Byfester har tema her i byen. 2007 stod i Tahitis tegn. En nabo fortalte, at det bliver sidste år med chariots - vogne dekoreret med håndlavede papirblomster - ingen har tid til at lave dem mere, og vi er langt fra det, en anden nabo betegner som noget i retning af "Se, det var tider. I gamle dage stillede hvert kvarter i byen (1000 indbyggere) med egne vogne". Tjah.
Festligt er det da stadig.
Koldt var det også, men Tahiti-pigerne så ikke ud til at have gåseud, og de var lige så smækre, som de ser ud, og voldsomt dygtige til at ryste med hofte, balder og det hele...
Efter paraden var der dansesmagsprøver på rådhuspladsen. En af krigerne - han så rigtig farlig ud, da han med vilde øjne og ikke mindst et højt brøl smækkede sit sværd ned i jorden lige foran Clement, der ikke vidste om han skulle grine eller græde. Under det meste af nummeret - der må have været enten en krigsdans eller en sådan-imponerer-vi-de-unge-kvinder-dans - fortalte jeg om, hvordan de bare leger, at de er farlige, sådan lidt ligesom pirater osv. Vi undgik helt hyleri, og krigeren kom bagefter og forærede Clement en rød papegøjefjer, han havde båret bag øret.
Eva klarede til gengæld ikke krigerhylet, som vi også fik smagsprøve på under processionen gennem byen, hvor vi stod sammen med den gamle enke, der bor overfor os. Eva stak i sit krigshyl. Den gamle dame fortalte at hun skal til Tahiti og besøge sine to oldebørn til september. Hun er en bedstemor med slag i, det har jeg slet ikke været i tvivl om, lige siden jeg læste i avisen om hendes 50 års jubilæum som vinplukker forrige år.
Enhver god byfest indeholder en stribe tur i karrussel, alene og sammen med skolebørnene. VI mødte også Jasons forældre, Stephanie sikrede sig, at Clement ikke var blevet alt for bange for Tahiti-krigeren. Som Clements mor i øvrigt syntes så uforskammet godt ud. Hans udseende fremgår ikke specielt tydeligt af billederne, vil jeg lige sige.
No comments:
Post a Comment