Fotos fra vores liv i Frankrig/Photos from our life in France

Sunday, October 07, 2007

Gå, læse, bygge, feste

Vi arbejder ikke i vinen i øjeblikket, og har derfor tid til at se venner i weekenden. Torsdag var papa undtagelsesvis tidligt hjemme og var med i vuggestuen og hente Eva, der bagefter - næsten - selv gik med hen at hente Clement i skolen.

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa

Jeg har indrettet en læsestol i vores stue. En dag kom Clement hjem og foreslog, at han skulle have en stol at læse bøger i ligesom på biblioteket i skolen. Da skolen i øjeblikket er en temmelig besværlig størrelse for ham og dermed også lidt for os, skyndte jeg mig at tage ham på ordet, og pyntede en af mine gamle lænestole med Clements tigertæppe, en kæleslange og lidt pudeværk, så nu er stolen dejligt huleagtig. Bagved, i de underste etager af min store reol, står et udvalg af Clement og Evas mange bøger. Den slags kan man ikke få for meget af.

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa

Lørdag. Besøg af Susanne, Stephane, Alexis og Cléophée. Vi går tur i skoven, Eva demonstrerer hvor hård og sej, hun er på to ben. Bagefter får vi forstærkning af Thierry, Michelle, Théo, Aurel, Mathis, Anne, Patrice, Antoine, Lisa og Adrien, og så er hele stuen fyldt med børn, deres forældre, mad og champagne. Nå ja, og rugby i fjernsynet. Eva får dermed også sin første stammeoplevelse, og når det lige er rugby, det handler om, undgår man fuldstændig at komme i konflikt med placering af eventuelle nationale følelser, idet denne sportsgren mig bekendt stort set ikke eksisterer i Danmark. Så vi holder naturligvis alle med Frankrig, og som Anne siger senere på aftenen: Frankrig vinder altid, når vi bare ser kampen hos os. Foreløbigt holder hendes statistik: To gange ud af to mulige har Frankrig rent faktisk vundet, hvor vi sammen har set kamp hos os. Den anden gang var fodbold-VM. Ignorant som jeg er kan jeg ikke huske modstanderen. Men det står fast, at vi nu skal se næste rugby-kamp i Givry-les-Loisy hos Anne og Patrice på næste lørdag.

 
Posted by Picasa


 
Posted by Picasa


 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa

Øjeblikkets store hit her i huset er ellers Disney-filmen Cars, der er en vaskeægte roadmovie med biler på Route 66 i hovedrollerne. Clement elsker at spille Carses musik på elektrisk Duplo-guitar. Carses-musik er i øvrigt et soundtrack med ZZ top-lignende guitar-drenge og en mor, der synger.

No comments:

Followers

Blog Archive

About Me

My photo
Champagne. champagne. Contact me. Denmark. France. French man. Frenchmen. Internet. Journalist. Julekalender. LinkedIn. Radio. Verzy. Village. Vineyards. Winegrower. Winetalking. Winetasting. Writing.