Fotos fra vores liv i Frankrig/Photos from our life in France

Tuesday, July 17, 2007

Evas første fødselsdag

 
Posted by Picasa
Eva, 1 år, på Bastille-dagen den 14. juli.

 
Posted by Picasa
Aperitif i svigermors have, der havde skygge på denne meget varme dag. Gæsterne er mormor, bedstefar, Mamie, Marcel, moster Hanne, tata Dominique, tata Martine, Roger, Nathalie og kusinerne Anne-Lise og Marie-Julie, Josettes søster, Monique, og onkel Michel, Mette, mor og papa. Selskabet - eller dele af det - en anelse slapt efter festen aftenen før.

 
Posted by Picasa
Gaverne, gaverne... Eva får hjælp til at flå papir - spændende - af Clement og kusinerne Anne-Lise og Marie-Julie, der godt ved, hvad det handler om. I pakkerne er der nye Duploer, et legemøbel, en stor legepude, Rasmus Klump-sengetøj, tøj: lyserøde bukser, pige t-shirts med glimmer, cowboyspencer, pigebil, stablebægre, træk-kanin med blød hale og blafreører, baby-harmonika og penge. En pæn høst, der tilgodeser Evas behov for ikke altid at iføre sig blå bukser, at hun er en rigtig tumler, og nu kan deltage i Clements duplo-klodser på ligefod efter at have bidraget med en krokodille, der kan åbne munden, og en lian, der er god at gumle på.

 
Posted by Picasa
Fødselsdagsbarnet sov, da lysene skulle pustes. Der blev indkaldt forstærkning til at puste lyset ud, i form af Clement og kusine Anne-Lise.

 
Posted by Picasa
Kagerne skæres for. Mette klarer sin valnøddelagkage efter mors opskrift, et midterstykke i form af en cirkel og resten i almindeligt lagkagesnit. Brunsvigerbamsen uden specielle hensyn.

 
Posted by Picasa
Nogle af gæsterne ved bordet i Mamies vendangeoir.

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa
Legene på græsplænen bag Soulières salle de fête. Blandt andet kaninlegen, der sikkert er dyrplagerisk, og desuden er der snyd med, da jeg debuterer med en jeton med et 4-tal og først siden finder ud af, at hus nummer 4 ikke er med. "Vi kunne ikke finde det", forklarer frivillig brandmand, Yves. Nå ja. På bænken i selskab med sine tømmermænd, familie og venner funderer vi over udtrykket "dum som en dør". Kunne det ikke lige så godt hedde "dum som dild". Tjoh, hvorfor ikke. Det går i øvrigt på den stakkels kanin, der aldrig kan finde ind i det rigtige hus. Den kvitterer i øvrigt ved at rive Mette en ordentlig flænge på armen, da hun absolut må lege kattekilling med den.

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa
Jeg har længe gerne villet give et glas til Soulières indbyggere, fordi de altid har modtaget mig, min familie og mine venner med meget åbne arme. Derfor gav vi et glas Eva-dåbschampagne til gouter'en efter børnelegene ved kirken den 14. juli. På Bastille-dagen er landsbykommunen vært ved et måltid, bestående af baguette, pølse og ost, efterfulgt af brioche og chokolade. Der er gaver til alle børn, og fri vin, rosé, det er jo sommer, og så drikker man rosé i Frankrig. Og i år altså også champagne, og det var ikke mange, der sagde nej tak. Som vi kender det fra Verzy, er det få, der ikke værdsætter og skatter den lokale specialitet.

 
Posted by Picasa
Vi slutter dagen med at spise til aften, denne gang i det grønne.

Bastille-fest

 
Posted by Picasa
Bastille-fest den 13. juli i Soulières begynder med et glas i familiens skød, inden vi går over i Josettes lade, der huser hele landsbyen og dens venner, omkring 120 mennesker, vil jeg tro.

 
Posted by Picasa
I begyndelsen står man bare der ved indgangen, kender ingen, siger alligevel goddag, det gør man jo i Frankrig...

 
Posted by Picasa
Så finder man ret hurtigt ud af, at hvis man er et selskab på 14, der gerne vil sidde i nærheden af hinanden, er dert måske en god idé at finde en plads. Det har de gamle - dem i den 3. alder - forlængst gjort, opdager man så.

 
Posted by Picasa
Så kommer de frivillige brandmænd i landsbyen - nede fra 14 til nu kun 8, så måske kommer en anden en også til at hjælpe til på et tidspunkt - med Shang-ri-la'en, som de bestemt ikke er karrige med, siden dukker forretten op, som vist også altid er den samme: En melon, skinke og fyld den op med portvin...

 
Posted by Picasa
Og så når vi det punkt, hvor alt kan lade sig gøre: Danskere taler fransk, franskmænd dansk og alle elsker hinanden meget højt, og går bagefter tidligt i seng med så effektfuld sortie, at alle deltagere har en lille munter kommentar/skævt smil til en anden en den næste eftermiddag.

Thursday, July 05, 2007

Sommergæster

Vi er begyndt at få sommergæster. Det er dejligt.

 
Posted by Picasa
Familien fra Ribe kiggede forbi på vej mod den årlige tur til Sydfrankrig. Solveigs onkel Erik, tante Kirsten og kusine Freja.

 
Posted by Picasa
Vores næsten-nabo Virginie, som desværren flytter fra Verzy, heldigvis til et stort hus nær Lyon, som vi også rigtig gerne vil besøge.

 
Posted by Picasa
Hanne og Klaus og deres piger Josefine, Pauline og Isabelle besøgte os på vej tilbage fra Ardeche til Danmark. Clement viste sin trampolin og sine trommer, vi gik tur i Verzy og så et af de lokale troldetræer, Den gule Enkes VIP-villa, en vinstok og Clements skole.

 
Posted by Picasa


 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa
Dagen efter var vi selv på tur til Romilly-sur-Seine, hvor vi besøgte Marlene, Cristophe og deres seks børn Andreas, Anna, Antoni, Christian, Cristophe og Zachary. Sidstnævnte havde sammen med Clement travlt med at vaske bil. Eva fik sig en gåtur, nåede at smage på mange spændende sten og vi fik snakket en hel masse om at bo og leve i Danmark og i Frankrig.

 
Posted by Picasa
Nathalie og fætter Jean-Michel holdt 10 års bryllupsdag i Soulieres salle-de-fête, og Nathalie bar sin brudestads og fik derved demonstreret, at hun stadig kan passe den.

 
Posted by Picasa
Mette og mor har været på besøg i min have, det er den rigtig glad for.

 
Posted by Picasa
Moster Hanne kommer på besøg på Clements trampolin, og indfører regel om, at man har vigepligt for kravlere.

 
Posted by Picasa
Alains storesøster, Dominique, kommer dagen efter Evas fødselsdag. Vi drikker en flaske Taittinger rosé. Den smager sørme godt.

Followers

About Me

My photo
Champagne. champagne. Contact me. Denmark. France. French man. Frenchmen. Internet. Journalist. Julekalender. LinkedIn. Radio. Verzy. Village. Vineyards. Winegrower. Winetalking. Winetasting. Writing.