Clement, 2 1/2 år

Clement har rundet de 2,5 år, og har lært rigtig mange ting.

Han synger mange små sange på både dansk og fransk. Det er jo ingen sag, når man selv kan sætte CD'er på og øve sig. At CD'erne så ikke har ret godt af at blive tabt på gulvet konstant er en anden historie.

Musik er i det hele taget et meget stort hit hos os. Man kan lytte til det selvfølgelig, men man kan også tegne alle instrumenterne, der her i huset alle kommer i tre størrelser: Den lille violin, den store violin og så violinen uden størrelsesangivelse. Udover at vi kan tale om dem, kan vi også tegne dem, og så kan vi synge dem. Den store cello taler således med meget dyb stemme, og den lille cello med en meget høj stemme. Clement har styr på, tror jeg da, alle instrumenterne efterhånden, men vi bruger også ret meget tid på beskæftige os med dem.

Han bruger sin lille tromme og sin xylofon hver eneste dag samt fløjterne, der af en eller anden grund altid befinder sig sammen med bøgerne.

Jeg har da også liggende i baghovedet, at Clement skal begynde i skole til næste år, og jeg fornemmer, at det måske kan hjælpe han lidt at være vant til at lytte. Udover at lytte til musik hører vi også fortællinger, og han kan nemt sidde i 20 minutter og lytte til "Dyrene i Hakkebakkeskoven" eller "Pippi". Hvis det er sidst på dagen.

Video er stadig reserveret til sengetid, og der kører yderst sjældent andet end "Kaj og Andrea". Clement ler højt og hjerteligt, når Keld og Poul klumrer rundt. Falder i vandet, løber væk fra køerne, løber om kap med bilen og andre helt vildt underholdende gags. Han synes også, det er fantastisk morsomt, når Andrea prøver at stille et æg på højkant, og det bliver ved med at vælte.

"Teletubbies" er stort set sendt på pension nu, "Ouioui/Noddy" ryger i videoen en sjælden gang, og "Bamse og Kylling" er også godt, men det slår aldrig "Kaj og Andrea".


Clement er ikke den store udedreng. Børnene i vuggestuen er aldrig ude, det vil ændre sig i skolen, heldigvis. Vi går tur efter vuggestue, men der sidder han normalt i klapvognen og hviler sig. En enkelt lille løbetur i vinmarkerne eller skoven bliver det også nogle gange til.

Vi har lært en lille hund at kende, som vi nogle gange går tur med. Den hedder Vasco, og det er en lille yorkshire terrier, der altid er meget glad og hopper op. Det bryder Clement sig ikke om, jeg tror faktisk, han er lidt bange for den. Her de seneste uger er jeg begyndt at invitere Vascos "mor" ind på te efter gåturen, og først nu - efter at have kendt hunden i et års tid - begynder Clement at viser Vasco små ting i huset: "Viens Vasco" (Kom, Vasco).


Jeg ønsker sådan for Clement, at han kan finde sig en lille kammerat, i hvert fald når han begynder i skolen. Indtil da har vi kun børn i huset, når vi decideret inviterer på middag eller noget andet, og jeg synes godt, at jeg kan mærke, at Clement ikke er vant til at lege herhjemme. Det er som om, at han skal lære det. Heldigvis er der et par store kusiner, Marie-Julie og Anne-Lise, der er gode til at trække ham med og lære fra sig. Vi har også lært en række andre dansk-franske familier at kende, der alle har mindre børn, og oven i købet er der flere drenge på Clements alder.

Clement har bemærket, at Alain står op og tisser, og det er han nu også begyndt på. Han har dog ikke luret tricket med at man kan styre strålen ved at holde fast i tissemanden, men det kommer vel. Han går helt fast på potten nu i forbindelse med hvert bleskift, og der er næsten altid en tår til potten nu, og han er skam stolt, når han har leveret "un gros pipi".

Ellers er han begyndt at tale noget dansk med mig. Han blander meget fransk i det danske, noget mindre den anden vej, tror jeg nok, men dansk, det er det. Han er i øvrigt også begyndt at være helt dygtig til at tale med folk. Jeg skal tage mig selv i at svare på hans vegne, for han kan faktisk godt besvare simple spørgsmål selv nu.

Der er flere lege, Clement holder meget af: "Les sacs" går ud på at finde alle plasticposerne og fylde dem op med kolonialvarer som pakker med ris, krydderier, pasta og lignende. Det er lykkedes at lære ham at rydde det op igen.

Vi er også begyndt at lave små simple puslespil og andre meget lette spil.

Han er stadig meget glad for at lege med sine små plasticdyr, og han kender navnene på dem allesammen. Nogle gange er de imponerede i vuggestuen over at han ved, hvad en søhest eller et næsehorn hedder, men hvis de ved jo heller ikke, hvor meget tid vi bruger på at nævne dem alle ved navn, give dem mad og lægge dem til at sove.

Clement elsker også at "læse bog", og her er det altid det danske udtryk, han anvender, fordi det normalt er ham og mig, der læser bøger sammen. Jeg fortæller dog sjældent en hel historie for ham, det går normalt ud på at tale om billederne, men det er også fint. Jeg kan høre, at det virker, for han genkender rigtig mange ting "ude i virkeligheden". Han kan beskrive, hvad han ser på billederne i lægens venteværelse, hvad han ser i et butiksvindue osv.

Begrebet "bange" er blevet en del af Clements forestillingsverden. Han nævner hver eneste dag den række af ting, han er bange for: Tordenvejr, løver, grise. Hvordan grisebasserne er blevet så frygtelige, er jeg ikke helt klar over. Jeg prøver at tale med ham om, hvorfor han er bange, men har ikke fundet nogen sammenhæng i noget. Jeg har på fornemmelsen, at han prøver at finde ud af, hvad "bange" egentlig er for noget, og hvornår og hvordan det kommer over en. I sommer oplevede han fyrværkeri til Sankt Hans, og det gjorde ham bange. Han talte om det i måneder efter.

Havearbejde

Højst utroligt som min indstilling til havearbejde er skiftet 180 grader efter at jeg har fået min egen have. Lige pludselig er det blevet spændende, hvad der egentlig gror i vores jord, og ligeså interessant er det at udvide sortimentet af blomster og nytteplanter. Jeg vil gerne have alle sanser stimuleret i min have. Den skal både ses, spises og duftes.

Incredible as work in the garden as become interesting now that I have my own garden for the first time ever. Now it is quite exciting to know what grows there and just as exciting to let more plants grow. I want all my senses stimulated in my garden. It must be visible, eatable and have fragrances.


Det første år har jeg - og min have vejleder, det er min mor - arbejdet mest i det store bed. Det er der de fleste af roserne er, julerosen, og de få stauder, der var i haven. Nu er der også torskemund, en hel masse blomsterløg, morgenfruer, der skal væk, lidt stokroser, rølliker og en stribe nye stauder, bunddække og løg. Samt dække af flis for at give jorden næring og undgå bare noget af ukrudtet.

The first year I - and my garden tutor, my mother - mainly worked in the big bed. This is where most of the roses grow, the Christmas flower and the few perennials we found in the garden. Now we have added common toadflax, a lot of bulbs for the spring, marigolds, that I want somewhere else now, and several new perennials and some bulbs and low plants to cover the soil eventually. I have covered the floor with wooden chips to avoid some of the weeds and to enriche the soil a bit.


Stenbedet på den anden side af trappen har også fået lidt nyt. En edelweiss, flere løg, en mynte fra Algeriet, som jeg har fået af en nabo.

On the other side of the garden staircase there are a few news too. An edelweiss, more bulbs and a mint from Algeria, that was given by a neighbour.


Dette efterår har det store arbejde ellers været i den høje have. Alain fældede den grimme hæk ind til naboen, der var gået ud. Det har givet en masse plads.

The big task this autumn has been in the high garden. Alain has taken down the ugly hedge between us and the neighbour, which has left us with a lot of new space.


På de seks kvadratmeter, vi således har fået forærende, skal vi have bærbuske. Clements absolutte favorit, hindbær, har vi hentet en kvadratmeter af hos Josette. Stikkelsbær, solbær og klatreplanter som jasmin og kaprifol har vi måttet købe os til. Jeg glæder mig sådan til der kommer bær på dem.

On the six squaremetres we have gained from the dead hedge we will put berries. Clements favourite is raspberries and we have gotten one squaremetre from Josette. The others, blackcurrant and gooseberries, and climbers such as yasmine and honey suckle, we have had to buy.


I det genoprettede surbundsbed har vi plantet blåbær

In the restored acid flower bed we have put blueberries


og rhododendron og azalea.

and rododendron and azalee.


Langs muren ind mod den modsatte nabo er vi begyndt at grave de sørgelige rester af græsplæne op, og her har to frugttræer i espalier fundet plads. Et æbletræ og et pæretræ.

Along the wall of the opposite neighbour we have started to dig up the sad remains of the lawn. We have put two fruittrees in espalier. One with apples and one with pears.


I gården er den vin, vi satte i foråret, begyndt at brede sig fint. Den fylder over fire kvadratmeter allerede, og bladene har også fået fine efterårsfarver.

In the yard the vine that we planted in spring is spreading fine. It covers more than four squaremeters, and the leaves have beautiful autumn colours.


Græskar, gummitræ og havens sidste tomater.

Pumpkin, plant and the last tomatoes of the garden.


Potter med forårslåg. Clement har lavet de små. Han holder meget af at fylde jord op.

Pots with pulps for the spring. Clement has prepared the little ones. He likes to work with the soil whenever there is something to do.

Efterårsferie

Efteråret er flot i Champagne. Vi besøger de forkrøblede og ældgamle bøgetræer, der er kendt over hele Europa som "Faux de Verzy". Det er den lokale attraktion udover champagnen.

The autumn is impressive in Champagne. We visit the stunted and ancient beech trees that are known all over Euroe as the "Faux de Verzy". Apart from the champagne they are the local attraction.


Clements gamle skræk for visne blade er slut. Nu er det skønt at lege i skoven med mormor, mens man synger "mon beau sapin".

Clement is no longer afraid of withered leaves. Now it is just great to play in the forest with mormor singing "Mon beau sapin".


Det er også skønt at hjælper bedstefar med at bygge havebænk og tælle søm.

It is great to help bedstefar to build a garden bench and to count the nails.


Selv i midten af oktober er vejret mildt og dejligt og perfekt til at indtage en lille kage i det fri. Det synes Clement er rigtig hyggeligt.

Even in the middle of October the weather is mild and perfect to eat a little cake outside trying out the new bench and table set. Clement thinks that is rather nice.

Septemberdage

Et par dage efter at vi er kommet hjem fra sommerferie, hører vi en mærkelig lyd i gaden. En spruttende, hvæsende lyd fra oven: En multifarvet luftballon, der ikke er højere oppe end at vi kan invitere passagererne på champagne. De kommer dog aldrig.

A few days after the summerholidays we hear a strange noise in the street. A multicoloured balloon passes over over heads and not further up than we are able to invite the passengers to come for champagne. However, they never turn up. Wonder why.


Vi får dansk besøg fra Tyskland, Lars og Vivi med børn, der laver hvidvin på stejle skråninger i Rhin-dalen godt 400 kilometer længere nordpå. Det er lærerigt at kende vinfolk andre steder: Har foreløbig lært, at Vivis vinbjergsfersken med knaldrødt kød også er kendt her - tata Monique har to flotte ferskentræer i sin flotte køkkenhave - og desuden , at de arver vores "brugte" vejr. Vi har lovet at tage behørigt hensyn og ikke bruge al solen, når høsttiden er inde i Tyskland.

We get Danish visitors from Germany, Lars and Vivi with children, who make white wine on steep sides of the Rhine-valley 400 kilometres further North. You even learn from knowing wine-people elsewhere: So far I have learned that the vineyardpeach of Vivi is also known here in Champagne - aunt Monique thus has two in her great kitchen garden in Soulières. The second thing is that they inherit our "used" weather in Germanay, so we have promised not to use all the sun when harvest time approaches in Germany. Fair enough.


Dagen efter besøger vi Vinke (Flemming) med mor og far og kommende søster eller bror i Paris. Det er sidste gang inden familien Sløk rejser tilbage til det store æble. Snøft...

We visit Vinke (Flemming) and his mum, dad and little sister or brother to be in Paris. Last time before family Sløk returns to the Big Apple. We will miss you here.


I Luxembourg-haven ser vi Guignol, marionnet-teater, overraskende uhyggeligt faktisk, men også sjovt at opleve børnene, der er 100 procent på, når Guignol beder dem om hjælp.

In the Jardin du Luxembourg we watch Guignol, the theatre of marionnettes, that is actually surprisingly scary. However fun too to experience the children, who are 100 percent into the thing, when Guignol ask for help.


Legepladsen udenfor er heller ikke uden evner. Clement sætter stor pris på legepladser nu og udforsker dem med pæn ekspertise efterhånden.

The playground outside the Guignol is quite okay too. Clement has grown really fond of visiting playgrounds and explores much more than before.


Staudebedene i Luxembourg-haven er vidunderlige.

The flowers in the Jardin du Luxembourg are just wonderful.


Landsbyen Oger i Côte des Blancs har netop vundet en pris som den eller en af de mest blomsterudsmykkede byer i Europa. Det ses... Jeg ved ikke om jeg synes det er kønt, men mange blomster er der, og der er bestemt også mange pittoreske hjørner i den lille vinby.

The village Oger in the Côte des Blancs has just won a price as one of or the most flowerdecorated village in Europe. And there is certainly many flowers... Whether it is really that pretty I am not sure, but there are many, and there are also several pittoresque corners in the small vinegrowers village.


Clements nye hitleg er at tage alle plasticposerne ud af skuffen og putte alle tupperwaredimserne samt kolonialvarerne deri. Hvorved jeg fandt ud af at dåser med makrel i tomat faktisk slet ikke er så hårdføre som jeg ville have troet.

Clements new favourite game is to take all the plastic bags from the drawer and fill them up with tupperware things and drugstore goods such as flour, sugar and cans. This is how I realized that cans with maquerel in tomato sauce - one of my favourites from Denmark - actually do not stand as much as I would have expected.

Feriedage i det høje nord

Sommerferien 2005 går til Hune ved Blokhus. Det er første gang, at vi holder ferie på den nordlige side af Limfjorden, hvor fiskerne stadig trækker deres kuttere på land. Vi skal se Marianne og Allans babydatter og så selvfølgelig Vesterhavet.

Our summer holidays of 2005 we spend in Hune close to Blokhus in Northern Jutland. It is the first time we spend several days on the northern side of the Limfjorden, where the fishermen still pull their boats from the beach to the sea. We are to see the newborn baby daughter of Marianne and Allan and the North Sea of course.


Bulbjerg er Danmarks eneste fuglefjeld. Her yngler 500 rylepar - store larmende mågefugle - og jeg er ikke fri for at føle mig lidt som i Hitchcocks gyser. Fuglene er både store og mange, og jeg føler bestemt, at vi trænger os på. Bagefter spiser vi klassisk dansk mad, stegt ål, på kroeni Gjøl.

Bulbjerg is the only bird mountain in Denmark. 500 big and noisy seagulls breed here, and I cannot help that I feel a bit like I am part of the old Hitchcock thriller "The Birds". The birds are rather big and rather many, and I certainly feel like an intruder. Afterwards we eat a Danish classic, fried eel, in the inn in Gjøl.


Stranden ved Blokhus er super.

The beach at Blokhus is great.


En dejlig mandag på stranden med sandslottebygning.

We spend time building castles in the sand.


og badetur for Solveig vedkommende. Clement har ret stor respekt for vandet og det sidste han skal nyde er at dyppe tæerne.

swimming in the sea - only Solveig though - as Clement is afraid of the water and the rather violent and big waves.





Vidunderlig solnedgang... men den går ned i en sæk. Beviset kommer uigenkaldeligt dagen efter. Den slags betyder regn.

We see a great sunset... but the sun finally sets in a bag (behind a clound), which means rain the next day. Proof follows following day.


Alle regnvejrs moder og 100 millimeter rammer os. Vi kører, og rent faktisk regner det mindre på Grenen. Fantastisk at se de to have mødes. De sprøjter faktisk mod hinanden med bølgefront fra hver sin retning. Clement synes uden tvivl, at vejret er ret råt i Danmark.

An indeed very rainly day with as much as 100 millimetres in our area. We drive to get away and actually it does rain less on the very top of Denmark, Grenen at Skagen. It is great to see to two seas meet. They arrive each from their side and meet in a wall of foam. Clement no doubt thinks that the weather is rather rough and tough in Denmark, and we cannot really blame him. The North Sea is like that. But you can work on getting used to it. Even Alain does not complain...


Vi kører til Aalborg og ser jernalder og vikingegravpladsen Lindholm Høje.

One day we drive to Aalborg to see the viking burial site Lindholm Høje.


Vi troede ellers ikke at Volvo'er kunne gå i stykker, men det kan de godt, og så kom Clement ud at køre med Falck-bil. Depanneuse...

We thought a Volvo cannot break, but that is not true. Clement experiences a real depanneuse.


Husejerne kommer til middag.

The owners of our summerhouse come by for dinner.


Familien Tange kommer til frokost. Moster Hanne lærer Clement at løbe i klitter.

Also the family of Solveig visit us. Moster Hanne teaches Clement the fun of running up and down in the dunes.


Mette og Morten besøger os et par dage. Mette køber 15 hindbærsnitter, det er godt nok mange.

Mette and Morten visit us a couple of days. Mette buys 15 raspberry cakes, that is a lot.


Så kommer Bjørg, og hun og Clement hygger sig stadigvæk gevaldigt sammen.

And Bjørg and her parents come for some days. She and Clement still have a great time together.


Vi tjekker områdets legepladser ud, her naturlegepladsen i Hune.

We examine the playgrounds of the area carefully, this is the nature playground in Hune.


I den store sandkasse i Hune Friskoles morer rødderne sig med at kaste sand.

In the big sand playingground at the school at Hune the guys have fun throwing sand at Alain.


Is en dejlig vindrig dag ved vandet.

Ice cream break a rather windy day at the sea.


Clement lærer Bjørg en af sine all-time favourites: At vaske op.

Clement teaches Bjørg one of his favourite games: Dishwashing.


Clement rutscher mindst en time på denne store rutshcebane. Det er højst underholdende at se ham efterligne en noget større og mere hjemmevant lille tysk dreng. Kopieringen foregår nærmest minutiøst helt ud i angrebshylet inden afgang.

Clement spends at least on hour on this big slide. Rather entertaining to see him copy every detail of a German boy of five who is apparently a slide veteran. Even down to the howl of attack Clement carefully copies the big boy.


I lege- og bondegårdslandet er der også en gammel traktor.

In the playground- and farmplace we visit there is an old tractor too.


og en hoppepude.

and a big pillow where you can jump and fall and jump and fall and...


Grillaften sammen med Marianne og Allan og Peter og Anne-Mette og ungerne.

BBQ with Marianne and Allan and Peter and Anne-Mette and the kids.


I Odense er vi med bedstefar, mormor og moster Fie i Den Fynske Landsby, hvor der er fortællerdag. H.C Andersens eventyr er dog endnu ikke sagen for Clement. Møllen er derimod spændende. Clement holder meget af alle slags møller, vindmøller inklusive.

In Odense we visit the Funen Village with bedstefar, mormor and moster Fie on the day of story telling. The fairytales of Hans Christian Andersen however is not yet that entertaining for Clement, who prefers the animals and the old mill.


Til mormors 60 års fødselsdag er vi til (gratis) grøntsagskoncert, hvor Odense Symfoniorkester blandt andet har Rachmaninoff på programmet. Clement holder ud en hel halv time førend vi er nødt til at forlade salen... det synes jeg er ret godt gået af sådan en lille fyr.

At the 60 years birthday of mormor we go to the free concert with the Symphony Orchestra in Odense who plays the 1st pianoconcert of Rachmaninoff. Clement manages to stay rather silent for half an hour, before we have to leave to room. Rather well done for such a small person, I reckon.


Vi er på smuttur til Roskilde og besøge Suna, Karen og Mads.

We are on a daytrip to Roskilde to visit Suna, Karen and Mads.


Og så holder mormor sin store 60 års fødselsdag på Carlslund. Æggekagen er fin og øl og sild ligeså, men jeg tror nu ikke, at der er noget der slår champagneholdet i den nyindviede pavillion... de fejrede igennem på festligste vis.

And then it is the big birthday-celebration of mormor at Carlslund in Odense. The omelette is great and the beer and marinated herring as well, but I do not think that anything beats the champagne team in mormors new pavillion in the garden... they did celebrate all the way through.