


De små børn får en gave før alle andre, så er noget af spændingen udløst. Mest for Clement selvfølgelig, selvom Eva godt kan lide at nulre dukkens halstørklæde.

Vi får flæskesteg med det hele efterfulgt af ris à la mande. Hvis man skal gøre det forståeligt for en franskmand, skal man siger riz au lait, har jeg efterhånden fundet ud af.



Et juletræ har levende lys. I min familie går vi stadig rundt om det, mens hver især vælger en sang. Og vi kan sørme så godt lide at synge - nogen af os - at vi siddende snupper nogle flere sange. Det bliver rigtig træls for Clement og Eva om nogle år. Eller også kommer de også til at synes, at det bare er dejligt at synge. Jeg gør hvad jeg kan.

Og så er det tid til at pakke gaver ud. Dejlige ting til store og små. I min familie giver vi stadig hinanden gaver allesammen og til ikke på forhånd aftalt pris.

Eva har præcis den alder, hvor papiret for så vidt er mere interessant end selve gaven. Det får hun lov at leve ud. Hun er også begyndt med de tomme plasticflasker, der sådan set har holdt Clements interesse fangen fra cirka samme alder og til nu, hvor han godt nok leger mindre med dem, men han kan da stadig finde på at transportere tomme flasker på sin traktor hos Mamie eller at opmarchere dem i gangen. Verdens billigste legetøj. Dog ikke i de perioder, hvor han har tømt det dyre Vittel-vand i vasken - flaske efter flaske - for at få et ordentligt udvalg at lege med.
No comments:
Post a Comment