Kromosom Y

Det mandlige kromosom bærer en hel del på sin samvittighed. I hvert fald det, som Clement er udstyret med, og som han har i arv fra sin far.

I dag blev den store dreng undersøgt af skolelægen, der gennemtjekkede det hele: Hjerte, syn, ører, forståelse af diverse og målte og vejede ham.

Hun fandt ud af, at Clement ikke opfatter farver 100% ligesom det er almindeligt at gøre. Hun viste ham visse tegninger med komplementærfarver, og han kunne ikke se det komplementære.

I samme sekund hun spurgte mig, om der var andre i familien med anderledes opfattelser af farver, gik det op for mig, hvorfor Alain og jeg har haft svært ved at tale om farver i forbindelse med vores etiketdesign, der jo blandt andet har indeholdet en del med en ret præcis definition af flere farver:

Jeg var blevet klar over, at vi simpelthen ikke ser visse grønne og blå farver ens. Han kalder det grønne blåt og omvendt, men er åbenbart undskyldt.

Det er simpelthen bare Y, der har slået til, og vi har oven i købet to i familien.

Clements verden

Clement:

- er blevet kaldt salut la moche - hej grimme - fordi han havde et par stribede gamacher på til fodbold under det franske landsholds shorts og jersey.
- sikrer sig i ret dybe detaljer, at ingen brune bjørne alternativt vildsvin kan lukke døren til hans hus op.
- ønsker sig allermest i hele verden et olietankskib, altså et rigtigt, ikke Lego.
- synes nu, at hans mor er den smukkeste og fineste.
- skal optræde på djembé med sin lærer Christian og de to andre børn på holdet. Og Alain vel også, som er med på kumba. Hvad det så end er.
- græder af frustration hver onsdag sidst på eftermiddagen, når han skal prøve at nå igennem dem femte af gladiatorernes fem prøvelser i Playmobils romerspil.
- kan slet ikke blive færdig med at læse i Sebastian Kleins børneatlas. Det begyndte med dyr, men nu læser han den ud fra en begravet skat-vinkel.
- siger konsekvent to-ieme i stedet for anden tre-ieme i stedet for tredje og fire-ieme i stdet for fjerde.

Penge op og penge ned

Clement og jeg har fået noget for vores penge i banken.

Vi har spillet pengeby.dk, og her på spillets fjerde dag - eller deromkring - spurgte Clement så, om han kan tjene penge selv ved at hjælpe i huset.

Han har derfor hjulpet med at hænge vasketøj op, lave dej til pandekager og støvsuge.

Konceptet med at hjælpe bare for at hjælpe kommer måske i et andet computerspil engang.

Milka og Filou

 

Eva og Clement

 

Mød vores kommende kat

 

Sommerdag

 

Eva, to år

 

Vores Eva er fyldt to år i fin stil.

 

Fødselsdagen begynder aftenen før med Bastille-fest for hele landsbyen med venner i Mamie Josettes lade.

 

Først en skål udenfor.

 

Derpå fødselsdagsfrokost den 14. juli.

 

Kagen pyntes af mormor Birte, der har en stribe frivillige hjælpere.

 

Clement har fået en pirattand - slået fortand ud - efter et styrt direkte ned i jorden aftenen før, og kan ikke spise hverken kage eller slik. Alain fortolker "flydende føde i seks dage" som, at man godt kan få smarties, hvis man bare undlader at tygge dem.

 

Kagen. Eva bliver bange for lysene og må trøstes af papa. Clement og Bjørg assisterer venligt med lysepustning.

 

Bjørg og Clement på vej til de kommunale spil for børn den 14. juli. De undrende og ikke ganske uberørte forældre og bedsteforældre hører Clement fortælle Bjørg, at hun er smuk samt en stribe andre søde ting. Det synes vi andre også, men vi undrer os stadig lidt over, hvor al denne ridderlighed kommer fra. Det kan da umuligt være Disney?

 

Clement er ikke så meget til prinsesser, men Bjørg er ret lærenem mht ridderudstyr og sværd.

 

Ridder Eva er også klar. Skjold og vandpistol.

Skoleudstilling

Skoleåret lakker mod enden, og det er lige før, vi får udleveret alle årets kreative frembringelser. De er mange, for både Clements lærer og den billedkunstlærer, som den lille og den store skole deler, er superkreative, hvilket måske fremgår af disse billeder fra den årlige udstilling. På billederne optræder med undtagelse af det nederste billede kun kreationer fra Clements klasse, moyen section.

I år sat op som en kunstudstilling. Jeg fandt det igen imponerende.

Clements klasse har blandt andet arbejdet med eventyr med ulve: Rødhætte og De 3 små grise og Guldlok, og de har derfor både malet ulve og formet ulve i ler. De har også lavet en collage, som ikke er med på billederne her, men som vi så på en miniudstilling, da der var karneval i byen i marts.

 

 

 

 

 

 

 

 

MacDo'

 

 

 

Så oprandt dagen endelig, hvor Clement på vej tilbage fra musik onsdag middag sagde: Se, der er MacDonald, og jeg i stedet for sige ja, sagde ja, skal vi køre derind og mødes med nogle af vores venner.
Vi lærte blandt andet, at Eva nu ikke længere forsager fritter. Hun er ellers det eneste barn, jeg har hørt om, der afviste pommes frites. Det gør hun ikke længere. Men børneburgeren gad hun ikke. Det forstod jeg godt, da jeg havde smagt en bid af den. Clement gad til gengæld godt, han var lykkelig. Både for maden, selskabet og en tur i legelandet. Pigerne Ingrid og Sonia er vores gode venner i Verzy. Vi er kede af, at de snart flytter, og glade for, at vi så har gode venner, der bor i Alperne i Haute-Savoie.

Clement har bygget MacDonalds'er i skolen sammen med Maxence de sidste tre-fire måneder. Nu ved han omsider, hvad det er, og hvad han nok havde luret allerede ved at have kørt forbi hver onsdag: Det' sjovt, det' for børn.