Det er godt med gode venner. Clement leger med Jason og Amandine fra skolen en gang om ugen. De er allesammen interesserede i la Fanfare, Verzys tjudadabang-orkester. Sikkert godt hjulpet af, at Jasons og Amandines storebror, Brian, spiller bækken. Netop i denne uge har de øvet ekstra, fordi de skal optræde til Saint-Vincent på mandag, fortæller moren, Stéphanie. Hun er i øvrigt den eneste mor, det er lykkedes at komme i kontakt med. Fordi Clement og Jason og Amandine har fundet hinanden i skolegården, og fordi vi meget tit mødes på gaden til og fra skole, formoder jeg. Det er i øvrigt en udfordring for mit franske.
Men børn er jo børn, og de er sgu søde lige meget, hvad sprog de taler, og lige meget hvor utilnærmelige deres forældre er. Nu hvor de har fundet ud af, at de kan tale fransk med mig, er der en hel del, der siger ting til mig. Såsom "hvorfor har du altid gummisko på" eller "hvad hedder Clements lillesøster" eller "sikke nogle flotte handsker".
Eva er den lille, hun må bare hænge på. Det gør hun også. Hun har for få dage siden fået egen Trip Trap stol, og det er virkelig skønt at kommme op i niveau med andre. Vi er dermed nået ind i den fase, hvor man skal samle skeer, andet plasticdims og diverse små legetøj op fra gulvet hele tiden. Og se Anne-Mette, hun har en af din mors fine sweatre på.
No comments:
Post a Comment