Jul i Danmark

Juletræet fælder vi selv. Fies øje svigter, og vi vender tilbage med et træ, der undtagelsesvis ikke behøver have kappet toppen for at kunne være i stuen. Traditionen tro er det naturligvis skovens flotteste træ. Sådan går det altid.

The x-mas tree we pick up in the forest ourselves. Sister Anne-Maries sharp eyes fail her, and we actually return with a tree that can just be fit into the livingroom without having its top cut off as usual. Of course it is the prettiest tree possible. Somehow it always ends up like that.


Vi triller pebernødder. Det er også første gang, at Clement prøver den slags, og at trille er skam en kompliceret sag, men hvem siger også, at pebernødder skal være små og runde.

We make Danish x-mas cookies, pebbernuts. It is Clements first go with this sort of thing, and to do it properly is rather complicated for such small and unskilled fingers. But anyway who says pebbernuts need to be round or small.


Aftenerne inden sengetid foregår i den store sofa akkompagneret af "Barbapapa"-tegnefilm, der gjalder gennem hele huset. Clement er heldigvis ikke længere bange for den passage, hvor Barbabamse bliver stanget af en ond ged.

Evenings before bedtime take place in the big sofa watching "Barbapapa"-cartoons, that echoes through the entire house each night between 8 and 9. Clement is no longer afraid of the part, where Barbabamse is gored by an angry goat.

Smuttur til Roskilde:

I Roskilde er vi med til Mads' fodboldafslutning. Det er forrygende at se de seks-årige drenge drøne rundt efter bolden i én lang hale. Det er også tydeligt, at nogen har fattet mere af spillet - interesserer sig mere for det - end andre. Clement er ikke helt vild hård til det med bold, men han har da fundet ud af, at det gælder om at sparke til den med fødderne.

In Roskilde we participate in Mads' last day at the footballteam. It is great to see the little six year old boys follow the ball like a tail. It is very visible that some have understood more of the game than others - they are just more interested, I suppose. Clement is not great with a ball, but now he understands that the game is to kick the ball with his feet.


Vi har den store glæde at støde ind i Roskilde Nisseorkester på gågaden en frysende kold 17. december. Hvad kan man sige? Kønt er det jo ikke. Men en forrygende lejlighed til at studere lidt messingsuppe på nært hold, og så gør Roskilde Domkirkes to spir sig jo flot mod den knaldblå frosthimmel.

We have the big delight to meet the Nisse-orchestra of Roskilde in the pedestrian street a very kold December 17th. It is not the greatest concert you can imagine, but a great occasion to study some brass up close. Anyway the two spires of the cathedral are rather pretty against the very blue sky on this frosty day,


Det er julekalenderen "Valhal", der lægger Danmark øde i disse decemberaftener. Clement er ikke helt tryg ved Hel - det bør man nok heller ikke være - men så er det godt at have selskab i sofaen.

The tv x-mas calender "Valhal" about the Nordic gods is popular these decemberevenings. Clement is not quite happy about the appearance of death goddess Hel - who can blame him - but then it is nice to have good company in the sofa.


Den 18. december er vi til børnekoncert med Odense Symfoniorkester og et stort børnekor. De spiller og synger julesange, Harry Potter-tema og "Havet er skønt" fra Disneys film "Den lille Havfrue". Sidstnævnte er alletiders for vi sidder med forrygende god udsigt til alt janitsharernes ramasjang af trommer, xylofoner og så videre. Konferencieren klæder sig undervejs ud som julemand, hvilket Clement ikke ubetinget holder af. Han bryder sig ikke om ikke at kunne se folks ansigter, julemænd eller ej. I øvrigt har han en utrolig evne til at koncentrere sig i lang tid, når blot emnet er musik. Han klarer nemt denne 1,5 time lange koncert, men også en DR-dokumentar med Radiosymfoniorkestret, der i langt højere grad handler om orkestrets rejse til Kina og Korea end egentlig om musik, klarer han interesseret.

December 18th we are at a childrens x-mas concert with the symphonic orchestra of Odense and a big childrens choir. De sing and play Danish x-mas carols, the Harry Potter theme and "The sea is great" from Disney-movie "The little Mermaid". The last piece is great because we have a good view of the percussion, which play a rather dominant role in this piece. And since Clement has both xylofon and little drums, it is great to hear and see them played for real. The host is occasionally dressed up as Father x-mas which Clement does not appreciate that mucy. He just does not like when people are dressed up and he cannot see their faces. He manages this 1,5 hours long concert very well, but also a documentary on Danish television about the Radio symphony orchestras tour to China and Korea last year he manages even it is more about the tour than music, catches him. Anything will do as long as it is connected with music, it seems.


Første julegaver frigives til åbning før julemiddagen. Clement får nemlig en tallerken, som han skal spise af. Moster Hanne har også fundet dejlige sager fra Barbapapa-universet. Det er nu 30 år siden, at det sidst var på mode, og det er derfor stærkt opstigende på trendhimlen til svimlende priser naturligvis.

The first presents for Clement is given already before dinner. The Barbapapa-plate is supposed to be used during the x-mas dinner. Moster Hanne has also bought nice stuff from the Barbapapa-universe. It is now 30 years since Barbapapa was last en vogue which makes it a rising star on the trendsky these days. And the costs far to high of course.


Mormor har også et dejligt tigertæppe, som hun har glædet sig til at forære Clement gennem måneder. Åh, det er dejligt, og som Clement siger på umiskendeligt dansk "den er ikk' så farlig". Tigeren er på Clements liste over farlige elementer, der også omfatter løver, grise (vi ved ikke, hvordan den lille øfgris er havnet der), fyrværkeri, tordenvejr og ind i mellem striber. Det sidste er uheldigt, da garderoben omfatter ret mange stribede elementer.

Mormor has a great tigercarpet that she has been looking forward to give to Clement for months. It is so nice, and as Clement says in unmistakeable Danish: "It is not that dangerous". The tiger is on Clements list of dangerous things with lions, pigs (we do not know how cute little pigs ended up there), fireworks, thunder and now and then stribes. The last us unfortunate since Clements wardrobe has quite a few shirts with stribes.


Det er skønt at danse om juletræet. Allerbedst til "Et barn er født i Bethelehem" (Clement kan et vers: På stjernetæpper lyseblå, thi glæde sig Jerusalem, Halleluja, som mormor har lært ham på et par uger) og "Højt fra træets grønne top", som vi danser og synger sjovt.

It is great to dance around the tree. Best singing Danish x-mas carol about the little child, that mormor has managed to teach him very partly, and the all time favourite about the tree, that we dance and sing along in a funny way.


Juletræ med levende lys flag og halløj.

X-mas tree with real candles, flags and a lot of homemade and bought stuff. Very traditional Danish style.


Vi forsyner desuden hjerterne og kræmmerhusene med små stykker slik og trækker chokoladekringler på snore for at hænge dem på træets grene. En helt fantastisk hyggelig idé, mener Clement, der ikke behøver mere end et par dage for at få ryddet alt i nåhøjde. Han synes bedst om chokoladepastiller, franske linser og kringler, mindre godt om lakrids.

We put sweets in the hearts on the tree and put chocolate on strings to put them on the branches of the tree. A great idea, in Clements opinion. He needs few days to clean everything within his reach. He prefers the chocolate and likes the liquorice less.


2. juledag kommer der sne nok til at vi kan kælke.

December 26th there is snow enough to a sleighride.


En snak med ænderne er også hyggeligt.

A little talk with the ducks is rather nice too.








Til julefrokosten med familien 2. juledag er Clement endnu engang i fokus. Han trækker knallert - hjembragt fra England - med moster Hanne, og leger ballonleg med bedstefar.

At the x-mas lunch afterwards Clement once again is in the centre of attention. He pulls a cracker - brought back from England - with moster Hanne and plays balloons with bedstefar.


Endnu en slædetur inden vi bryder op.

Another sleighride before it is time for us to move on.

Hos Bjørg i Kastrup, Lille Nytårsaften i Himmelev:

Det sner dagen lang, og den 30. december er det lille hus på Corneliusmindevej næsten begravet i sne.

The snow falls massively all day long, and December 30th the little house in Corneliusmindevej is almost buried in snow.


Bjørg og Clement hygger sig altid godt sammen. Her læser de bog på Bjørgs værelse.

Bjørg and Clement always have a good time together. Here they read books in her room.


Heller ikke i år er vi i Danmark til nytårstid, og vi har i stedet forespurgt, om der er interesse for at holde Lille Nytårsaften den 30. december i stedet for. Det gør vi så hos Suna og med Volker, Caroline, Anne-Mette, Peter og ungerne. Vi har foie gras, figenmarmelade og champagne med fra Frankrig. Det hitter. Dagen efter finder jeg så ud af, at de rigtige franske husmødre - det må dem med hår på benene - selvfølgelig laver den selv. Man gør en lever ren og blander noget salt, peber, armagnac og eventuelt lidt madeira i, og så ved jeg ikke helt om den skal i ovnen eller hvad, men nu har jeg jo også et år at finde ud af det i.

This year we are also not in Denmark for New Years Eve. We have suggested that we should do a Little New Years Eve instead on December 30th. Which we do at Suna's and with Volker, Caroline, Anne-Mette, Peter and the kids. We bring foie gras, marmelade of figs and champagne from France. That is good. The next day I realize that real French housewives - now, I suppose I do not have to pretend anyway - prepare it themselves. You clean a liver and mix it with salt, pebber, armagnac and maybe some madeira, and then I do not quite know if you put it in the oven or how long for that matter. But now I have a year to work on it, have I not.


Efter dejlig mad tid til sneboldkamp og tur på kælkebakken med det knaldhårde dusin i Himmelev.

After a great meal time for a snowballfight and a trip to the toboggan run with the tough dozen in Himmelev.





Vi spiller enddag en omgang julebanko med spænding til det sidste, idet der er præmie både til vinder og taber.

We play a game exciting until the last moment since there is a reward for both the winner and the looser.


Aftenen før nytårsaften. The night before New Years Eve.

Noël à Soulières

Den 4. december - Solveigs og Clements sidste decembersøndag i Frankrig i 2005 - inviterer Mamie Josette på frokost og juletræ.

December 4th - the last December-sunday of Solveig and Clement in France this year - Mamie Josette invites for lunch and christmas-tree.


Omkring bordet sidder foruden Josette også tante Monique og onkel Michel, Marcel, faster Dominique, faster Martine, Roger og fætter David.

Round the table are Josette herself, and aunt Monique, uncle Michel, Marcel, aunts Dominique and Martine, Roger and cousin David.


Clement i centrum. Jul er bare bedre set gennem små børns strålende øjne. Sådan er det både i Frankrig og i Danmark. Traktoren er fra David, den står nu i Soulières, hvor den har store kammerater i laden.

Clement in the middle of everything. Christmas is better seen through the sparkling eyes of little children. In France and in Denmark. The tractor is from David, it now stays in Soulières, where it has big buddies in the barn.


Dominique har arbejdet med it det meste af livet, og hun har en opgradering med til en meget interesseret Clement.

Dominique has worked with it the major part of her life, she brings a very interested Clement an upgrade.


Det kræver skam sin mand at samle den nye Brio-togbane, så alle skinnerne bliver anvendt.

Not any man is capable of building the new Brio-train and -tracks so that all the pieces are used. David and Alain take their time too.

Julestue/x-mas preparations

Sidst i november inviterer vi vennerne til julestue med kager, slik og gløgg. De hjemmekogte klejner indeholder desværre for meget hjortetakssalt, hvilket afstedkommer en højst ubehagelig bismag af ammoniak, der gør cirka hver tiende kage lige lovlig spændende at spise. Takket være læserne af Politikens bagside får jeg opklaret, at forholdet mellem mel og hjortetakssalt bør være et ganske andet end det fremgår af Nikolaj Kirks trendy kogebog.

In late November we invite the friends for christmas work-out-and-eat-day with x-mas cookies, sweets and warm wine (and coffee). The homemade "klejner" (the best - well, Solveigs favourite - Danish x-mas cookies) unfortunately come with a not that great taste of ammoniac, that makes them unsuitable to serve. Thanks to the readers of Danish newspaper Politikens last page I manage to clear up that the ration between flour and the raising agent is not correct even I have followed the recipe in the trendy book of recipies by Danish chief Nikolaj Kirk rather carefully.


Som sidste år kan jeg kun være imponeret over det engagement, som blandt andre Nathalie og døtre lægger i at løse julestjernernes svære kunst. Heldigvis har Isabelle, som vi har lært at kende siden sidste jul, fuldstændig styr på både julestjerner og julehjerter, så vi har kompetent instruktion, nu hvor Julie og Torsten er flyttet til New York.

Like last year I am impressed with the commitment that amongst others Nathalie and daughters show towards mastering the art to braid x-mas stars, a Danish tradition where you braid a very complicated star from four strips of paper. Isabelle, whom we have got to know since last x-mas, master this difficult task, so this year we had capable instructions too, even Torsten and Julie have moved to New York.


Både Antoine og Marie-Julie er begyndt på klaverspil, og underholder med "les Choristes", en utrolig populær fransk film om et landsbybørnekor tilbage i 1950'erne.
Jeg har ikke set den endnu, men med ungernes nærmest uforbeholdne begejstring for den, er jeg sikker på, at Clement også kommer til at elske den en dag.

Both Antoine and Marie-Julie have taken up pianolessons, and they entertain with "les Choristes", a very popular French movie about a village childrens choir in the fifties. I have not seen it yet, but with the great enthusiasm of the kids I am sure that Clement too will love it one day.

Novembertur til Robin Hood-land

The Major Oak i Sherwood-skoven. Under denne 800 år gamle eg samledes Robin Hood og hans lystige svende førend de skulle ud og røve de rige for at give til de fattige. Min lillesøster Hanne siger, at det er en myte, men hvem gider høre på sagkundskaben? Har ordet Sherwood-skoven ikke en særlig klang med ekko helt tilbage fra barndommen og dengang, vi stadig troede, at de onde nok skal få deres bekomst, når de gode vinder den endelige sejr.

The Major Oak in the Sherwood-forest. Under this impressive and 800 years old oak, Robin Hood and his merry men gathered before they went out to rob the rich to give to the poor. My sister Hanne says, it is only a myth. But who wants to listen to this, no matter her competence. Does the word Sherwood-forest not contain a very special tone that echoes all the way back from childhood and a time, where we could still believe, that the evil ones in the end will loose, when the good ones win the final victory.


Man kan selvfølgelig skyde med bue og pil, og Alain afslører et skjult talent.

Of course you can try your abilities with bow and arrow, and Alain reveals an until now hidden talent.


Han rammer ballonen over bjørnens hoved, og vinder dermed yderligere instruktion. Kunsten bliver dog noget sværere, når man skal indtage den korrekte position.

He hits the balloon on top of the head of the bear, and thus wins further instruction. However the art of bow and arrow becomes more difficult when you are supposed to assume the correct position.


Steven skubber Clement. Klapvogn synes stort set at være adgangstegn til Sherwood-skoven på denne virkelig klamme novemberdag, der både er kold og fugtig, men ikke koldere og fugtigere end at rigtig mange småbørn og ældre søskende med familie bliver luftet i dag.

Steven pushes Clement. A stroller seems to be the token of admittance on this cold and damp day of November. However, still a lot of parents and grandparents have chosen the day for their small children to get some fresh air.


Efter Sherwood stopper vi i en nærliggende lille by for at tjekke den lokale legeplads ud. Clement synes tilfreds med udstyret, der er leveret af Kompan. Denne fynske virksomhed synes nærmest at have monopol. I Frankrig er stort set alle moderne legepladser udstyret med Kompans redskaber.

After Sherwood we make a pitstop in a nearby little town to check the local playground. Clement seems quite happy with the equipment, delivered by Kompan. This Funen-based company seems to have sort of monopoly when it comes to this kind of equipment. In France more or less all modern playgrounds are equipped with Kompan-appliances.


Steven and Paula with Clement, who is busy eating chocolate.

Clement, 2 1/2 år

Clement har rundet de 2,5 år, og har lært rigtig mange ting.

Han synger mange små sange på både dansk og fransk. Det er jo ingen sag, når man selv kan sætte CD'er på og øve sig. At CD'erne så ikke har ret godt af at blive tabt på gulvet konstant er en anden historie.

Musik er i det hele taget et meget stort hit hos os. Man kan lytte til det selvfølgelig, men man kan også tegne alle instrumenterne, der her i huset alle kommer i tre størrelser: Den lille violin, den store violin og så violinen uden størrelsesangivelse. Udover at vi kan tale om dem, kan vi også tegne dem, og så kan vi synge dem. Den store cello taler således med meget dyb stemme, og den lille cello med en meget høj stemme. Clement har styr på, tror jeg da, alle instrumenterne efterhånden, men vi bruger også ret meget tid på beskæftige os med dem.

Han bruger sin lille tromme og sin xylofon hver eneste dag samt fløjterne, der af en eller anden grund altid befinder sig sammen med bøgerne.

Jeg har da også liggende i baghovedet, at Clement skal begynde i skole til næste år, og jeg fornemmer, at det måske kan hjælpe han lidt at være vant til at lytte. Udover at lytte til musik hører vi også fortællinger, og han kan nemt sidde i 20 minutter og lytte til "Dyrene i Hakkebakkeskoven" eller "Pippi". Hvis det er sidst på dagen.

Video er stadig reserveret til sengetid, og der kører yderst sjældent andet end "Kaj og Andrea". Clement ler højt og hjerteligt, når Keld og Poul klumrer rundt. Falder i vandet, løber væk fra køerne, løber om kap med bilen og andre helt vildt underholdende gags. Han synes også, det er fantastisk morsomt, når Andrea prøver at stille et æg på højkant, og det bliver ved med at vælte.

"Teletubbies" er stort set sendt på pension nu, "Ouioui/Noddy" ryger i videoen en sjælden gang, og "Bamse og Kylling" er også godt, men det slår aldrig "Kaj og Andrea".


Clement er ikke den store udedreng. Børnene i vuggestuen er aldrig ude, det vil ændre sig i skolen, heldigvis. Vi går tur efter vuggestue, men der sidder han normalt i klapvognen og hviler sig. En enkelt lille løbetur i vinmarkerne eller skoven bliver det også nogle gange til.

Vi har lært en lille hund at kende, som vi nogle gange går tur med. Den hedder Vasco, og det er en lille yorkshire terrier, der altid er meget glad og hopper op. Det bryder Clement sig ikke om, jeg tror faktisk, han er lidt bange for den. Her de seneste uger er jeg begyndt at invitere Vascos "mor" ind på te efter gåturen, og først nu - efter at have kendt hunden i et års tid - begynder Clement at viser Vasco små ting i huset: "Viens Vasco" (Kom, Vasco).


Jeg ønsker sådan for Clement, at han kan finde sig en lille kammerat, i hvert fald når han begynder i skolen. Indtil da har vi kun børn i huset, når vi decideret inviterer på middag eller noget andet, og jeg synes godt, at jeg kan mærke, at Clement ikke er vant til at lege herhjemme. Det er som om, at han skal lære det. Heldigvis er der et par store kusiner, Marie-Julie og Anne-Lise, der er gode til at trække ham med og lære fra sig. Vi har også lært en række andre dansk-franske familier at kende, der alle har mindre børn, og oven i købet er der flere drenge på Clements alder.

Clement har bemærket, at Alain står op og tisser, og det er han nu også begyndt på. Han har dog ikke luret tricket med at man kan styre strålen ved at holde fast i tissemanden, men det kommer vel. Han går helt fast på potten nu i forbindelse med hvert bleskift, og der er næsten altid en tår til potten nu, og han er skam stolt, når han har leveret "un gros pipi".

Ellers er han begyndt at tale noget dansk med mig. Han blander meget fransk i det danske, noget mindre den anden vej, tror jeg nok, men dansk, det er det. Han er i øvrigt også begyndt at være helt dygtig til at tale med folk. Jeg skal tage mig selv i at svare på hans vegne, for han kan faktisk godt besvare simple spørgsmål selv nu.

Der er flere lege, Clement holder meget af: "Les sacs" går ud på at finde alle plasticposerne og fylde dem op med kolonialvarer som pakker med ris, krydderier, pasta og lignende. Det er lykkedes at lære ham at rydde det op igen.

Vi er også begyndt at lave små simple puslespil og andre meget lette spil.

Han er stadig meget glad for at lege med sine små plasticdyr, og han kender navnene på dem allesammen. Nogle gange er de imponerede i vuggestuen over at han ved, hvad en søhest eller et næsehorn hedder, men hvis de ved jo heller ikke, hvor meget tid vi bruger på at nævne dem alle ved navn, give dem mad og lægge dem til at sove.

Clement elsker også at "læse bog", og her er det altid det danske udtryk, han anvender, fordi det normalt er ham og mig, der læser bøger sammen. Jeg fortæller dog sjældent en hel historie for ham, det går normalt ud på at tale om billederne, men det er også fint. Jeg kan høre, at det virker, for han genkender rigtig mange ting "ude i virkeligheden". Han kan beskrive, hvad han ser på billederne i lægens venteværelse, hvad han ser i et butiksvindue osv.

Begrebet "bange" er blevet en del af Clements forestillingsverden. Han nævner hver eneste dag den række af ting, han er bange for: Tordenvejr, løver, grise. Hvordan grisebasserne er blevet så frygtelige, er jeg ikke helt klar over. Jeg prøver at tale med ham om, hvorfor han er bange, men har ikke fundet nogen sammenhæng i noget. Jeg har på fornemmelsen, at han prøver at finde ud af, hvad "bange" egentlig er for noget, og hvornår og hvordan det kommer over en. I sommer oplevede han fyrværkeri til Sankt Hans, og det gjorde ham bange. Han talte om det i måneder efter.

Havearbejde

Højst utroligt som min indstilling til havearbejde er skiftet 180 grader efter at jeg har fået min egen have. Lige pludselig er det blevet spændende, hvad der egentlig gror i vores jord, og ligeså interessant er det at udvide sortimentet af blomster og nytteplanter. Jeg vil gerne have alle sanser stimuleret i min have. Den skal både ses, spises og duftes.

Incredible as work in the garden as become interesting now that I have my own garden for the first time ever. Now it is quite exciting to know what grows there and just as exciting to let more plants grow. I want all my senses stimulated in my garden. It must be visible, eatable and have fragrances.


Det første år har jeg - og min have vejleder, det er min mor - arbejdet mest i det store bed. Det er der de fleste af roserne er, julerosen, og de få stauder, der var i haven. Nu er der også torskemund, en hel masse blomsterløg, morgenfruer, der skal væk, lidt stokroser, rølliker og en stribe nye stauder, bunddække og løg. Samt dække af flis for at give jorden næring og undgå bare noget af ukrudtet.

The first year I - and my garden tutor, my mother - mainly worked in the big bed. This is where most of the roses grow, the Christmas flower and the few perennials we found in the garden. Now we have added common toadflax, a lot of bulbs for the spring, marigolds, that I want somewhere else now, and several new perennials and some bulbs and low plants to cover the soil eventually. I have covered the floor with wooden chips to avoid some of the weeds and to enriche the soil a bit.


Stenbedet på den anden side af trappen har også fået lidt nyt. En edelweiss, flere løg, en mynte fra Algeriet, som jeg har fået af en nabo.

On the other side of the garden staircase there are a few news too. An edelweiss, more bulbs and a mint from Algeria, that was given by a neighbour.


Dette efterår har det store arbejde ellers været i den høje have. Alain fældede den grimme hæk ind til naboen, der var gået ud. Det har givet en masse plads.

The big task this autumn has been in the high garden. Alain has taken down the ugly hedge between us and the neighbour, which has left us with a lot of new space.


På de seks kvadratmeter, vi således har fået forærende, skal vi have bærbuske. Clements absolutte favorit, hindbær, har vi hentet en kvadratmeter af hos Josette. Stikkelsbær, solbær og klatreplanter som jasmin og kaprifol har vi måttet købe os til. Jeg glæder mig sådan til der kommer bær på dem.

On the six squaremetres we have gained from the dead hedge we will put berries. Clements favourite is raspberries and we have gotten one squaremetre from Josette. The others, blackcurrant and gooseberries, and climbers such as yasmine and honey suckle, we have had to buy.


I det genoprettede surbundsbed har vi plantet blåbær

In the restored acid flower bed we have put blueberries


og rhododendron og azalea.

and rododendron and azalee.


Langs muren ind mod den modsatte nabo er vi begyndt at grave de sørgelige rester af græsplæne op, og her har to frugttræer i espalier fundet plads. Et æbletræ og et pæretræ.

Along the wall of the opposite neighbour we have started to dig up the sad remains of the lawn. We have put two fruittrees in espalier. One with apples and one with pears.


I gården er den vin, vi satte i foråret, begyndt at brede sig fint. Den fylder over fire kvadratmeter allerede, og bladene har også fået fine efterårsfarver.

In the yard the vine that we planted in spring is spreading fine. It covers more than four squaremeters, and the leaves have beautiful autumn colours.


Græskar, gummitræ og havens sidste tomater.

Pumpkin, plant and the last tomatoes of the garden.


Potter med forårslåg. Clement har lavet de små. Han holder meget af at fylde jord op.

Pots with pulps for the spring. Clement has prepared the little ones. He likes to work with the soil whenever there is something to do.