Vildt

I dag kom et vildsvin stormende ud foran os på landevejen mod Vertus. Det ramte et af forhjulene på bilen foran os.

Svinet, der i hvert fald holdt sine 100 kilo, kom hurtigt på benene igen - uden en skramme - og forsvandt ind i vinrækkerne på den modsatte side af vejen, mens vi stadig holdt helt fortumlede over oplevelsen.

Den ramte bil slap med en mistet hjulkapsel. Normalt vil det sjældent være vildsvinet, der får mén af sådan et møde. Biler har dog sjældent godt af det.

Det er ikke specielt almindeligt, at dyr søger ind i vinrækkerne. Og vildsvin foretrækker alt andet end åben himmel. Chaufføren i den ramte bil mente, at det kunne være blevet skræmt ud i vinen af jagten, der så småt er i gang.

Vi har et stykke af den behårede fætter, der er portrætteret foroven, i fryseren. Jeg har indtil videre ingen anelse om hvad man gør ved den, så indtil videre bliver den liggende. Det er en af Alains teknikere, der skød den for nogle uger siden, og det er hans søn, der så betuttet kigger til fra siden. Jeg ville saftsuseme også have respekt for sådan et svin... selvom den altså er ret død.

Genboerne med huse på niveau med skovstien fortæller i øvrigt, at de ind i mellem ser vildsvin om morgenen. Jeg var faktisk ret overrasket over at høre, at de søger så tæt på byen. Nu er jeg jo ikke lgiefrem kendt som det store A-menneske, så jeg regner ikke med nogensinde at tage del i dette efter sigende fascinerende syn.

Rangeren i skoven har dog denne sommer vist os klovspor fra små vildsin. Det er indtil videre det tætteste vi har været på disse store vilde dyr i vores egen skov.