Skoleudstilling

To nøgleelementer i Clements første skoleår har været de tre udflugter til Commetreuil i nationalparken Montagne de Reims - efterår, vinter og forår - og poterie-timerne under keramiker Sophies kyndige instruktion og mange idéer.

Lørdag formiddag blev alle forældre, elever og søskende - tror vi - inviteret til at bese værkerne, købe kage, som de små bagte fredag sammen med hjælpelærer Pascale, og desuden se video fra naturdagene i Commetreuil. Ret imponerende, hvad læreren Brigitte har fået ud af de godt 26 børn, synes jeg.

I Commetreuil ligger denne fine belle epoque-villa. Her spiser man indendøre om vinteren, menuen faldt i Clements smag: Steak-frites og suppe. Forår og efterår er der heste, og man kan se vilde blomster, f.eks. de sjældne vilde orkidéer, man kan være heldig at finde i Montagne de Reims.
 

 

 

 

Disse udflugter kan lade sig gøre, fordi en håndfuld forældre stiller op hver gang for at ledsage. Jeg har allerede sagt, at jeg gerne tager med til næste år, hvor Eva er i vuggestue. Pudsigt nok deltager fædrene ofte i dagsudflugterne til Commetreuil, mødrene tager sig oftere af de kortere og mindre beskidte ture i cirkus, på kunstudstilling og til teater.
 

Hjemme på skolen bruger børnene de sager, de har fundet i skoven, til at lave alt muligt sjovt, der samtidig hjælper til at lære om årstiderne og naturen.
 

 

 

 

Og så keramik-klasse, som har kørt hver torsdag formiddag hele skoleåret. Vi har allerede fået og købt et par de rørende sager, men der er meget mere. En creche, et sneglespil, små dyr, et bogstavtræ og meget mere.
 

 

 

 

Brigitte fortæller i øvrigt en gang til, at det er en god gruppe børn, hvor de store og de små leger med og tager sig af hinanden på kryds og tværs, efterhånden som de har lært hinanden at kende.

Det er nu også tydeligt at se og høre, hvordan de små har vokset sig større, friere og mere modige i løbet af det år, der er gået, og også hvordan de store er blevet rigtig store og klar til næste skridt, næste skole. Børnene i mellemklassen er nok friest af alle, store nok til at vide, hvad det handler om i Maternelle, men endnu uden den tyngende viden, at til næste skoleår bliver det den store skole og rigtig alvor. Clement har i flere måneder glædet sig til at skulle avancere til moyenne. Jeg tror den eneste ko på isen bliver savnet af de grands, som han er glad for, og som ikke vil være der til næsten år.