Clements verden

Clement trives godt i skolen i øjeblikket.

Hans tegninger er ret sjove, og det er tydeligt, at han lærer af sine små venner. Hver har deres interesser. Maxence har introduceret MacDo i hans begrebsforestillinger, omend Clement stadig ikke ved præcist, hvad det er. Han er godt klar over, at det nok er et dejligt sted, når man er - skal-vi-sige - fire år.

Han tegner også ivrigt batmænd, spidermænd og andre heltetyper, gerne i store byer, han jo forstand på at tegne skyskrabere som Top-of-the-rocks efter besøget i New York - tegner smarte spidermen, der flyver eller kravler på skyskrabere.

Selv læreren har nu kommenteret hans tegninger og kaldt dem "mignon", jeg håber også at hun har husket at sige det til Clement, der er stærkt afhængig af at få ros af hende.

Kantinen, hvor han spiser frokost, er også et rart og socialt sted - for det meste - hvor han hænger ud med sine venner, Eliot og Lucas. Jason er også inde i varmen igen, og han er begyndt at komme med her hjem og lege igen, hvilket er rart for alle, tror jeg.

Vi har besøgt en familie, som vi har mødt i Ludoval, hvor Clement går til musik. Der legede han også fuldstændigt hæmningsløst med en lidt ældre pige, han først lige have mødt. Men sådan går det stort set altid. Clement har tilsyneladende ret nemt ved at indstille sig på andre børn - piger eller drenge - og lege igennem med dem. Jeg synes aldrig - ellers er det i hvert fald så sjældent at jeg ikke lige kan komme i tanke om det - at det ikke fungerer mellem ham og andre børn. Det er virkelig skønt.

Ellers taler vi efterhånden en del om fødselsdag. Det er jo snart nu, og at fylde fem år er en stor ting. For os alle i virkeligheden. Ikke mindst når jeg - en meget sjælden gang - tænker tilbage på, hvor kaotisk det hele begyndte.