Vi tilbragte Himmelferien i Mittelrhein nær Mainz og Koblenz i det sydvesttyske. Et meget skønt sted med dejlig vin, en skøn Rhin, fyldt med maleriske borgruiner, middelaldrende landsbyer, høj sol og meget mere.
Lars viser de stejle skifferskrænter med Riesling-druer i Mittelrhein frem. Om aftenen smager vi frembringelserne.
Sagnkvinden Loreleis klippe.
Vivi fortæller historien om Lorelei, mens vi sejler forbi den imponerende klippe.
En sejltur på Rhinen fra Bacharach til St Goar med en meget imponerende borgruin er ligesom at sejle gennem den tyske del af minibyen i Legoland. Eller en tur gennem Märklin land, komplet med passagertog, godstog, masser af tunneller, bjerge og masser af tog.
Vi kører forbi Tysklands ældste by, Trier, på vejen tilbage. Spændende. Vi spiser sandwich i skyggen af den romerske byport Porta Nigra og ser Basilikaen, der går for at være den ældste overlevende bygning fra Antikken. Den er stor og besynderligt nok bygget sammen med kurfyrstens rokokopalads.
No comments:
Post a Comment