Hos mormor og bedstefar i Odense blev det en dejlig tradition at se julekalender hver aften. Det har vi ikke noget billede af, så her er et af Clement, der laver malebog (stort nyt hit), og moster Fie, der også ofte deltog aktiv i kalenderaktiviteterne. Mormor havde indkøbt "Jullerup Færgeby" på DVD, og Clement syntes hurtigt, det var ret fantastisk med "kranen, der sitter fast", Jens Peter Bus - den landkrabbe - og så selvfølgelig Kalle Kulmules triste sang "... kun bølgerne ved, hvor skibet gik ned." Vi kunne godt tænke os resten af ordene, hvis nogen af jer derude i cyberrummet skulle besidde teksten.
Juletræet fælder bedstefar hos "musik i skoven", en juletræsplantage, der bliver kørt af den samme mand, som var der, da vi flyttede til Odense i 1974, siger bedstefar. Dén gang fældede vi nu ikke træet selv... det må også have været dengang, der var hvid jul, og sådan er så meget ændret. I år kunne det også kun blive til et lille træ. Der var simpelthen ingen store på den mark, hvor man fælder. Altså færre julehjerter med mindre slik.
Den 23. december var mor, papa og Clement inde i Odense by. I december bliver det jo tidligt mørkt, så vi udnyttede mørkeningen til blandt andet at drikke varm kakao - kold Cocio-bajer til Clement - bagefter var benene så korte, at vi gik over på Banegården for at snuppe en taxa hjem. I Kongens Have brænder Odense Bys efter min mening smukkeste juleudsmykning. 1000 olielamper, der bliver tændt af spejdere hver dag...
Mormor har så meget julepynt, at hun er nødt til at putte noget udenfor for at få plads til det hele. Clement hjælper med at pynte træet udenfor.
En tur til Århus blev det også til... lejlighed til at se, hvor moster Hanne bor, lejlighed til at prøve en ordentlig rutschebane i Århus og bedst af alt, tror jeg, togturen, hvor man kunne se flere broer, togbaner, kraner, godsvogne og mange andre spændende ting, som oftest relateret til vejarbejde, byggerier eller transport. Moster Hanne bor på De Meza vej ikke så langt fra mors gamle værelse hos Anne-Mette, og derfor gik det ret nemt med at finde en god legeplads. Den med dyr på Ingerslevs Boulevard, hvor der også var en god, høj rutschebane, og diverse fugle, geder og så videre, der ikke interesserede Clement videre. Dyr har vi trods alt også her.
Mormor har skaffet billetter til julebørnekoncert med Odense symfoniorkester, et kæmpestort nissebørnekor - 350 nisser - Laus "Krumme" Højbye som konferencier og overraskende god tenor og en kanon-opførelse af Halfdan Rasmussens ABC-bog. Det er børnene, der synger Halfdans skønne tekster, og det er helt klart, hvilke de bedst kan lide. De digte, de tænder mest på, synger de nemlig med så høje og klare stemmer, at man tydeligt kan høre og forstå hvert ord. Resten kniber det mere med. Vi synger allesammen "Sikken voldsom trængsel og alarm", og det gør også et vist indtryk på Clement, der gerne synger, hvad han kan huske resten af julen. Det er forrygende at følge hans interesse for orkesteret og allermest selvfølgelig for hans allerkæreste slagtøj.
I Roskilde nåede vi julehalløj hos Suna, en god dag med Karen og Mads, hvor vi så legepladser, flere dyr - ja, Clement tænder altså stadig ikke helt vildt på dem, rutschebaner er meget bedre. Clement drønede rundt i hælene på Mads og så, hvordan han bygger med Lego, leger med biler, spillede på guitar. Vi så Karens cello og fik lov at prøve at stryge dens strenge med buen. Det er skam ikke nemt, der er ikke noget at sige til, at man må øve sig og øve sig og øve sig for at blive god. Hvilket i øvrigt for alvor er ved at gå op for Clement. At det ikke er nemt at få det til at lyde godt. Men pædagogisk - eller hvad, jeg er ikke sikker - siger jeg så, at det tager meget tid og øvelse at spille, så det lyder godt. Mange år. Lige så mange år, som der går, til man bliver stor. Eva kan bare godt lide at blive holdt.
Hun har nu også genoptaget sin gamle vane med at sove i arm, hvilket er vældig hyggeligt, men det lægger også beslag på en del arbejdskapacitet. Det har mormor dog normalt intet imod.
Moster Hanne tager med os i toget tilbage til Odense. Dagen efter instruerer hun Clement i, hvordan man laver en guirlande lissom i børnehaven. Så nu glæder vi os til at få 10 - eller 20 - meter guirlande til vores træ til julen om et år... vi har ikke ret meget pynt, så det er fint at lægge ud med noget, der virkelig batter.
Den 24. om formiddagen pynter vi juletræ. I år hjælper Clement, og det er en dejlig beskæftigelse at hjælpe med at fordele slikket: Lakridskonfekt - et ord, han i øvrigt nu behersker til fuldkommenhed, dog med tryk på sidste stavelse - lakridspinde, franske linser og chokoladekringler. Eva er nået den alder, hvor papir er helt vildt interessant. For så vidt normalt mere spændende ind papirets indhold. Mette holder jul på Fyn, og kommer forbi. Jeg har i øvrigt altid syntes, at det var helt vildt hyggeligt at ønske glædelig jul på denne måde. Bagefter går Alain og moster Hanne med Clement i Zoo, der har gratis adgang i anledning af julen. Clement er mest interesseret i legepladsen, men da de vil hjem, vil han godt alligevel lige se dyrene.
Efter juleaften - når træet er blevet vist - bliver slikket frigivet. Det er et af de ritualer, Clement kan huske fra sidste år, og han går da også til den.
1. juledag er der saftsusme Sigurd inde i fjernsynet, og selvom Clement er stort set færdig efter en dejlig eftermiddag med Karen og Mads i selskab med Sunas kusines døtre og en anden dreng - vi er inviteret til julefrokost hos dem - prøver han lige at samle det absolut sidste mulige kvantum energi sammen. Det er trods alt musikken, den store musik, som han virkelig holder af. Og for at det ikke skal være løgn, har Sigurd besøg af Kaj og Andrea. Så bliver det ikke større.
En meget kær julegave - ekstra udstyr til Brio-toget - som der er blevet leget igennem med lige siden.
Hvorfor vi tilsyneladende sidder koordineret skævt på dette billede kan jeg ikke sige. Men det er i hvert fald fra 2. juledag fra familiens julefrokost. Resten har jeg glemt.
I Pandrup besøger vi Marianne, Allan, Ellen og Jakob, og de har lånt en cykel også til Clement, som imponerer ved at hjule et par kilometer på den lille cykel. Vi har jo stort set aldrig set sønnike cykle før - det foregår i skolegården og på ferie hos Mamie - så det er rimeligt overbevisende. Det må Clement også synes, for han har snakket om at skulle cykle med Jakob lige siden. Og så har vi også hørt en hel del om Jakobs guitar. Selv nu, hvor Clement selv har fået en. Den har nemlig noget, der ligner rigtige strenge, som gør ondt i fingrene.
Vi besøger Flemming og ser hans nye (nå ja, Edith er født i april) lillesøster. Vi har jo også fået en lillesøster, vi kan vise frem, siden vi sås sidst for halvandet år siden. Vi besøger Julie og Torsten i sommerhus i Svanninge Bakker. Skægt at se, hvor hurtigt rødderne finder hinanden, selvom det er så længe siden. Clement føler sig naturligvis også straks godt til pas et sted, der besidder noget Brio-tog og en ordentlig tamtam.
En tur til Tønder for sige "bonjour" til Nanna og Trine, der jo forstår fransk nu. Trine er fin som babysitter, hun flytter sig ikke så langt. Vi spiller Clements nye billedlotteri på fransk. Vi har såmænd også lige spillet det i dag. At spille spil betyder også at lære at holde nogle regler... så det er ikke altid, vi - nogle af os - gider at spille spil trods det oplagt pædagogiske potentiale. Men billedlotteri med fire plader går lige... Eva får en fint lille duttedyr - døbt fru Sprutte - til at sætte på vandhanen for at undgå større skader under badning. Foreløbig arbejder hun på at få den stoppet ind i munden, det går lidt bedre end med Mariehønen Evigglad, der er tre gange større. Vi er så heldige at befinde os i et hus med hjemmelavet konfekt, hjemmebagte småkager og kat, der gerne vil klappes. Nanna og Trine får en fransk pigebibel og fri ret til at spørge om oversættelse. Men jeg har nu ikke hørt fra dem endnu. Er de virkelig så gode?
Til kaffe hos Erik og Kirsten i Ribe. Med tændt juletræ som kusine Freja og hendes veninde Katrine ikke er for store til at danse rundt om med en lykkelig Clement i hænderne. Senere, da vi skal tilbage til Odense, henter jeg Clement ned fra Frejas værelse, hvor de spiller musik sammen.
Og så mangler vi jo her nogle billeder af Clement, der drøner rundt i hælene på tvillingerne Pauline og Isabelle, mens de leger cirkus i hele huset. Det var vistnok ret sjovt... vi har hørt en del om den piger, der var en hest... Jeg fik endelig demonstreret Build a Bear-konceptet, og hvad det virkelig handler om af det økonomiske bagland: Bamserne er såmænd ikke så dyre... men udstyret, mobiltelefonerne, skoene, kjolerne - de skal jo have fire hver - kæresterne, koster knaster.
Vi spiser brunch hos Bjørg og hendes mor og far nytårsaftensdag. Hun har fået dejlige julegaver, blandt andet elefantsnabel med kulørte sommerfugle-spillet, der bare er for sjovt, når man er tre.
Hvor har jeg dog savnet at sidde sådan her med mine gode veninder, tak for nogle gode timer. Jeg har prøvet at nå så meget som muligt og lidt til, og det har virkelig været rart at snakke om stort og småt med jer allesammen, omend der slet ikke var tid nok nogen steder.
Nytårsaften hos Hakon og Vibeke, der nu har både baby og eget hus på Amager. Hjalte, som Eva hænger ud med på legetæppet, siger ikke helt lige så meget, men sådan er mænd jo. Til gengæld er han stor og stærk... Han er seks uger yngre end Eva, som jo ellers her i Frankrig overalt bliver udnævnt til at være en stor baby. Mette kommer og holder flasken, med nyindspillede, danske filmskatte, hvor det nok ikke er alle de nymodens skuespillere, der har lige meget vokal. Til gengæld er det super at høre arrangementerne i god indspilning.
Gå ud og gå en tur er blevet et hit i Odense. Eva har aldrig nogensinde sovet længere end de eftermiddage, hvor hun har tilbragt 2-3 timer i barnevognen. Nu prøver jeg det samme her i Frankrig, hvor barnevognen dog er så meget mindre, at det nok ikke kan lade sig gøre mere end nogle få måneder. Hun sover nemlig ikke nær lige så godt i den store klapvogn, det har jeg prøvet.
Vi når også ned om åen for at fodre ænder, ser på klarinet Clement er på jernbanemuséet og talrige småture med bedstefar, der mener, at damp skal lukkes ud med jævne mellemrum. Eva er mere til hjemlig hygge og gode lure i barnevognen. Det sidste, mulige kvarter inden boarding på flyet tilbringer vi i Lego-loungen i Billund lufthavn, der er udstyret med en masse Lego-klodser. God lejlighed til at prøve andre modeller af. Selv Lego har vi i øvrigt kunnet slæbe med tilbage til Frankrig, idet Clement arvede noget Byggemand Bob-Duplo af tvillingerne. Han hedder i øvrigt Bob le Tracteur på fransk (og Bob der Baumeister på tysk, ved vi fra vores amerikanske forbindelser).
Vanen tro slutter juleferien hos Etienne og Laurence, der nu også er udstyret med en baby. Clement viser Alexis, hvordan man bygger et højt tårn med Duplo og bagefter vælter det. Vi udveksler julegaver, en boldmaskine til Alexis, en dukke til Eva og noget så fantastisk som en elektrisk guitar med forstærker til Clement. Etienne må have tænkt meget over det - han benægter, men jeg ham ej tror - det er s'gu lige før, det er lykkedes ham at finde noget, der larmer mere end trommesættet, og der skal alligevel noget til. Men, guitaren er naturligvis fantastisk, og så naturtro, at man får ondt i fingrene af at spille på den. Med den er det for alvor gået op for Clement, at det at spille musik ikke bare er noget med at tage et instrument i hænderne og fløjte eller hamre derudaf. Det er en lidt trist oplevelse for ham, men på den anden side måtte det jo komme. Han har i øvrigt på Alains nye Gasolin-DVD m.m. afluret, hvordan en rigtig guitarstjerne tér sig helt ned i detaljer som Franz Beckerlees hop, når soloen er slut.
No comments:
Post a Comment