Musikalske venner

Vi har været til åbent hus på Jard. Den ene af Reims' to folkeskoler med særligt musiktilbud.

Det viser sig oven i købet at Reims er den eneste by i Frankrig, der har to tilbud. Fraset Paris, formoder jeg.

Da Clement stadig er bidt af en gal musiker, da vi ikke interesserer os specielt meget for det lokale tilbud, og da vi gerne ser ham i et kreativt miljø, er det selvfølgelig meget interessant for os.

Det er imidlertid også - udover daglig transport på en time - skoler, der kræver, at man øver sig på sit instrument hver dag. Man får med andrd ord hurtigt meget besatte dage ud af det, hvor det kan være svært (for mig) at se, at der er tid til andet end musik og andre lektier.

Musikken og at øve den skal dermed helst være en del af ens leg... ellers kan det ikke hænge sammen... men der skal jo også være tid til anden leg, når man er syv år, som ungerne er, når de begynder på det særlige musiktilbud.

Det er også skoler, der kræver koncentration og selvstændighed af børnene. Skoler, der tester dette som en del af deres optagelseskrav udover musikalitet. Det er lige præcis felter, der tilsyneladende (efter hvad jeg hører andre fortælle om deres skoleoplevelser) mangler i den grad i det øvrige system, og det er jo dermed meget tiltrækkende at finde en skole, hvor det er nødvendigt, og hvor det bliver støttet.

Besøget bestod af en times tid, hvor skolelederen og en lærer fortalte en hel del, enkelte forældre supplerede, bagefter koncert ved skolens ældste klasse, børn på 10 år, der spillede små stykker og selv præsenterede deres instrumenter.

Ikke alt for overraskende kunne Clement - opfordret af mig - i dag fortælle mormor samtlige konfigurationer samt om det var piger eller drenge, der havde spillet.

Vi har nu et år til overvejelserne, idet vi skal søge enten efter næste jul, hvis vi ønsker ham allerede fra 1. klasse, hvor der ikke er musik, eller senest fra 2. klasse, hvor musikkurserne begynder. Vi er vist allerede begyndt.