Fotos fra vores liv i Frankrig/Photos from our life in France

Monday, October 15, 2007

Ren magi

Jeg har været på min første udgang.

Som ledsager af Clements klassekammerater i moyen section og petit section. De skulle med skolebus til Sillery for at se et magisk stykke torsdag eftermiddag. Det blev en interessant oplevelse.

Der har været lidt knas på linjen på det seneste. Clement har været ked af at skulle i skole om morgenen. Læreren har sagt, at han ikke hører efter, og ikke respekterer disciplinen, altså den orden hun prøvet at opretholde og skabe. Det har været at finde ud af, hvad det egentlig handlede om.

Udviklingstrin - altid svært - reelle problemer - at læreren er for skrap - at vi er for slappe. Eller noget helt femte.

Efter at have tilbragt en eftermiddag med rødderne slapper jeg noget mere af. Jeg kan se, hvor sødt og roligt Clement opfører sig, hvor urolige nogle af de andre er, så uanset om Clement er mindre nem end sidste år, nægter jeg at tro, at han kan være mere besværlig eller mindre lyttende end de andre. Omend det selvfølgelig er meget muligt at han er mindre afrettet, idet disciplin ikke er noget vi anvender i særlig udstrakt grad her i huset.

Eneste ændring er dermed, at jeg ofte gentager for ham, at han skal høre efter og gøre, hvad Brigitte siger, dels fordi hun bestemmer, dels fordi skolen så bliver et hyggeligere sted at være.

Tryllekunstneren var en vældig poetisk sjæl. Dansk for at det ikke skal være løgn. Uden tvivl den eneste danske tryllekunstner i Frankrig. Han hedder Kaare, og det synes jeg var den totalt rene magi at kunne gå hen og sige goddag efter forestillingen.

No comments:

Followers

Blog Archive

About Me

My photo
Champagne. champagne. Contact me. Denmark. France. French man. Frenchmen. Internet. Journalist. Julekalender. LinkedIn. Radio. Verzy. Village. Vineyards. Winegrower. Winetalking. Winetasting. Writing.