June has been a busy month full of fun for our Danish-French trio in Verzy. First a couple of birthdays, Solveig on May 31st and Alain on June 13th. Solveig pulled herself together and invited mother-in-law Josette. The achievement was voluntarily to pick up the phone and have a conversation in French. Everything went fine... of course... Josette said nothing in advance and came and played with Clement all afternoon.
Fødseldage, hvor Clement finder ud af, at han elsker hindbær.
Birthdays. Clement learns that he simply loves raspberries: Ohh... c'est bon les framboises...
Vi er også på tur ved Faux de Verzy, hvor vi kan konstatere, at Clement ikke længere er bange for blade.
We make a trip to the Faux de Verzy and realize that Clement is no longer afraid of leaves.
På den årlige "Åben Have" dag i Frankrig benytter vi lejligheden til at se parken ved Veuve Clicquot-Ponsardins slot i Verzy. Alain og Clement tjekker samtidig druerne.
On the yearly "open Garden" day in France we take the opportunity to see the park at the castle of Veuve Clicquot-Ponsardin in Verzy. Alain and Clement check the grapes at the same time.
Så kommer varmen. I sidste halvdel af juni kravlede temperaturen i solen i vores gård over 40 midt på eftermiddagen. Clement fik tilbudt is og går som altid direkte efter vaflen. Jeg tror faktisk ikke han særlig godt kan lide is.
Then the heatwawe arrives. In the second half of June the temperature measured in the sun in our yard passes 40 degrees Celsius in the middle of the afternoon. Clement is offered icecream and goes straight for the wafer. In fact I do not think he likes icecream very much.
Badebassinet fra David er i flittig brug, og et par af fødselsdagsgaverne ligeså: Krokodillen er en vandpistol og møllen, der ikke kører ret godt med vores sandkassesand, er perfekt med vand.
We use the little pool from David all the time, and a couple of other birthdaypresents too: The crocodile is a little watergun and the mill, that does not turn very well with our sand, works fine with water.
En del af min fødselsdagsgave er en tur med svævefly. Det føles temmelig farligt, da man af gode grunde starter med sikkerhedsinstruktionerne. Lufthavnen er i Prunay, et kvarters tid fra Verzy.
A part of my birthdaypresent is to try a little plane with no motor as passenger. It seems rather dangerous since you of course start with the security instructions. The airport is in Prunay, a 15 minutes drive from Verzy.
Denne mand skal trække os op. This man will take us up in the sky.
Faktisk helt op i 600 meters højde. Jeg syntes, der gik meget lang tid, før han smed linen.
Actually all the way up i a height pf 600 meters. For me it took a long time before he dropped the string connecting the two planes.
Verzy fra oven. Verzy from above.
Klar til landing i Prunay. Ready to land in Prunay.
I alt tyve minutter befinder jeg mig i luften. Jeg ved stadig ikke om jeg kunne lide det. Tanken om muligheden af at skulle kaste sig ud fra den klaustrofobisk lille passagerkabine og udløse sin faldskærm var frygtindgydende. Grænseoverskridende var det. Piloten Racheed sammenlignede svæveflyvning med at surfe eller stå på ski. Det kender jeg ikke. For mig mindede det om at sejle. Bløde vuggende bevægelser og kun den støj, som vinden lavede i maskinen og dens filtre.
Vi får besøg af Pernille midt under hedebølgen, og jeg bliver foreviget under en af mine evindelige affotograferinger af vinens aktuelle tilstand. Her blomstring.
Pernille visits us during the heatwawe, and I have my picture taken during one of my neverending photosessions of the wine. Here it is flowering.
Vi er til Fête de la Musique den 21. juni i Reims. Clement prøver karrusellen.
We participate in the Fête de la Musique in Reims on June 21st. Clement tries the manege.
Om aftenen er Clements bedste ven stadig sutteflasken med "lolait".
In the nightthe best friend of Clement is still the bottle of "lolait"
Moderen er mere interesseret i "poup".
His mother is more interested in "poup".
Vi slutter sørme også juni måned på festlig vis med Sankt Hans fest i nabolandsbyen Verzenay. Jeg har fået os inviteret med hos nogle venner til nogle bekendte, og det er sådan set første gang vi overhovedet er sammen med nogle lokale, siden vi flyttede hertil for snart et år siden, så det er en hel mærkedag. Der er også behagelig lejlighed til at drikke en masse og forskellig champagne. Bagefter er der fyrværkeri og Sankt Hans bål og tykke Cheerleaders fra Reims.
June ends in parties with Saint Jean in the neighbouring village Verzenay. Through friends we have received an invitation to celebrate with their friends, and this is actually the first time at all that we are out with some locals here. Worth a celebration. It is also a very good opportunity to drink a lot and different champagnes. Afterwards there is fireworks, which make Clement and a lot of other children cry, a bonfire and chubby cheerleaders from Reims.
Efterfølgende onsdag er der møde i den lokale danskergruppe, som det - endelig - er lykkedes at støve op. Clement er den yngste blandt Alexis, Oscar og de tre prinsesser Cleofé, Sara og Anouk. Kagen har han ingen problemer med, og flødebollen går også ret godt af et første forsøg at være.
Next wednesday the Danish mothersgroup of Reims meet. Clement is the younger one amongst Alexis, Oscar and the three princesses Clorafé, Sara and Anouk. The cake works out just fine - surprise - and he also manages the cholocate kiss rather well from a first try.
Men det største øjeblik for mig er hævet over enhver tvivl. I midten af juni sang Clement for allerførste gang med på en af de danske sange. Da jeg har sunget tre-fire sange om dagen for ham siden han var godt og vel fem måneder, var det så fantastisk omsider at se et af de små frø spire. De franske sange synger han en del af efterhånden, og han kender også navnene på en del af dem.
For me the greates moment was in the middle of June when Clement suddenly and for the first time ever sang with me one of the Danish songs. I have sung three-four songs for him every day since he was five months old, so it was rather amazing finally to see - or rather hear - one of the little seeds finally develop into a little plant. He knows a bunch of French songs and can ask for them by name.
Første sang: "klatremusens vuggesang" fra "Dyrene i Hakkebakkeskoven".
Færdigheder:
Clement bruger en hel del små standardfraser på fransk og korrekt, så vidt jeg kan høre. Således hører vi konstant "voila", "ca y est", "on a tout fait", "Bravo Clement", "Hallo, hallo, ca va?", "oh di don di don" og "oh la la". Og desuden "oh, c'est tombé", "oh, c'est bon les framboises/fraises, pâtes, pizza".
Jeg prøver nu at lære ham at hjælpe med at rydde op efter sig: Hans store nummer er at hive alt sit tøj på gulvet og derpå undersøge det styk for styk, mens han siger, hvad det hedder. Ind i mellem lykkes det at få ham til at hjælpe med at samle det op. Behøver jeg at sige, at det konstant ligger i en stor bunke, fordi ingen af os gider at lægge det sammen mere.
Tusserne skal han også - helst - selv samle op. Skiftende succes.
Nogle gange hjælper han lidt med at dække bord.
Han vil meget gerne hjælpe med at lægge ting i og tage ting ud af vaskemaskinen og såmænd også opvaskemaskinen, hvis han ellers fik lov.
Apropos lov, Clement har hørt så lidt nej i sine første to år, da vi indrettede os ud af det meste, at han nu næsten ikke kan forstå, at det kan være rigtigt, når han hører det. Nu er der ikke rigtig nogen vej udenom, og nu hvor vi er ved at flytte rigtigt ind gider vi ikke leve a la vuggestue mere. Så nu er nej'erne kommet til og en stribe tudeture følger med dem.
No comments:
Post a Comment