Juleforberedelser

Hos os begyndte julen allerede sidste weekend i november, hvor vi pyntede op med de nisser vi har. Julekarrusellen, der spiller "We wish you a merry x-mas" og krybbeskærmen, som Karen har lavet af silkepapir.


Eva er en rigtig lille nissepige i disse meget fine, hjemmestrikkede og lånte fjer med norsk - eller er det færøsk? - mønster. Under alle omstændigheder synes jeg, det er hyggeligt at kunne give den lille franskdame lidt klæder på, der er så typisk nordiske. Hanne, det må du gerne hilse strikketøjets ophavskvinde og sige.

Den første december oprandt... stærkt inspireret af nogle oprindeligt danske nisser - nu bor de også i Champagne, så de er vel indvandrere ligesom mig og mine nisser - indførte jeg også, at vi skulle have en nisse.

Så jeg stod faktisk og lavede risengrød på Basmati-ris den 30. november - forsøgte, bør jeg sige - for det går selvfølgelig slet ikke. Det koger ikke ordentligt ud, men jeg kom lidt sent i gang med forberedelserne, så det var ikke muligt at anskaffe Pama Grødris eller hvad det nu hedder. Niseen var heldigvis ligeglad, den tog for sig af retterne, behørigt serveret i grødfad med slev, smørklat og kaneldrys.


Clement syntes, det var vældigt spændende... og blev heldigvis ikke bange for denne lidt mystiske idé, der pludselig dukkede op ud af det blå. Men det var også en flink nisse, der havde en kalendergave med.


Denne kombination af nisse og gave er jeg ikke sikker på, at jeg bryder mig så meget om, men hvis man vil have en nisse i sit hus i december, kan jeg godt se på det hele, at det skal tænkes lidt bedre igennem i lidt længere tid. Så det er godt, at Clement ikke er så kritisk endnu, når mine påstande ikke hænger ordentligt sammen.


Babyer får ikke kalendergave hver dag, men det gør heldigvis ikke så meget. De er glade bare de får lov at studere alt det spændende deres storebror foretager sig.


Tænk bare, da Clement kom hjem fra skole den 1. december var der kommet en julekalender fra Danmark med posten. Meget spændende... det er nu en uge siden, og nu har han fuldstændigt forstået konceptet. Alligevel spørger han hver aften, om han kan få lov at åbne den næste låge, og hver aften får han lige så stensikkert at vide, at han må vente til næste morgen.


Vi har skam også fået et kalenderlys med juleposten fra mormor i Odense, og for en gangs skyld kan vi faktisk nå at brænde det ned, som det sig hør og bør. Det er rigtig hyggeligt at tælle dage ned på den måde.


Clement prøvesmager mors klejner, bagt med hjortetakssalt - der doseret forkert giver kraftig smag af ammoniak - ikke uden frygt og bæven, men man er vel en mand og ikke en mus. Til gengæld puttede jeg så lidt af kemikaliet i, at kagerne stort set ikke hævede. Lidt mus er man åbenbart alligevel.


Eva må som sædvanlig nøjes med flaske, men det er hun så vidt vides også godt tilfreds med.

Den 3. december holdt vi julestue for venner, familie og nogle naboer. Til lejligheden havde jeg lavet gløgg, en god stiv omgang med rosiner, der havde svømmet i Marc de Champagne så længe, at de smagte godt igennem. Dejligt... men man fik varmet kinderne godt af trylledrikken.


Til serveringen hører også æbleskiver, foromtalte klejner, havregrynskugler og hjemmelavet nougat.






Og nogle af os fik skam også klistret lidt julepynt. Jeg lavede små kræmmerhuse af kagetallerkenpapir med glansbilleder. Det kan selv jeg finde ud af, og det ser skam yndigt ud.

Når vi går til og fra skole taler vi om Verzys juletræer, der er pyntet med gaver, der er pakket ind i rød og guldfarvet folie. Clement fortæller hvilke der er pakker til børn og hvilke der kun ligner gaver. Vi kigger på det store juletræ udenfor rådhuset og julelysene i hovedgaden og julepynten i butikkerne. Hvilket altsammen er meget fint til at bringe den rette julestemning, så vi er klar, når vi kommer til Danmark om en uges tid.