Clements fornemmelse for musik

Clements musikalske hukommelse imponerer mig ind i mellem.

I aftes spillede jeg fra Højskolesangbogen. Undtagelsesvis sang jeg til. "Jeg er havren" er så ukompliceret, at operationen næsten lykkes.

Clement, der var i færd med et eller andet i nærheden, sagde så, at det var den samme sang som i kirken med mormor. Og det var da sikkert rigtig nok.

For de to var i kirke en søndag morgen for at høre store orgel, det var høstgudstjeneste, og derfor meget muligt, at netop "Jeg er havren" har stået på programmet.

Men det er jo altså et par måneder siden nu, og han har ikke hørt sangen siden og kun sjældent før.

Han har i øvrigt lavet samme nummer med Griegs "Anitras dans", der er et af de numre, jeg ind i mellem prøver kræfter med. Han genkender den uden problemer i den orkestrerede version på CD. Om det er en cadeau til mig eller til hans musikalske hukommelse, ved jeg ikke. Det betyder heller ikke så meget.