Milka og Filou

 

Eva og Clement

 

Mød vores kommende kat

 

Sommerdag

 

Eva, to år

 

Vores Eva er fyldt to år i fin stil.

 

Fødselsdagen begynder aftenen før med Bastille-fest for hele landsbyen med venner i Mamie Josettes lade.

 

Først en skål udenfor.

 

Derpå fødselsdagsfrokost den 14. juli.

 

Kagen pyntes af mormor Birte, der har en stribe frivillige hjælpere.

 

Clement har fået en pirattand - slået fortand ud - efter et styrt direkte ned i jorden aftenen før, og kan ikke spise hverken kage eller slik. Alain fortolker "flydende føde i seks dage" som, at man godt kan få smarties, hvis man bare undlader at tygge dem.

 

Kagen. Eva bliver bange for lysene og må trøstes af papa. Clement og Bjørg assisterer venligt med lysepustning.

 

Bjørg og Clement på vej til de kommunale spil for børn den 14. juli. De undrende og ikke ganske uberørte forældre og bedsteforældre hører Clement fortælle Bjørg, at hun er smuk samt en stribe andre søde ting. Det synes vi andre også, men vi undrer os stadig lidt over, hvor al denne ridderlighed kommer fra. Det kan da umuligt være Disney?

 

Clement er ikke så meget til prinsesser, men Bjørg er ret lærenem mht ridderudstyr og sværd.

 

Ridder Eva er også klar. Skjold og vandpistol.

Skoleudstilling

Skoleåret lakker mod enden, og det er lige før, vi får udleveret alle årets kreative frembringelser. De er mange, for både Clements lærer og den billedkunstlærer, som den lille og den store skole deler, er superkreative, hvilket måske fremgår af disse billeder fra den årlige udstilling. På billederne optræder med undtagelse af det nederste billede kun kreationer fra Clements klasse, moyen section.

I år sat op som en kunstudstilling. Jeg fandt det igen imponerende.

Clements klasse har blandt andet arbejdet med eventyr med ulve: Rødhætte og De 3 små grise og Guldlok, og de har derfor både malet ulve og formet ulve i ler. De har også lavet en collage, som ikke er med på billederne her, men som vi så på en miniudstilling, da der var karneval i byen i marts.

 

 

 

 

 

 

 

 

MacDo'

 

 

 

Så oprandt dagen endelig, hvor Clement på vej tilbage fra musik onsdag middag sagde: Se, der er MacDonald, og jeg i stedet for sige ja, sagde ja, skal vi køre derind og mødes med nogle af vores venner.
Vi lærte blandt andet, at Eva nu ikke længere forsager fritter. Hun er ellers det eneste barn, jeg har hørt om, der afviste pommes frites. Det gør hun ikke længere. Men børneburgeren gad hun ikke. Det forstod jeg godt, da jeg havde smagt en bid af den. Clement gad til gengæld godt, han var lykkelig. Både for maden, selskabet og en tur i legelandet. Pigerne Ingrid og Sonia er vores gode venner i Verzy. Vi er kede af, at de snart flytter, og glade for, at vi så har gode venner, der bor i Alperne i Haute-Savoie.

Clement har bygget MacDonalds'er i skolen sammen med Maxence de sidste tre-fire måneder. Nu ved han omsider, hvad det er, og hvad han nok havde luret allerede ved at have kørt forbi hver onsdag: Det' sjovt, det' for børn.