Siden blev den fattig, og derfor står den i dag ret velbevaret som en gammel middelalderby. Der er duftende roser overalt, og byen har en grøn frodighed, der minder mere om engelske landsbyer end hvad man normalt ser i Frankrig.
Vi benyttede udflugten til at tage hovedspring ned i alt, hvad der har med riddere at gøre. Clement var stærk interesseret, og Eva afslørede, at hun er et ordentligt match i en god fægtekamp med sværd og økse. Det kom ikke helt vildt meget bag på os, at hun kan håndtere sin storebror også på den facon.
Muren udenom Provins.
Trappen ned til, hvad der mindst må være Nordfrankrigs flotteste boghandel i en af de imponerende kældre i Provins, der stammer fra byens florissante tid i højmiddelalderens 12. og 13. århundrede.Boghandleren fortæller, at købmændene brugte deres rigdom blandt andet på at lave disse kældre. Byen blev sidne fattig, da grevskabet Champagne blev lagt sammen med Frankrig og efterfølgende hårdt beskattet af kongen.
Mens mor snakker - igen - bliver ungerne udrustet ordentligt. De er i øvrigt hinandens værdige modstandere.
Vi besøger også den UNESCO-klassificerede kælder, Grange aux Dimes, der også er en af de berømte kældre. Det er til at forstå, hvorfor de er i UNESCO-klasse, når man ser dem.Museet har livet de grå stenvægge op med dukker, der demonstrerer, hvordan handlen på de store markeder i middelalderen foregik. Markedet i Provins var stort selv på europæisk plan, og fandt sted to gange i efteråret.
Bankmanden vejer penge af. For en sikkerheds skyld har han også to sværd liggende ved siden af sig, som han uden tvivl håndterer.
Provins er berømt for roser. De er overalt, og der dufter faktisk af roser på den p-plads, vi holder ind på. Det er lidt af et scoop. Jeg har aldrig før været i en by, hvor første sanseindtryk, jeg er mig bevidst, faktisk er duft. Der er masser af maleriske kroge, og malende japanere overalt.
Tour César har været en del af greverne af Champagnes fæstning, fangetårn og nu hænger der er par store kirkeklokker, der heldigvsi ikke ringede mens vi var helt oppe. Tømmeret - fra det 17. århundrede - var imponerende.
Temmelig pænt i Provins' små gader.
Vi sluttede af med middelalder hestedrama med sværdslag, ringridning, skøn dame, ædle riddere, slemme "onde" og happy end, trods alt. Men det så sort ud.

No comments:
Post a Comment