Forleden inviterede vi alle naboerne på vores vej på et glas i anledning af Evas fødsel. Vi kunne ikke gøre det personligt, da vi skulle på ferie lige til dagen før, så Alain droppede bare et kort i deres postkasse. Vi var derfor ret spændte på, om der ville komme så meget som en eneste, da de eneste to, vi rent faktisk taler med, ikke kunne komme. 10 minutter før det ringede på porten, sagde Alain, at hvis der kommer to eller tre, så er det en succes... og tænk bare, så kom de allesammen... hvilket jeg var meget glad for, det sagde jeg også til dem. Og ikke bare kom de... vi måtte droppe yderligere udskænkning for at få dem til at gå, så Clement kunne gå noget aftensmad inden klokken 21. Og ikke nok med, at de drak godt... de talte sørme også sammen, højt, længe og meget i to og en halv time, hvilket må siges at være meget godt efter to år, hvor jeg ikke har talt med en eneste. Vi får se, om vi kan holde de gode takter.
Alle havde noget med til Eva... også en utrolig sød overraskelse... det havde jeg faktisk ikke troet... oven i købet var der også flere, der havde en storebrorgave til Clement. Nogle små biler, kinderæg, som han straks fortærede, og en ABC.
Når I ser dette, sammenholder det med de andre barselsgaver, vil I forstå, at det altså ikke primært er min fortjeneste, at lille Eva fortrinsvis vil være klædt i alle nuancer af lyserød vinteren igennem.
No comments:
Post a Comment