Smæk

I dag spurgte Clement for første gang Alain, hvad smæk er for noget. Jeg har gået og ventet på, hvornår spørgsmålet ville komme.

Det er ikke noget, han nogensinde er blevet introduceret for her, eller ikke som begreb, derfor kender han ikke ordet på dansk, så han valgte altså at vente til Alain var hjemme for at vende det med ham.

Det står nu ikke helt klart, om nogen har fået ryk i ørerne i skolen.

Til gengæld hørte jeg, da vi efter frokost ventede på at blive lukket ind på skolen, en dagplejemor true et af sine børn med en fesse, hvis hun ikke blev stående stille ved siden af barnevognen. Det kan altså også være dette, Clement har hørt, og åbenbart har forstået, at det var noget han i hvert fald aldrig har hørt om.

Ellers sker det af og til, at en af mødrene giver deres afkom smæk bagi på vej til og fra skole... jeg har aldrig været tæt nok på til at høre, hvori forseelserne bestod. Jeg tror såmænd heller ikke, at det gjorde ondt. Men ydmygende er det at måtte stille sig med hovedet mellem benene, så mor kan give en smæk for øjnene af alverden.

Clement har haft en biblioteksbog med hjemme, der netop handler om vold mod børn, og opfordrer ofrene til at fortælle en voksen om det. Jeg ved så ikke, hvad man gør, hvis det er ens egen kære mor, der giver smæk i fuld offentlighed. Men jeg har valgt at tolke det sådan, at Clements lærer må have en progressiv holdning til smæk, siden en sådan bog er blandt udvalget. Det er selvfølgelig også det, der er lettest at leve med for mig.

For skal man egentlig gøre, hvis læreren rykker ens barn i ørerne, når det ikke makker ret? Altså... i et samfund, hvor den slags er accepteret... tage sit barn ud af skolen og sætte det hen på en anden skole, hvor det måske er endnu værre?

Foreløbig har vi nok bare tænkt os sådan en passant at strejfe emner, når vi skal have møde med læreren en gang før jul for at høre, hvordan det går.