et glas til Soulières indbyggere, fordi de altid har modtaget mig, min familie og mine venner med meget åbne arme. Derfor gav vi et glas Eva-dåbschampagne til gouter'en efter børnelegene ved kirken den 14. juli. På Bastille-dagen er landsbykommunen vært ved et måltid, bestående af baguette, pølse og ost, efterfulgt af brioche og chokolade. Der er gaver til alle børn, og fri vin, rosé, det er jo sommer, og så drikker man rosé i Frankrig. Og i år altså også champagne, og det var ikke mange, der sagde nej tak. Som vi kender det fra Verzy, er det få, der ikke værdsætter og skatter den lokale specialitet.

 
Posted by Picasa
Vi slutter dagen med at spise til aften, denne gang i det grønne.

No comments:

Followers

About Me

My photo
Champagne. champagne. Contact me. Denmark. France. French man. Frenchmen. Internet. Journalist. Julekalender. LinkedIn. Radio. Verzy. Village. Vineyards. Winegrower. Winetalking. Winetasting. Writing.