Vi har for første gang holdt rigtig klassefødselsdag. Inviterede hele moyen section, og havde besøg af 11 (ud af 13) søde og meget aktive børn i tre timer. Der var en hel del fri leg, kagespisning, gaveåbning, skattejagt og boldspil i gården.Vi kan tydeligt se, at det er en god gruppe børn, der trives godt sammen allesammen. Også de tre drenge, der er kommet ind i klassen ved juletid. Det er faktisk virkelig rart at se, selvom vi vel også regnede med det, er det alligevel noget helt andet at se dem alle sammen i så lang tid.
Interessant at konstatere, at de alle er lige så elendige til at lede efter noget som Clement, og de har i øvrigt også lige så sand i ørene. Vi kunne også konstatere, at de fire piger godt kan hamle op med syv drenge, og at alfahannen får bank tilbage af de andre drenge, når de ikke er enige med ham. At ikke alle bryder sig om kager, men at slik i enhver form glider ned. Og så selvfølgelig at man er nødt til at have våben nok til alle. Ellers bliver der kamp ;-D
Clement var meget tilfreds bagefter med, at "alle nu har set mit hus".
Jason, Clements gode ven, var ikke med. Men ham inviterede vi i stedet et par dage før.

No comments:
Post a Comment