Fotos fra vores liv i Frankrig/Photos from our life in France

Friday, September 04, 2009

Første skoledag

Clement er begyndt i CP.

Han drøner glad i skole, og når jeg går forbi skolegården kan jeg se, hvor alle CP-drengene hygger sig sammen. De leger fangeleg under skrig og skrål og glade grin.

Vi ved indtil videre ikke så meget om, hvad de egentlig laver. Men første dag - i går - kom han da hjem med et hæfte med ugens fem dage, hvori var noteret - med Clementes egen skråskrift - sport. De skal åbenbart have gymnastik fredag morgen, og der var også sat en besked ind om, at børnene skulle have gymnastiktøj på.

Her sætter min manglende kulturkendskab jo så ind. For skal gymnastiktøjet så anbringes hjemmefra, klæder de om, eller ej. Nogle unger kom i skole i gymnastiktøj - damn så fik jeg ikke den rigtig - og jeg gav Clement hans tøj med i skoletasken. DA jeg passerede ved frokosttid, kunne jeg se flere stadig iført gymnastiktøj og Clement stadig iført sit tøj fra i morges. Hvilket næsten nødvendigvis må betyde at de ikke bader efter gymnastik, og så i stedet går med det klamme tøj resten af dagen. Hmmm.

Man kan spekulere sig trekantet over, hvad der er rigtigt at gøre.

I listen over ting, der skulle med i skoletasken, var blandt andet markeret en lille æske eller dåase type bonbon. Betyder det så, at det skal være præcis sådan en, eller kan en anden, for eksempel type tupperware, også bruges. Eliots mor kom med en længere redegørelse - ved skolestart i går - for, hvordan hun havde overvejet frem og tilbage og var endt med at købe en æske type bonbon inklusive bonbon, de ikke spiser. Hun arbejder endda og meget, så det er alt i alt meget betryggende for mig, hvis jeg ind i mellem føler mig fortabt i den slags latterligheder. I det mindste er jeg ikke alene, almindelige velintegrerede franskmænd med jobs kan også miste enhver fornuft i den slags spekulationer. Vi vil jo så gerne gøre det godt og rigtigt for vores børn.

Børnene har også fået udleveret en kontaktbog, nu venter jeg spændt på resten.

No comments:

Followers

About Me

My photo
Champagne. champagne. Contact me. Denmark. France. French man. Frenchmen. Internet. Journalist. Julekalender. LinkedIn. Radio. Verzy. Village. Vineyards. Winegrower. Winetalking. Winetasting. Writing.