Eva hænger ud med dukker med mere. Hun er dog tilsyneladende allermest begejstret for at gennemsutte sine sokker.
Clement har nu fundet på at bygge instrumenter med sine maxiperler. Denne her er enten en tuba eller en sousafon.
Fotos fra vores liv i Frankrig/Photos from our life in France
Musikkonservatoriet i Reims har haft åbent hus. Vi var derinde med Clement, og det var en fantastisk oplevelse. Jeg har faktisk sjældent set ham så glad og lykkelig, og det så dejligt at se, at jeg kunne have stillet mig op og tudet lige på stedet. Men jeg koncentrerede mig rigtig meget og lod være. Ikke engang Alain opdagede noget.
Vi måtte udvælge hårdt, da vi kun havde en time at bruge derinde. Det blev dermed til violin for at få lejlighed til at spørge en violinist om hendes kendskab til evt. Suzuki-undervisning i Reims og omegn. Det mente hun ikke findes. Desværre.
Derpå gik vi til percussion, da det jo er Clements store interesse lige nu. Der var desværre ingen lærer tilstede, så vi nøjedes med at se alle trommerne, og gik i stedet over til harpen.
Besøg fra Danmark er altid dejligt, og nu er Clement stor nok til at køre med i lufthavnen og hente, når mormor kommer. Det er ret stort.
Det er dejligt at læse bøger sammen, og Clement har en ret ny bog om toget Thomas og hans og de andre togs lyde, som han ikke har læst med mormor før. Der er også en babybog til Eva, som er god at spise.
Vi har besøg af Mettes mor og Børge, der også har smålinger i Danmark, og god forstand på både basser og babyer. Og også på forældre for den sags skyld: De har nemlig taget øl med til os. Og en flaske valnøddesnaps, som vi talte en hel del om, da de var her sidst, så nu glæder vi os til at smage på den. De kan også tricket med personaliserede etiketter, viste det sig.
Mormor og Eva laver babyballet. Eva kan både med hænderne og fødderne, mormor nøjes med hænderne. Nogen basker hun - babyen altså - så meget med armene, at det er lige før hun flyver. Det tegner til noget mere muskuløse overarme end moren med al den eksercits.