Sjov i juli

Clement er ret glad for musik, og det hygger vi os med på mange forskellige måder. Med Alains keyboard, der er et ret utroligt stykke legetøj, og klarer alt lige fra Clements "dims" over Højskolesangbogen til Alains keyboardundervisning. Han genkender lyden af flere instrumenter: Tromme - han har jo selv et fantastisk eksemplar i bedste "Peters jul"-stil - trompet, saxofon og klaver. Vi tager ham med ud at høre musik, når det er muligt. Såfremt han virkelig er musikalsk, er der nok ingen grund til at udsætte ham for lyden af Solveigs gamle tværfløjte, der netop er dukket op af flyttekassernes dyb.

Clement really likes music, and we have fun of it in different ways. Alains keyboard is a rather entertaining toy - of course not a real piano says Solveig - but it can manage anything from Clements little things to Solveigs Danish songs and Alains old keyboard-lesson-notes. The little man recognizes the sound of several instruments: Drum - he has a rather fantastic one himself - trumpet, saxophone and piano. We go out to hear live music whenever possible. Should the little boy really have a talent for music, there probably is no reason why he should be presented for the old silverflute of Solveig, that has just appeared from the depth of the boxes.


Clement fik en cykel til sin to-års fødselsdags, og sidst på eftermiddagen inden aftensmad er der heftig cykeltræning i gaden udenfor vores hus, og jeg siger bare: Den bakke er ikke for kyllinger.

Clement got a bike for his second birthday and in the late afternoon before dinner there is heavey biking exercize in the street outside our house. And I tell you: That hill is not for chicken, and believe me, I have been there.


Rutsjebaner er det store hit nu. Vi går ikke forbi sådan en uden at gøre mindst et kvarters ophold. Ind i mellem kan det se lidt halsbrækkende ud, men Clement er egentlig en lille forsigtigpeter. Det ser ud som om han har ret godt styr på, hvad han kan overskue selv, og selvom han altid skal hen at tjekke de største rutsjebaner er det meget tydeligt, at han ikke tør dem, og går pænt tilbage til de mindre igen.

Toboggan is a big hit now. We dont pass one without spending at least 15 minutes there. Sometimes it may look a bit dangerous to a worried mom, but Clement actually is a quite careful little fellow. He may always want to check out the biggest toboggan, but it is quite obvious that he does not really dare them, and then nicely walk back to try the smaller ones again.