Påskepynt

 

 

 

Clement og Eva har lavet hver deres påskedims. Clement synes, at Evas lille æg bør ligge sammen med hans kylling med bukser, og sådan bliver det så.

Clements verden

Clement trives godt i skolen i øjeblikket.

Hans tegninger er ret sjove, og det er tydeligt, at han lærer af sine små venner. Hver har deres interesser. Maxence har introduceret MacDo i hans begrebsforestillinger, omend Clement stadig ikke ved præcist, hvad det er. Han er godt klar over, at det nok er et dejligt sted, når man er - skal-vi-sige - fire år.

Han tegner også ivrigt batmænd, spidermænd og andre heltetyper, gerne i store byer, han jo forstand på at tegne skyskrabere som Top-of-the-rocks efter besøget i New York - tegner smarte spidermen, der flyver eller kravler på skyskrabere.

Selv læreren har nu kommenteret hans tegninger og kaldt dem "mignon", jeg håber også at hun har husket at sige det til Clement, der er stærkt afhængig af at få ros af hende.

Kantinen, hvor han spiser frokost, er også et rart og socialt sted - for det meste - hvor han hænger ud med sine venner, Eliot og Lucas. Jason er også inde i varmen igen, og han er begyndt at komme med her hjem og lege igen, hvilket er rart for alle, tror jeg.

Vi har besøgt en familie, som vi har mødt i Ludoval, hvor Clement går til musik. Der legede han også fuldstændigt hæmningsløst med en lidt ældre pige, han først lige have mødt. Men sådan går det stort set altid. Clement har tilsyneladende ret nemt ved at indstille sig på andre børn - piger eller drenge - og lege igennem med dem. Jeg synes aldrig - ellers er det i hvert fald så sjældent at jeg ikke lige kan komme i tanke om det - at det ikke fungerer mellem ham og andre børn. Det er virkelig skønt.

Ellers taler vi efterhånden en del om fødselsdag. Det er jo snart nu, og at fylde fem år er en stor ting. For os alle i virkeligheden. Ikke mindst når jeg - en meget sjælden gang - tænker tilbage på, hvor kaotisk det hele begyndte.

Peter og ulven

 

 

Clement er for tiden meget optaget af "Peter og ulven", som han hører, når han er til musik om onsdagen.

Læreren, Lucie, fortalte mig, at han var den eneste, der på forhånd kendte det, og det overraskede mig egentlig. Han har ganske rigtigt hørt det et par gange, men han var kun tre år, og så bange for ulven, at vi hurtigt droppede at høre det. Men han kunne åbenbart godt huske det alligevel.

Nu hører han det hele tiden, gerne tre-fire gange om dagen, og han tegner på livet løs. Her er den primære instrumentation, det vil sige de instrumenter, der betegner figurerne i historien: Drengen Peter (strygere), bedstefar (fagot), den lille fugl (fløjte), anden (obo), katten (klarinet), jægere (trommer) og ulven (tre horn).

Karrussel

 

Eva har nu prøvet karrussel for første gang. Hun insisterede - naturligvis - hårdt på at sidde på en hest, der er lige så høj som Clements. De prøvede de obligatoriske tre ture hver: En gang, man bare prøver, efterfulgt af en gang, hvor man siger: nu får du denne tur og en til, og så er det slut, og den sidste tur.

Påskeæg

 

 

Eva maler påskeæg.

"Eeks" som hun kalder det. Fredag - endnu en sygedag - spadserede vi hen for at besøge vores lokale høns, og både monsieur og madame knoklede i den fine køkkenhave, hvor hønsene deler et hjørne sammen med store kaniner i bure. "Se her, bébé," sagde den flinke mand og hentede en lillebitte, få uger gammel kaninunge. Eva var nu ikke så imponeret af den lille pelstot. Til gengæld var hun ret tilfreds med det æg, den flinke mand, hentede til hende, direkte fra hønsenes hø og endnu lunt. "Det skal du have at spise, bébé," sagde han, og det fik hun så. Eva elsker eeks.

Kammerater

Clement er nu så stor, at små kammerater begynder at få indflydelse på hans verden.

De sidste dage har han brugt en del tid på at konstruere McDo. Tilsyneladende efter Maxences anvisninger. Clement aner stadig ikke, hvad McDonalds er. Vi kører forbi den hver onsdag formiddag, og han har efterhånden regnet ud, at det ser spændende ud pga. legepladsens Ronald McDonald farver, formoder jeg.

Vi taler også en hel del om hår for tiden. Det har vist sig, at det nye barn, Giovanni, rent faktisk er en drenge. Selvom han har langt hår, og Lucas siger ellers, at det er piger, der har langt hår. Jamen, Clement, tænk dig nu om: Jens-Christian kender du da, han har også langt hår i hestehale, og Børge, og han er endda gammel nok til at være bedstefar.

Lucas har altså ikke ret i alt.

Den har Clement til gengæld svært ved at æde. Lucas er trods alt den uofficielle leder af moyen-drengene, og dermed toneangivende dreng, og hans ord er altså lov. Derfor er det også blevet enormt vigtigt at være først: Først oppe om morgenen, først i tøjet, først færdig med at spise, først i skole. Moren kan sige, hvad hun vil, lige lidt hjælper det.

Selvom vi har konstateret, at det der med håret havde Lucas altså ikke regnet rigtig. Giovanni er en dreng. Hans hår er ikke engang langt, det er bare moderne, så det er ikke nået her til 14. kartoffelrække endnu.

McDo har alle til gengæld styr på, undtagen Clement, men han arbejder ivrigt på sagen i sin fritid, hvor han har store byggerier i gang med Duplo og Playmobil. Tilsyneladende uden at 10-øren er faldet for alvor. Han aner ikke, at det er noget med mad. Endnu.

Kort med Mamie

 

Påsketræ

 

Clements tegnede verden

 

Panda, der spiser bambus, to sole, hvoraf en spejler sig i vandet. Det hele tegnet med fin "nat" kontur, som Julie har lært Clement det.

 

Kontrabassen. Dem har der været mange af undervejs. Men på en af togturene i Danmark tegnede Clement for første gang også en stor bøtte med harpiks, som man jo skal bruge til buen. Det sjove er, at der er temmelig længe siden, at han fik det forklaret - da vi besøgte musikskolen Jard demonstrerede en af børnene det - og han har ikke nævnt det med så meget som et ord. Men det sad godt nok fast alligevel åbenbart.

 

I sine selvportrætter tegner han nu både fingre og tæer i form af tre praktiske streger. Hvorfor lave et stort nummer ud af proportioner?

Virginie på besøg

 

Familietræ

 

Til Clements skolebog lavede vi denne weekend dette familietræ med billeder af Clement og Eva, Alain og Solveig og de fire bedsteforældre. Vi har også et større træ under opsejling, men det er skam ikke let at finde nogenlunde ordentlige portrætfotos trods den betragtelige mængde billeder, vi får fyret af i løbet af et år.

Alexis fødselsdag

 

 

Vi har været til Alexis' 2 års fødselsdag, kørte til Etienne og Laurence og kunne konstatere, at deres søn ganske rigtigt er virkelig bomstærk. De mener, at han har arvet det fra en bedstefar, der åbenbart også var bomstærk. Alle børn er af gårde for at fodre æslet Cacahuete, før vi kører til fin frokost hos Etiennes forældre, der holder fødselsdagen for et større selskab, der omfatter tre hold bedsteforældre, Laurences enormt høje bror og hans kæreste, Alexis gudfar med kone, os (jeg er gudmor) og et vennepar.

Om morgenen indvier Laurences mors mand mig i at lave en vaskeægte Tarte Tatin, en klassisk fransk æblekage. Det er fødselsdagskagen, og den smager fantastisk. Hold da op. Der er altid supergode madoplevelser inkluderet, når vi spiser hos Jeanne, og i dag er ingen undtagelse, selvom hun ikke har lavet kagen. Til aperitiffen har hun til gengæld steget nogle filodimser, fyldt med most kartoffel, krydret med hvidløg og persille, stegt i smør.

 

 

 

 

 

 

Først aperitif, mens vi venter på alle gæsterne. Alexis får et stykke legetøj, der er indrettet som en bil, med pedaler, kobling, rat og hele svineriet. De tre børn slås om det resten af dagen. Da først Etienne efter en hel del svedperler og ivrig heppen fra resten af selskabet har fået svinet samlet.

 

 

 

Pascale mener, Eva bør arbejde lidt med, hvordan hun stiger ud af bilen, men at den ellers er hjemme. Modsat drengene, der ikke har nær så godt styr på pedalarbejdet.

 

 

Til bords.