Hele byen rundt, stive to timer, spadserer de fleste af de små, ind i mellem hjulpet af forældrenes skuldre - dog ikke Clement, han har virkelig lært at gå - de store børn ringer på overalt. De sælger beignets, dejen sponsoreret af bageren, og kogt af mødre lørdag morgen.
Sidste stop inden morgenens gouter i primaire-skolens moderne bygning er indelukket bag kooperativet, hvor monseiur Carnaval bliver brændt af. Han brænder godt, da han jo altså er af strå iklædt gammelt tøj. Ingen - heller ikke læreren - ved, hvorfor man har denne tradition. Barbarisk, synes jeg, der kommer fra landet, der slår katten af tønden. Blot ved man, at karnevallet er slut, når den herre er brændt.
Gouteren er varm kakao, brioche til børnene og en lille coup til de voksne. Vi får således lejlighed til at smage endnu et af Verzys champagnemærker. En glimrende brut.

No comments:
Post a Comment