Foot er Clements nye sort

 

Clement har en evne til brændende at interesse sig for ét felt.

Sådan lærte han sig alt, det han kunne, om musik, og det var ikke småting, husker I måske. Siden kom også Wii og landsbyerne i La Marne siden afløst af byer i verden (helst med flere end 10 millioner indbyggere). Nu har fodbold endegyldigt fortrængt alt andet. Han bruger al ledig tid på at tegne fodboldkort, slå infomationer op på L'Equipe.fr og ser så mange kampe på tv som muligt.

På det seneste stiller han også spørgsmål om tennis og det danske Europa-mesterskab i håndbold er da heller ikke gået ham helt forbi. Håndbold er trods alt en sportsgren, der også eksisterer i Frankrig.

Og hvad skal han så med al den viden?

Det viser sig, at han åbenbart udveksler info med en ven i skolen, der har fotografisk hukommelse. Det var ham, der første gang, vi inviterede ham herhjem, sagde et par ord på dansk til mig. Dem havde han samlet op, da Clements fætter fem måneder forinden var med i skole en halv dag.

Der skulle med andre ord i den grad være basis for at måle viden. Jeg må nok indstille mig på en del flere tv-aftener med fodbold. Det gør jeg så. Hans glød er smittende.

Billedet er fra i lørdags, hvor Clements fodbold-hold - U9 - var inviteret på stadion i Reims for at se kamp mod Angers, og det var Clements hold, der var de små søde børn, der holder de store voksne spillere i hånden. Eva var også med til kamp og vendte tilbage med hotdog i maven og supporterflag. Hvad ellers?

Evas stamtræ

 

Pirattandens dage er talte

 

Øv-bøv bussemand. Eva elsker at posere og især sådan her. Men fra i dag og ud i al fremtid bliver det uden den blå pirattand som blikfang.

Eva slog tanden blå, da hun var bare to. Den har bevæget sig længe, og vi har ventet på, hvordan den skulle dø helt. Det skulle den ved et sammenstød i skolegården torsdag middag, viste det sig.

Det er den første tand, Eva har tabt, og hun er pavestolt.

Clement, der jo har mere erfaring med den slags, mener, at en blå tand må være i hvert fald en seddel værd.

 

Drømmetid

Eva er kommet i drømmealderen. Altså det sted, hvor man kan have mareridt eller så livagtige drømme, at man vågner af dem. Nogle gange grædende.

Tidligere liv i New York

Clements tanker har på det seneste af og til taget en lidt dybere retning end set og hørt før. Pludselig mente han, at han nok har levet før. Ja? sagde jeg interesseret. Jo, for han kan bare så godt lide New York. Ja. Det ved jeg jo. Stadig helt på. Jo, og Rio de Janeiro, og Peru og Indonesien og vist nok et par andre asiatiske storbyer. Aha. Jamen, det kan da også godt være Clement. Nogle gange kan man godt føle sig særlig tiltrukket af et sted i verden, også selvom man aldrig har været i nærheden af det. Jeg har aldrig selv haft lige den oplevelse, men der er da lande som jeg rigtig gerne vil opleve og andre, der interesserer mig mindre uden at jeg kan forklare grunden. Men min egen far har jo f.eks. altid været tiltrukket af Alice Springs i Australien af en eller anden grund. Det fører jo så naturligt nok over i, hvad man kan tro på, herunder forskellige religioner, herunder Paradis og også tanken om reinkarnation. Det er virkelig hans debut ind i en slags tænksomme overvejelser.

Snemænd gennem årene

 

 

Denne snemandslysestage er Evas bidrag til hjemmets juleudsmykning 2011. Den har hun lavet i skolen, den kommer - som altid - fint indpakket i hjemmelavet pose af to slags papir, og den er bare endnu et eksempel på de mange fine ting, begge børn har bragt med hjem fra den franske skole. Selv Clements lærer har fået klemt en lille bricolage ind mellem musik, svømning og evaluations. Den udtrykker hans manglende interesse for detaljer på ypperlig vis, vi skal holde godt øje med lyset for at undgå at tippe stearin.  

Den smeltende snemand lavede Clement sit første år i Maternelle, tre år gammel.  

Snemandslampen er resultatet af to ture til fysiklokale og øvelser med elektriske kredsløb. Sådan en lavede Evas klasse i Moyen Section, fire år gamle.  

Med årets bidrag til samlingen af snemænd kan vi holde juleferie om nogle timer.

Julehalløj i Verzy

 

Vi har haft besøg af en flok tidligere klassekammerater fra Verzy. De kom til æbleskiver, cola og en masse andet godt.  

Jeg foreslog Clement at spille et stykke på den nye xylofon, og det blev Harry Potter-temaet, som han er meget glad for at spille på xylofonen. Jeg har fået det råd at lade ham spille så meget som muligt for andre for at vænne sig til, at musik er noget, man blandt andet også foretager sig for at dele en oplevelse med andre, der enten selv spiller eller lytter.

Slide show

Prunay United

 

Skolestart 2011-2012

 

Skolen er igen i gang. Clement og Eva mandag morgen på vej til første skoledag. Begge drog glade afsted med forventning om at møde deres venner. Clement omringet af sine drengevenner fra sidste år. Eva med ny klasselærer - heldigvis - skal have klasseværelse på Clements skole, hvilket kan være besværligt for små børn, men til gengæld vil det helt sikkert tiltale hendes "store" side. Hun er i klasse med blandt andre Enzo, Lucas, Yousri og Inés fra sidste år.

Clements første ærinde

I dag har Clement for første gang gået et ærinde.

Jeg sendte ham til bageren efter æg, hvilket inkluderer, at han skal over en stor - nå ja stor og stor, vi bor på landet - vej, hvor jeg opfordrer ham til kun at krydse, når der ingen biler er og altid i fodgængerfeltet.

Mission accomplished uden panik eller problemer af nogen art.

Her til aften huskede han at fortælle Alain om sin bedrift, så det må have gjort indtryk på ham. Det er dejligt. Jeg må hellere begynde at sende ham afsted noget oftere. Bare for øvelsens skyld.

Nyt i Lego City, Verzy-afd

Alt gik på Clement, da vi denne sommer besøge Lego-butikken på Strøget i Kbh og ved den lejlighed stødte ind i de særlige arkitektur-æsker.

De er ikke i Lego-kataloget, og som modeller af kendte bygninger appellerer de også til voksne. Læs: De koster om muligt endnu mere end klassisk Lego.

Jeg fotograferede æskerne, vi overbeviste Clement om, at han ville få mere interessant byggetid ud af at vælge klassiske klodser fra Lego-muren.

 

I stedet har han kreeret sin egen version af Lloyd Wrights Falling Water-hus.

Eva bygger naturligvis også.

Hun er mere til huse i alle farver. Gerne med toilet.

Ferietid er legetid

 

Ferietid er at lave alt det, man har lyst til. F.eks. sit nye modellér-voks, som man lige har fået til fødselsdag. Som I kan se: Det er noget, Eva elsker.

 

 

Vi har været en tur forbi vores gode gamle suppested. En lysning i skoven, hvor børnene kan lide at lege lidt af hvert. De laver suppe i en hul træstamme året rundt. Bygger huler. Finder ting. Her et stykke tidligere hegn, der også kan fungere fint som en xylofon. Nu ligger den i vores garage, hvor ellers?

Vi ser fjernsyn. Dyrefilm med Eva, og det kan hun rigtig godt lide. Et af de dyr, vi dog absolut ikke omtaler, er de kæmpestore edderkopper, der åbenbart bor på disse breddegrader, og af og til som nu i går aftes - ok, indrømmet, sjældent, jeg har set to i otte år - bevæger sig indendørs. Blandt i går aftes. Edderkopper er det eneste dyr, Eva bestemt ikke bryder sig om. Jeg er ret sikker på, at det stammer fra den første af disse edderkopper, der sad 10 centimeter fra mit højre øje for nogle år siden, og det gav så voldsomt et sæt i mig, at det nok har prentet sig i min uskyldige datter for evigt.

Evas verden/le petit monde d'Eva

 

 

 

 

 

 

Jeg bliver ved med at fortælle, at Eva har det godt med dyr. Her kan I selv se hvor godt. Hendes energi er så smittende, at selv Clement forsøger sig med at røre lidt ved både hesten Oued og hunden Lajka.

Le petit monde d'Eva. Elle aime bien des animaux, vraiment bien. Les animaux, les touchers, les petits calins et elle aime tellement que même Clement essaie un petit peu.

C'est Virginie qui a connu Eva toute sa vie, qui la initie un peu dans le monde de cheveaux. J'apprecie beaucoup, alors j'ai fait un effort pour toi aussi, Virginie, j'ai écrit mon historie en francais, merci pour ce moment super aujourd'hui sous le soleil du Champagne. Eva a appri soigner Oued, qu'on peut pas passer en-dessous même petite et finalement elle a donné un morceaux de pomme.

 

La rentrée d'Oued.

Merci Virginie et Oued.