


Kermesse er den franske skoleafslutningen for de små i Maternelle-systemet (3-5 år) og de større i Primaire-systemet (6-11 år).
Clements klasse - petit section - øvede deres dans i løbet af ugen sammen med de moyen og de grand. Kostumet leverede skolen, og Clement prøvede igen og igen de gule bukser - "Se, mor, hvad vi skal have på til Kermesse". Aftenen før var han så spændt, at han først sov kl. 23, hvilket selv for ham godt nok er sent.
Selve showet foregår i forsamlingshuset med plads til de par hundrede forældre, bedsteforældre og andre klakører, der møder op til sådan noget. Man køber de to programmer ens eget barn har fabrikeret (en euro stykket), donerer de kager, man senere kan købe. Jeg fik ros for den banankage (tak Nikolaj Kirk), som jeg allerede sidste år skød ind i det gode formål. Pengene på kontoen bliver brugt til at betale for børnenes udflugter i løbet af året.
Showet - godt nok langt - varede fra kl. 14 til kl. 16.15, med pause undervejs. Maternelle begrænsede sig til to indslag og en finale, de andre klasser havde 2-3 indslag i form af sketches og sange. Jeg måtte gå hjem med Eva, der skulle sove, og gik glip af afslutningen: Lege, kagekøb og socialisering med de andre i skolegården.
Og hvad lavede de så, de søde små? Jo, først lavede de store en ur-og-kend-klokken-sang og dans. Så lavede alle tre klasser en slags dans sammen, hvor de store gik rundt på struktureret vis, mens de små sad ned i hver sin kulørte hula hop ring. Ind i mellem dansede de små en dekonstrueret abedans i midten, mens de store ventede siddende i en cirkel udenom.
Kors, hvor var de søde... jeg klarede mig dog igennem uden tårer.
No comments:
Post a Comment