Old England i maj

 

Biltoget til England, der fører os under Kanalen. Det er første gang, Clement og jeg (og Eva) skal prøve, så vi har talt en hel del om det for at få så meget ud af det som muligt. Oplevelsen er dog begrænset udover at køre ombord i dobbeltdækkertoget.

 

Vores venner fra Danmark, Caroline og Volker, Carlotta og Leonard bor i dette hus i en lille landsby tæt ved Oxford.
 

 

Denne fantastiske have, dette børneparadis, skjuler sig bag ved huset. Her brugte Clement en god del af vores ophold på knapt tre dage på at forfine kunsten at lege pirat.

 

Så fantastiske huse med fantastiske engelske haver har de i Culham og i de mange andre småbitte, fine og meget engelske landsbyer, vi passerede.

 

Lige udenfor landsbyen, Culham, flyder Themsens kanal med lange flodbåde. Vi studerer, hvordan en sluse fungerer. En bådelevator.

 

Tæt på Culham ligger den lidt større by Abingdon, der også er så ærkeengelsk, rigtig fin og ligger ved Themsen.

 

 

Den flotte brandbilkage er fra en butik i et overdækket marked i Oxford med alt muligt fantastisk, men nok ikke noget bedre end disse kager. Set fra Clements højde i hvert fald.

 

 

Vi besøgte Oxford, meget smuk, jeg kunne ikke lade være med at tænke, at man burde have et liv mere for at prøve at studere et så vidunderligt sted. Søster Hanne, med kammerat, der har studeret i Cambridge, følte sig slet ikke tiltrukket af den idé. "De lever i en anden tid, med gammeldags kønsroller, og kvinden på sin plads, får alting betalt og beredt for sig, ved ikke hvordan det er selv at kæmpe for at opnå noget".
Hmm, men andre dødelige kan jo i hvert fald nyde kollegierne, de gamle gader, de smukke og mange træer.

 

 

 

 

Vi ser på dino'er og dinoæg på Naturhistorisk Museum i Oxford. Et virkelig fint museum, af passende lille størrelse. Det bliver Clements introduktion for dino'er. Han kan godt se, at T rex'en er farlig, synes den lille dino er sjov. Vi har en lille plasticdino med tilbage til Frankrig, og vi har fundet hele molevitten: T rex, den lille, der viser sig at være lige så stor som tre busser, dinoæggene og den lille dino i en bog, jeg købte til Clement for et par år siden, som har fået sit gennembrud nu.

 

 

Ingen ferie uden musik. Vi ser fløjter og meget mere på en antropolisk samling i forbindelse med naturhistorisk museum i Oxford, og orgelet sidder i en kirke, vi traver igennem for at komme til en rigtig fin lille udendørs café med fantastisk udsigt til nogle af de gamle kollegier samt det cirkelrunde Bodleiean Library, hvortil Caroline prøver at få læseplads. Det gad jeg sørme også godt... hvad mon man kan læse i Reims?

 

Efter besøget hos Caroline, kører hun os til Milton Keynes, hvor moster Hanne opholder sig i øjeblikket for at læse bøger (siger hun) og snakke med mennesker (altså drikke øl..., det er jo England). Udenfor den lokale Tesco finder Clement en gammel kending. Han har forlængst regnet ud, at den slags dimser bevæger sig, hvis man fodrer dem med penge, så moster Hanne må til lommerne.

 

 

 

 

Vi går en tur langs Hannes kanal, det er vistnok den samme som Carolines, og er under alle omstændigheder den kanal, der følger Themsen. Efter gåturen nyder vi en øl på pubben, der ligger lige ved Fenny Stratfords sluse. Dermed er underholdningen også leveret.

 

 

Eva er med på pub, hvor hun udvikler denne akrobatiske måde at spise en skorpe på. Moster Hanne og Clement deler bænk. Fra bordet har vi fin udsigt over Fenny Stratfords sluse

 

Sådan kan man også bo. Det indre af en flodbåd, hvis ejer i øvrigt drømmer om at få den fragtet over til Frankrig, så han kan sejle på kanalerne her. "De er jo bygget 100 år før de engelske," som han kyndigt fortalte os. De engelske kanaler er fra industrialiseringen, og er altså et par hundrede år gamle.

 

Hannes vej i aftensol. Det bliver vist ikke mere byengelsk... Haven er også vidunderengelsk...

 

Byfest i Tahitis tegn

 

 

 

 

 

Byfester har tema her i byen. 2007 stod i Tahitis tegn. En nabo fortalte, at det bliver sidste år med chariots - vogne dekoreret med håndlavede papirblomster - ingen har tid til at lave dem mere, og vi er langt fra det, en anden nabo betegner som noget i retning af "Se, det var tider. I gamle dage stillede hvert kvarter i byen (1000 indbyggere) med egne vogne". Tjah.

Festligt er det da stadig.

Koldt var det også, men Tahiti-pigerne så ikke ud til at have gåseud, og de var lige så smækre, som de ser ud, og voldsomt dygtige til at ryste med hofte, balder og det hele...

Efter paraden var der dansesmagsprøver på rådhuspladsen. En af krigerne - han så rigtig farlig ud, da han med vilde øjne og ikke mindst et højt brøl smækkede sit sværd ned i jorden lige foran Clement, der ikke vidste om han skulle grine eller græde. Under det meste af nummeret - der må have været enten en krigsdans eller en sådan-imponerer-vi-de-unge-kvinder-dans - fortalte jeg om, hvordan de bare leger, at de er farlige, sådan lidt ligesom pirater osv. Vi undgik helt hyleri, og krigeren kom bagefter og forærede Clement en rød papegøjefjer, han havde båret bag øret.

Eva klarede til gengæld ikke krigerhylet, som vi også fik smagsprøve på under processionen gennem byen, hvor vi stod sammen med den gamle enke, der bor overfor os. Eva stak i sit krigshyl. Den gamle dame fortalte at hun skal til Tahiti og besøge sine to oldebørn til september. Hun er en bedstemor med slag i, det har jeg slet ikke været i tvivl om, lige siden jeg læste i avisen om hendes 50 års jubilæum som vinplukker forrige år.

Enhver god byfest indeholder en stribe tur i karrussel, alene og sammen med skolebørnene. VI mødte også Jasons forældre, Stephanie sikrede sig, at Clement ikke var blevet alt for bange for Tahiti-krigeren. Som Clements mor i øvrigt syntes så uforskammet godt ud. Hans udseende fremgår ikke specielt tydeligt af billederne, vil jeg lige sige.

Skoledreng

 

Når mormor er i Verzy, får mor ikke et ben til jorden. Så er det mormor, der henter og bringer, det er mormor, der lægger i seng om aftenen, og det er sørme også mormor, der vinder, hver gang der er en af de store afleveringer.

Clements fire års fødselsdag

Vi holdt Clements fire års fødselsdag i Soulieres. Om morgenen spiste vi alle croissanter sammen med mormor Birte og bedstefar Carl, pakkede gaver ud, herunder et dejligt byg selv tuba-trompet-horn med meget mere. Til frokost kom Thierry og Michelle og Theo, Mathis og Aurel, Carole og Didier med Fanny og Solene, Sandrine og Benoit med Apolline og Gregoire, Susanne med Cléophée og Alexis samt Martine, Roger og David. Siden sluttede Anne og Patrice og Antoine, Lisa og Adrien sig til selskabet. De modige - og det var de fleste af de voksne - spiste dansk rugbrød med marinerede sild og varmrøget laks. Det sidste var ikke så svært at turde spise, var alle vistnok enige om. Fødselsdagsbrunsviger havde Clement pyntet og bagt sammen emd mormor, og de brugte også en del tid på at lave slikposer, som blev uddelt til de heldige vindere og uheldige tabere af tovtrækningskonkurrencen. En enkelt familie blev og snuppede aftenens store fodboldkamp med og så var en dejlig fødselsdag slut. Clement var lykkelig hele dagen... mandagen efter delte han ud i skolen: Kage med lys og en lille æske mini-smarties til hver af de 25 børn.
 

 

 

 

 

 

 

 

Gaverne var blandt andet: En dejlig tamburin fra moster Hanne, som Eva også godt kan bruge. Brio tog fra moster Fie, en skøn tuba-trompet og special trommestikker til trommesættet samt Min mormors gebis af STrid fra mormor og bedstefar, en trampolin fr mor og far og en hel del af gæsterne, Playmobil pirater fra Susanne, Cléophée, Alexis, Suna, Karen og Mads, ghettoblaster fra Mamie Josette, memory fra Marianne, Allan, Jakob, Ellen og Tim, Lille Nørd DVD fra Anne-Mette, Peter og Bjørg, bøger fra Didier og Carole og Fanny og Solene, ordspil fra Sandrine, Benoit, Apolline og Gregoire med mere...

 

 

 

 

Alt i alt en dejlig fødselsdag for alle og i særdeleshed Clement, der var klar til at blive fem år allerede mandagen efter...

Løft så røven, søster

 

 

 

...sagde bedstefar, og selvom det strengt taget ikke lyder pænt, tager Eva ham det ikke fortrydeligt op.

Gennem nogle uger er hun begyndt at numse sig lidt rundt. Hun har nu stort set fundet ud af at få begge ben trukket op, så hun sidder på knæ og rokker, men fremad er hun endnu ikke kommet.

Jeg ved ikke, om jeg overfortolker, men jeg tror sgu godt hun kan få en smule præstationsangst over al den opmærksomhed.