Haute-Savoie

 

 

Haute Savoie betyder det høje Savoie. Her er Frankrigs højeste bjerg, Mont Blanc, og det ligger 35 km borte, fugleflugt.

Dette er udsigten fra den hylde vi bor på i en landsby med omkring 400 indbyggere. På to og et halvt døgn når vi både at se det skønne sted med og uden sne. Et normalt år ligger her store mængde sne.

Det er også Haute Savois flag broderet i korssting, en af venindens passioner.

 

Her er vejen, og huset til venstre er dér, hvor vi skal hen.

 

 

 

Vores venner bor i en meget stor chalet - traditionelt træhus - der rummer to familier.

 

 

Udsigten indefra og ud og udefra og ind...

Lørdag morgen tager vi på en lille sætertur. Vi skal op og finde lidt sne. Det er også heroppe, vi finder bunker af Haute Savoies stribede sten. Jeg samler naturligvis en flok at tage med hjem, og da vi er hjemme indeholder Clements ene jakkelomme også sådan cirka et halvt kilo sten, så jeg har åbenbart givet passionen videre for en tid.

 

 

I stedet kigger vi os lidt omkring i den øverste del af landsbyen, hvor de fine og for manges vedkommende nyrenoverede træhuse - chalets - er beboet af landsbyens indbyggere om sommeren.

 

 

Vandet i Haute-Savoie stammer fra kilder her fra bjergene og det bedste i Frankrig: Evian, Thonon med flere er lige om hjørnet. På toppen er det ganske gratis.

Om eftermiddagen kører vi op til skistationen Les Gets, så børnene kan kælke.

 

 

Søndag morgen kører vi ned til nærmeste storby for at købe avis, brød, postkort og lokale specialiteter: Skinke, ost, Pinot Noir. Bagefter hjem til frokost.

 

 

 

Søndag eftermiddags kælketur foregår oppe på bjerget, og vi skal køre derop med to af disse kabiner.

 

 

Dette er udsigten fra sådan en kabine. Eva synes, det er cool. Clement kan godt få lidt ondt i maven i begyndelsen. Vældig typisk for begge.

Sådan her ser der ud oppe på bjerget:

 

 

 

 

 

 

 

Så er der dømt kælkning for alle. Vores venner forklarer vores børn, hvordan de styrer slæderne bedst, og så er det ellers afsted.

Eva får våde sokker mere hurtigt, som hun plejer, og vi går afsted for at skifte. Jeg regner med, at turen nok snart er slut, som den plejer, når hun bliver kold, fordi hun bevæger sig for lidt.

Men det utrolige sker: Hun får smag for det. Faktisk bliver Eva helt vild med at kælke, og vi har aldrig set hende more sig så godt og så længe i sne. Det er hendes snedåb, og jeg siger til vores venner, at det er en stor glæde for mig, at hun har fået den netop sammen med dem, der jo faktisk er de første udover familien, der har passset Eva og Clement med jævne mellemrum. Faktisk fandt vi aldrig nogen afløser, da de flyttede.

 

 

 

 

Hjemlig hygge. Børnene hører vi intet til, når vi er i huset. De spiller, leger og snakker konstant på trods af aldersforskellen, der spreder sig fra 4 til 14 år.

 

 

Sidste aktivitet er at være med den yngste datter på besøg hos naboens køer og kalve af den lokale Abyndance AOC-race. Eva synes godt om kalvene.