Clement og Eva

 

 

 

 

 

Clement viser sin Cahier de vie - skolebogen til sande eksperter: Anne - (bonjour) - og Lisa, der har lavet det samme i tre år for tre børn... j'explique, qu'on a montré le cahier de vie à des vrais experts... bogen indeholder de småøvelser, som børnene laver i skolen - det er fotokopier, der bliver klistret ind - fotokopier med billeder af, hvad de foretager sig - udflugter til cirkus, kunstudstilling, vinmarker osv. - samt den side, vi udfylder herhjemme som lektier de fleste weekender. Temaet er som oftest musik, det er som om der i Clements begrebsverden slet ikke eksisterer muligheden af, at det han f.eks kunne tegne andet end musikinstrumenter.

De seneste uger er han begyndt at tegne instrumenter selv. Det er interessant nok at se, og han har ret godt styr på de forskellige grupper: Kontrabas er stor, han begynder med at tegne strengene. Cello er lidt mindre, med en fod man kan bruge til at regulere højden med og guitar og strygere har alle knapper foroven til at stemme strengene. Saxofon har knapper og så videre... det er faktisk imponerende. Og efterhånden også ind i mellem lidt anstrengende, for han taler faktisk stort set ikke om andet fra tidlig morgen til sen aften. I øjeblikket handler det meget om en kontrabas og en sousafon, vi skal købe, når Clement er så stor som Antoine eller Karen (man kan spille kontrabas når man er så stor som Antoine og cello når man er så stor som Karen) samt en stor bil til at køre dem i.

Han har i øvrigt også selv overtaget forvaltningen af Clements store musikbog, som er et hæfte, vi gennem nu et år, har brugt til at klistre billeder og fotos af musik ind i. Han lærer at klippe og klistre i skolen, og de færdigheder har han glæde af i forbindelse med bogen. Det betyder også, at siderne nu bliver udfyldt noget hurtigere end hidtil, så det er lige før, at vi skal i gang med bind 2 nu.

Vi er øvrigt også så småt begyndt at spørge efter en rigtig musiklærer til ham. I første omgang bliver det et besøg på konservatoriet, der har åbent hus i næste uge.

Og Eva... hun er en lille lunefuld person, hvad angår mad. Dvs. maden skal hun nok få guffet, det er værre med sutteflaskerne. Det betyder, at hun ikke får dækket sit behov i løbet af dagen, og det giver nogen rigtig trælse sovevaner. I øjeblikket vågner hun en gang i timen efter at være blevet lagt i seng kl. 8 og så kl. 12-1 stykker. I nat vågnede hun kl. 3.30 som i de gamle hårde dage.

Nå, men ellers er hun jo en lille præmiepige som hele tiden. Hun gider ikke ligge ned og lege mere, nu vil hun enten sidde i den høje Trip Trap stol eller på sit legetæppe omgivet af dimser, hun kan undersøge. Hun er så legesyg som en lille kattekilling og en populær baby, fordi hun er så smilende og aldrig græder.

Hun er også begyndt at prøve kræfter med keyboardet sammen med mig, og jeg er også begyndt at sætte musik på for hende, når hun sidder på legetæppet.

Hun sover udenfor i sin barnevogn, hvilket er chokerende for de lokale. JEg morer mig med at fortælle dem, at danskere lader deres børn sove ude, hvis ikke temperaturen kravler under minus 10 grader. En oplysning, der altid har en forrygende effekt af chok.

Men så længe hun overhovedet kan presses ned i den lille barnevogn, kan hun lige så godt udnytte den gode luft optimalt.