Marcel

 

 

 

Lige siden Marcel, min svigermors dansemakker, afslørede, at han ejer en harmonika, har jeg plaget om at vise Clement den.

Han er det mest beskedne mennesker i verden, og - indrømmet - fingrene var lidt rustne, men vi kunne tydeligt høre, at de har danset rundt på tangenter og knapper og klaret både den ene og den anden musette i mange, mange år.

Marcel spillede til bal engang.

Det gør han ikke mere. Men nu har han lovet at vise Clement, hvordan man gør om nogle år, når drengen har lidt kræfter: "Du kan nok mærke, den er tung, man er nødt til at være stærk for at holde den."

Og det er da muligt, at det ikke forløb helt ligeså glat som det kvarters harmonika med dans, der er på tv hver lørdag ved middagstid, men et rigtigt instrument er bare så meget mere magnetisk end en hvilken som helst tv-skærm.

Så jeg var meget meget glad over at Marcel endelig lod sig overtale, og jeg håber meget, at han vil gøre det igen. Jeg skal nok huske ham på det hver evigt eneste gang, jeg ser ham. Nu endnu mere efter at jeg har hørt, at han kan.