Sommerferie 2007

 

Årets sommerferie Danmark begynder hos mormor og bedstefar i Odense. Vi har siden påskeopholdet i april talt om sutten og om at den skal ind og hænge på Krea-butikkens suttetræ. Alligevel kom det vist bag på alle, at det skulle ske på feriens første dag. Clement fik til gengæld en musikbog, han længe gerne har villet have, og to musiksmølfer til sit orkester.

 

Dagen efter besøgte vi Robert og August og deres mor og far, Søren og Annette, på Tåsinge. Clement og Robert brugte hele eftermiddagen sammen på hyggelig vis på naboernes både og badebroer ned til Svendborgsund. Eva kravlede om kap med drengene, når de kørte hurtigt på diverse cykler.

 

 

 

 

Marianne, Allan og Tim, Jakob og Ellen holder ferie ved Sønderborg. Sjovt nok i Vollerup på en campingplads, der i dag findes i tilknytning til det, der engang var Als Husholdningsskole. Det er et sted, jeg aldrig har været, men jeg har hørt om det nærmest altid. For Als Husholdningsskole blev oprettet af min mormors store åndelige forbillede - det tror jeg godt jeg kan kalde Johanne Hansen uden at få vrøvl med nogen - min mormor kom der meget, min mor var køkkenpige der en sommer i 50'erne ("Det var hårdt arbejde").

Stuerne står stadig som i Johanne Hansens tid. Særligt at se for mig, fordi jeg har hørt min mormor fortælle så utrolig ofte om stedet og især om Johanne. Vi er også en tur i Sønderborg, hvor vi ser dronningens skib Dannebrog og en af de kanoner, der kæmpede for Danmarks sag, men blev tabt på Dybbøldagen, den 18. april. Vi kører forbi Dybbøl Mølle på vejen hjem - hvordan kan man andet? - og såmænd også Bøffelkobbel. En lille flække, jeg KUN kender til, fordi jeg boede i Sønderjylland i 1,5 år og derfor læste Holger Drachmans digt om det fattige par, der begravede en af de faldne danske soldater i deres lillebitte have. Huset og mindesmærket står der endnu, og det er så stort og dog så småt og meget dansk.

 

 

Moster Hanne holder fødselsdag i en spejderhytte i Marselis-skoven i Århus. Vi er med. Clement bliver hurtigt gode venner med jævnaldrende Mathilde. Eva nikker gerne en skalle, hvis der er nogen, der lige gider løfte hende op. Hun skal selvfølgelig også op i klatretårnet, jo højere, jo bedre.

 

 

Turen fra Århus til vores lejede sommerhus i Tisvildeleje giver mulighed for hele to ture med færger: Katamaranen over Kattegat fra Århus til Odden og den lille færge over Isefjorden fra Rørvig til Hundested.

 

Sådan ser vores sommerhus ud, det hedder Uro, hvilket jeg synes godt om, og ligger ikke i det rigtige romantiske Tisvildeleje men i det område, der hedder Godhavn. Vi har for langt til bageren, men ellers er alt perfekt, og det er et dejligt sommerhusområde, med en helt anden karakter end vi har prøvet før. På den måde giver hver sit ferieområde også hver sit udsnit af Danmark og dets befolkning, og her er vi helt klart blandt velstillede og afslappede akademikere - les bobos hedder de på fransk - hvilket er en sammentrækning af bourgeoisie og bohemien.

 

 

Ingen sommerferie uden i hvert fald et godt måltid mad. Vi får vores på den franskinspirerede bistro i Tisvilde. Fisk til en formue. I øvrigt er det et rart, afslappet sted med mennesker, vi føler os hjemme iblandt. Sådan er Tisvilde vel egentlig i det hele taget, ærgerligt det er så dyrt. Hotdogs med det hele er en anden ferieting, den snupper vi i Frederiksværk, hvor udvalget af smarte caféer er temmelig overskueligt. Den slags er ikke nået så langt vestpå endnu. Men pølserne fejler ingenting.


 

 

 

Vi besøger diverse lokale markeder, hvoraf man også tydeligt ser, at vi ikke ligefrem holder ferie i Pomfriten-land. Jeg har aldrig oplevet musik af denne elegante kaliber på et sommerferie marked. Godt nok er Kildemarked for kunsthåndværkere og har dermed en veldefineret målgruppe men alligevel. Loppemarkedet ved Tisvilde Station er også en oplevelse og igen, aldrig har jeg set så meget second-hand tøj fra de nye københavnerdesigneres seneste kollektioner.

 

 

 

Vi får dejligt mange gæster i sommerhuset, blandt Pernille, der nu bor i Rågeleje og har mødt sit livs Jørgen, Peter, Anne-Mette og Bjørg, Kaj og Charlotte og Augustine.

 

Allerede den første dag får vi besøg af Peter og Anne-Mette og Bjørg, og stifter bekendtskab med visse problemer i at nå vandet, når man ferierer i Tisvildeleje. Strand og vand gemmer sig for det meste nedenfor en høj klint, så man skal først finde stier og trapper, hvoraf nogle af de offentlige er aflåst, derned. Men det lykkes, og vandet er klart og rent og godt.

 

 

 

Vi besøger Kronborg, det skal man vel mindst en gang. Borgen er fin, kanonerne flotte, vandet er blåt, vi kan se til Sverige, men kasematterne nægtere Clement simpelthen at begive sig ud i, og han er heller ikke meget for Holger Danske. Måske fordi jeg meget pædagogisk har fortalt ham, at Kronborgs spøgelser sover om dagen: Så bare rolig min dreng. Ingen havde til gengæld nævnt noget om kæmpen nede i den fugtige kældre, kun oplyst af noget der skulle ligne gammeldags gaslamper. Kasemat-turen kan anbefales hvis man har lyst til lidt uhygge ved højlys dag. På vejen hjem mod Tisvilde passerede vi Søborg, en købstad og et voldsted fra middelalderen, der i dag er stort set forsvundet. Tankevækkende: Som et velplaceret Memento Mori smask midt i grønsværen og den tidligere søbund. "Som du er nu, var vi engang. Som vi er nu, skal du blive."

 

 

Musikhistorisk Museum er et must med rock og rul i. Problemet - i hvert fald mit - er mit allerstedsnærværende baggrundskor, der lyder "rør ikke her, rør ikke der, du må kun røre ved instrumenterne i legerummet, HVIS DU IKKE HØRER EFTER NU, GÅR VI STRAKS".

Clement elskede det, og resten af ferien - cirka tre uger - spurgte han stort set dagligt om vi snart skulle hjem. Han ville lave musikmuseum på sit værelse, og det har han også gjort, og han snakker om det, samt at der er spectacle på fredag og endelig at han godt snart vil på Musikmuseum igen.

Om eftermiddagen og aftenen besøgte vi Bjørg og hendes forældre i Kastrup. Hun havde sørme også fået en stor trampolin, hvor heldig kan man være?

 

 

Stranden i Rågeleje er fyldt med sten, det er for køligt til at bade, i hvert fald for os, men dejligt vejr alligevel. Vi går også tur i Heatherhill, nogle fredede lyngbakker mellem Rågeleje og Tisvilde. Det vil sige, en utrættelig Clement løber op og ned af de pænt høje bakker.

 

 

Vores strand er opstået bag en stribe store sten, der er lagt ud som bølgebrydere. Et fint og ret lokalt badested, her kommer ingen endagsturister, til gengæld skal man ned af en 120 trin stejl trappe. Denne sten ligger på stien, der fører ned til vores lille strand, med den høje og stejle trappe og de små badebugter bag de rækker af store sten, der bryder bølgerne. Clement skal op på stenen hver gang vi passerer den, naturligvis, og han er lige glad for at besejre den hver gang.

 

 

 

 

 

 

Vi kommer ud på noget af en vandring i Tisvilde Hegn, Danmarks femtestørste skov og dne føles bestemt også sådan. Det tager os tre timer at nå frem til Troldeskoven af nærmeste omvej. Vi skal også lige se en bautasten, der tager en hel del tid at finde, nogle gravhøje og lidt diverse. Clement vandrer i fire stive timer stort set uden at kny, ret imponerende. Det er i øvrigt en meget smuk og varieret skov, så hvis man endelig skal gå vild - vi gik efter et kort, der ikke passede - er det et velvalgt sted at gøre det.

 

 

 

 

 

Vi besøger Knud Rasmussens hus i Hundested med superflot udsigt over Isefjorden, varde bygget af sten hentet forskellige steder i Grønland og en fantastisk mandehule, hvor Knud trak sig tilbage for at skrive sine mange bøger. Se det! Samme dag så vi økologisk landsby lige udenfor Hundested, Dyssekilde eller sådan noget, jorddomen var det suverænt mest utroligt udseende hus, men også her i Frankrig taler man da om fortidens troglodyt-boliger - huler, der udnytter varmen godt, fordi de er kølige om sommeren og lune om vinteren.

 

 

 

Frederiksværk er et spændende sted. Krudtfabrikken er 200 år gammel, og et vaskeægte industriminde fra industrialiseringens tidlige fase i Danmark og i det hele taget. Den har fungeret til en gang i 1960'erne og med forbavsende få ulykker. Ret spændende at se. Clement synes selvfølgelig godt om vandet, der kommer fra en kanal gravet fra Arresøen og hertil. Bagefter ser vi Gjethuset, en flot bygning fra samme tid, hvor der har været kanonstøberi.

 

 

 

 

 

 

 

Besøg af Hanne, Klaus, Josefine, Isabella og Pauline. Først så vi kattekillinger og meget mere hos økomamma Camilla Plum på Fuglebjerggaard tæt ved Tisvildeleje, bagefter havde tvillingerne lovet at lære Clement at bade, og det var de rigtig gode til. Fra og med denne sommer er der ikke mere frygt men tværtimod glæde over at kaste sig i det danske hav. Vidunderligt. De lærte også Clement at lege postkontor, og Hanne var imponeret over Evas stærke trang til selvstændighed: Der går ikke lang tid, før det er hende, der får ham til at hyle. Næh, der var vi allerede så småt i sommer, det er ikke blevet mindre sidenhen, to måneder efter. Jeg har altid undret mig lidt over de familier, hvor en lillesøster stikke storebror et par flade, og så hyler han. Det har jeg lagt helt bag mig, efter at det også er realitet og barsk nutid i vores hjem.

 

 

 

 

 

Tisvilde er et sted med sin helt egen lokale helgenlegende, undergørende kilder tilbage fra oldtiden - navnet kommer Tyrs væld - og den dag i dag med diverse New Age hang-outs. Sankt Helene-centeret har dog måttet overgive sig og skiftet New Age festivalerne ud med ferielejligheds-udlejning til hele familien. Men altså Helene gik omkring i Sverige, mødte nogle røvere, der slog hende ihjel, kom sejlende til stranden ved Tisvilde på en stor sten. Da hun blev båret op af lokale for at blive begravet delte klinten sig i to - kildeskåret hedder det i dag - og en Sankt Helene kilde sprang herfra. Legenden er så, at syge skal hente vand her Sankt Hans nat og tilbringe denne nat på Helenes grav. I kildeblokken under det lille hus med det spidse tag lagde man penge som tak. Jeg ved ikke, om vi skal lægge noget i, at Helene Kilde nærmest var skyllet bort af den danske sommer i de dage, vi var på besøg.

 

 

Vi får besøg af Vibeke, Hakon med Hjalte. Eva gør, hvad hun kan for at stjæle hans sut.

 

 

 

Karen, Mads og Suna besøger os nogle dage, Anders henter, så ham får vi også lige hilst på. Det mest mindeværdige er nok vores besøg i Troldeskovens, Tisvilde Hegn, mere pikante hjørne. Både Suna og jeg har undervejs bemærket en ungersvend med bar overkrop men ikke hæftet os noget videre ved det, før vi møder noget, der ligner stærekasser, åbner og finder brugte kondomer deri. Umiddelbart derefter møder vi endnu en ung mand i Pan-kostume og så en mere og så er de væk, og så falder tiøren tungt, mens vi grinende forklarer børnene, at der vist alligevel ikke er flere sjove træer længere inde, så måske skal vi bare gå tilbage. Vi er landet midt lige midt i et af de steder, hvor storbyens bøsser mødes i det fri.

 

 

Mormor og bedstefar kommer en fem dage tid, og gør blandt andet en stor indsats for at træne Clement i sæbebobler. Noget han har været konsekvent interesseret i og bange for de sidste to-tre år. Det ser ud til, at bedstefar får han til at overvinde sin frygt.

 

 

 

Vi går en tur i Tibirke Bakker, et klassisk dansk ferielandskab for fortidens bedre borgerskab. Her er skønne lyngklædte bakker, gamle stengærder, rækker af hundredeår gamle egetræer og spredt og diskret, stråtagsbeklædte sommerhuse af den afslappet, rige slags. Fra toppen af bakkernes højeste punkt kan vi se Arresøen, lyngen blomstrer og Clement finder vilde brombær.

 

 

 

Vores sommerferie slutter i Odense. Vi ser H.C. Andersen-teater, som er overraskende charmerende. Med de kendteste af eventyrerne sat rapt sammen, på flere sprog, og med nogle sangnumre til playback. At Clement syntes, det var dejligt, var der ingen tvivl om, og som det ses fulgte alle interesseret med. Eva blev bestukket med beskøjter. På vej tilbage så vi et hidtil ukendt instrument. Det hedder en hong, er håndlavet i Schweiz, bare seks år gammelt, og med en ret interessant klang af både slagtøj og en form for strengeinstrument. Det betjenes med hænderne. Der skal efterhånden tænkes ret kreativt for at finde noget, vi ikke umiddelbart kan navngive. I ferien har vi føjet rumstérstang og pv-i-røv-hest til repetoiret, men denne her hang var et nummer for eksotisk. Nu kan vi også den. Hør hvordan den lyder her.

 

 

 

 

De sidste dage i sommerferien hygger Clement sig med mormor. Hjælper i haven, er med til høstgudstjeneste i kirken, med lejlighed til at hilse på orglet og organisten, besøg i en ordentlig musikbutik med bedstefar, hvor vi tjekker priser på små akustiske guitarer og high-hatte og desuden bliver introduceret for begrebet elektroniske trommer, der i takt med stigende kræfter kan blive interessant for os. Clement og mormor læser bøger, og jeg er en halv dag i København for at se Julie blive ordineret som præst i Københavns Domkirke. Som det fremgår sammen med en masse andre mennesker og præster. I alt syv bliver ordineret denne aften. En speciel aften med en speciel stemning, synes jeg, denne indvielse ligner i hvert fald ikke nogen andre kirkelige handlinger, jeg har overværet. Næste morgen flyver vi tilbage til Frankrig uden problemer, efterhånden svare den flyvetur til at tage bussen, det kræver blot at tasken er en hel del bedre organiseret.