Fotos fra vores liv i Frankrig/Photos from our life in France

Wednesday, November 26, 2008

Clements verden

Clement:

- er blevet kaldt salut la moche - hej grimme - fordi han havde et par stribede gamacher på til fodbold under det franske landsholds shorts og jersey.
- sikrer sig i ret dybe detaljer, at ingen brune bjørne alternativt vildsvin kan lukke døren til hans hus op.
- ønsker sig allermest i hele verden et olietankskib, altså et rigtigt, ikke Lego.
- synes nu, at hans mor er den smukkeste og fineste.
- skal optræde på djembé med sin lærer Christian og de to andre børn på holdet. Og Alain vel også, som er med på kumba. Hvad det så end er.
- græder af frustration hver onsdag sidst på eftermiddagen, når han skal prøve at nå igennem dem femte af gladiatorernes fem prøvelser i Playmobils romerspil.
- kan slet ikke blive færdig med at læse i Sebastian Kleins børneatlas. Det begyndte med dyr, men nu læser han den ud fra en begravet skat-vinkel.
- siger konsekvent to-ieme i stedet for anden tre-ieme i stedet for tredje og fire-ieme i stdet for fjerde.

Saturday, November 01, 2008

Penge op og penge ned

Clement og jeg har fået noget for vores penge i banken.

Vi har spillet pengeby.dk, og her på spillets fjerde dag - eller deromkring - spurgte Clement så, om han kan tjene penge selv ved at hjælpe i huset.

Han har derfor hjulpet med at hænge vasketøj op, lave dej til pandekager og støvsuge.

Konceptet med at hjælpe bare for at hjælpe kommer måske i et andet computerspil engang.

Followers

About Me

My photo
Champagne. champagne. Contact me. Denmark. France. French man. Frenchmen. Internet. Journalist. Julekalender. LinkedIn. Radio. Verzy. Village. Vineyards. Winegrower. Winetalking. Winetasting. Writing.