Eva maler påskeæg."Eeks" som hun kalder det. Fredag - endnu en sygedag - spadserede vi hen for at besøge vores lokale høns, og både monsieur og madame knoklede i den fine køkkenhave, hvor hønsene deler et hjørne sammen med store kaniner i bure. "Se her, bébé," sagde den flinke mand og hentede en lillebitte, få uger gammel kaninunge. Eva var nu ikke så imponeret af den lille pelstot. Til gengæld var hun ret tilfreds med det æg, den flinke mand, hentede til hende, direkte fra hønsenes hø og endnu lunt. "Det skal du have at spise, bébé," sagde han, og det fik hun så. Eva elsker eeks.

No comments:
Post a Comment